Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvefod - Løvegaarden - Løvehale - Løveidkanalen - Løvemule - Løvemund - Løven - Løvenbalk - Løvenborg - Løvendal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(A. alpina L.) har fingrede, paa Undersiden
silkehaarede Blade. Den er alm. i Norges
Fjeldegne og blomstrer i Juni—Aug.
A. M.
Løvegaarden, se Alhambra.
Løvehale, se Leonurus.
Løveidkanalen [’lø.væ^id-], fire Sluser i
Skiensvasdraget i Norge, kort efter dets Udløb
i Nordsjø. L. blev færdigbygget 1861, og gennem
den gaar al Dampskibstrafik mellem
Skien—Notodden og Telemarken. Kanalen har faaet
stigende Bet. ved de store Salpeterfabrikker i
Vestfjorddalen (Norges Salpeter, Norsk Hydro).
M. H.
Løvemule, se Antirrhinum.
Løvemund, se Antirrhinum.
Løven (astron.), 1) det femte Tegn i
Dyrekredsen, strækkende sig fra 120° til 150°
Længde. 2) Stjernebilleder, den store og lille L.
(Leo major et minor), begge paa den nordlige
Himmel.
Den store L., der ligger mellem Krebsen
og Jomfruen, indeholder efter Backhouse 136,
for det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf 1 af
første Størrelse: Regulus (α Leonis) i L.’s
Hjerte, hvilken derfor i Oldtiden kaldtes Cor
leonis. Regulus hører til Spektraltypen B.8 og
nærmer sig Solen med en Hastighed af 9 km
i Sek., den ee tredobbelt, af 1., 8. og 13.
Størrelse, de to førstnævnte staar 3′ fra hinanden,
de to sidstnævnte 3″. Regulus har en Afstand
af mere end 100 Lysaar. Af andre
Dobbeltstjerner kan nævnes γ, der er en af
Himlens smukkeste Dobbeltstjerner; den er af 2.
og 3. Størrelse af guldgul og rødgrøn Farve med
en Omløbstid af 407 Aar, den tilhører
Spektraltypen K og nærmer sig til Solen med en
Hastighed af 35 km i Sek. δ er tredobbelt af
Spektraltypen A2 og nærmer sig Solen med en
Hastighed af 18 km i Sek.; ι af 4. og 8.
Størrelse har en Omløbstid af 116 Aar, og ω af
6. og 7. Størrelse har en Omløbstid af 117 Aar.
Der er hidtil kendt 22 foranderlige Stjerner i
den store L., af disse er 3 Algolstjerner og 3
Blinkstjerner. S. f. Θ Leonis staar den
bekendte Spiraltaage i L. M 66 (N G C. 3627). Den
har en Radialhastighed af + 650 km/sek., og
Slipher har fundet, at den roterer.
Den lille L., et af Hevel indført
Stjernebillede mellem den store L. og den store Bjørn,
indeholder efter Backhouse 49, for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf de klareste er af
4. Størrelse. Dobbeltstjernerne i den lille L. og
Stjernetaagerne er uden større Interesse. De
hidtil fundne 7 foranderlige Stjerner er
teleskopiske. 1 er Algolstjerne, 2 er Blinkstjerner.
J. Fr. S.
Løvenbalk, dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader, Erik Christoffersen, om hvem
intet vides, skal have været en uægte Søn af
Christoffer II og en Jomfru af de »gamle«
Lunger. Den førte en gaaende blaa Løve over
to blaa Bjælker i Guld Felt, paa Hjelmen en
opvoksende blaa Løve. Navnet L. kom først i
Brug i 16. Aarh. Niels Eriksen til
Aunsbjerg, der deltog i Kong Oluf’s Hyldning, var
Fader til Rigsraaden Hr. Jens Nielsen til
Aunsbjerg, hvem Dronning Margrethe 1396
satte til Landsdommer i Nørrejylland. Hans
Sønnesøns Søn, Hr. Mogens Lauridsen
L. til Tjele (d. o. 1536), er kendt for sit
Forhold til »den skotske Kvinde« Genete
Cragengelt. Deres Søn, Foged paa Bygholm Knud
Mogensen til Kjellerup, der endnu levede
1598 som Slægtens sidste Mand, blev først ikke
anerkendt for ægtefødt, hvorfor Tjele overgik
til hans Faster og hendes Ægtefælle Erik
Skram, hvis Børn dog 1571 anerkendte hans
Byrd, idet han frafaldt alle Krav paa dem.
P. B. G.
Løvenborg, Hovedgaard og Sæde i Baroniet
L. i Merløse Herred VSV. f. Holbæk. L. er
Opstaaet af Landsbyen Ellinge, der af Absalon
skænkedes Sorø Kloster, hvorfra den ved
Mageskifte kom til Roskilde Bispestol. Fra før 1441
til efter 1502 havde Væbner Anders Pedersen
og hans Søn, Edele Jærnskæg’s Fader, Mikkel
Andersen Jærnskæg, den i Forlening af
Bispestolen. Ved Reformationen blev Ellinge
Kronlen, men solgtes 1547 af Christian III til Hans
Barnekow, der gav den Navnet Birkholm.
1630 gik den ud af Barnekow’ernes Slægt, var
paa forsk. Hænder og købtes 1739 for 45000
Rdl. af den norske Rigmand Herman Leopoldus,
der s. A. blev optaget i Adelsstanden under
Navnet Løvenskiold. Hans Søn, Geheimeraad
Severin Løvenskiold, købte Godset Vognserup
og oprettede af dette i Forening med Birkholm
10. Jan. 1766 Stamhuset L., der 25. Novbr
1773 blev ophøjet til et Baroni. L. ligger paa
en Holm, der i tidligere Tid har været
omflydt af Vandet fra en Indskæring af Holbæk
Fjord, hvorfor den endnu er omgivet af brede
Kanaler og store Mosestrækninger.
Hovedbygningen bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, paa
2 Stokværk og med 3 udvendige Hjørnetaarne.
Dens ældste Del, Portfløjen, er opført omtr.
1550 af Hans Barnekow, en Del c. 1635 af
Malte Juel; 1853 er der opført en Tilbygning
med Taarn.
B. L.
 |
| Løvenborg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
