- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
284

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løveskiold, Herman Severin - Løvenskiold, Leopold Herman Severin - Løvenskiold, Otto Joachim - Løvenskiold, Severin - Løventhal, Carl Eduard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Marengo« (1843), »Konning Volmer og
Havfruen« (1846), Balletten »Den ny Penelope«
(1847), »Ildprøven« (1848) samt Operaen
»Turandot« (1854). Dertil kom to
Koncertouverturer, deriblandt »Fra Skoven ved Furesø«, en
Del Kammermusik (Piano-Trio og -Kvartet),
fl. Lejlighedskompositioner, Kantater o. l.,
fremdeles fl. Sangkompositioner og en halv Snes
Hæfter Klaverstykker, bl. hvilke mærkes
»Impromptus« (Op. 8) og »Albumsblade« (Op. 30).
L.’s Musik er præget af en egen frisk
Opfindelse og poetisk Flugt, men er ret ujævn i
Arbejdet. Siden 1851 var han Organist ved
Slotskirken i Kbhvn.
A. H.

Løvenskiold, Leopold Herman
Severin
(1813—48), Søn af nedenn. S. L.,
indtraadte som Menig i den danske Hær ved
Krigens Udbrud 1848 og blev hurtig Underofficer
og Sekondløjtnant. I Kampen ved Nybøl 5.
Juni 1848 blev han dødelig saaret og døde i
Flensborg.
Chr. Bl.

Løvenskiold, Otto Joachim, Søn af
nedenn. S. L., norsk Politiker og Retslærd, f. paa
Fossum 14. Maj 1811, d. i Kria 4. Aug. 1882, blev
Student 1828, cand. jur. 1834, var
Advokatfuldmægtig 1835—40, derefter Protokolsekretær
i Højesteret og fra Tid til anden konstitueret
Stiftsoverretsassessor, til han 1846 blev udnævnt
til Auditør i Artilleribrigaden. Han blev 1847 i
Ekspeditionssekretær i Finans- og
Tolddepartementet og 10. Marts 1854 Assessor i Højesteret,
hvilken Stilling han beklædte til sin Død. Han
afslog Tilbud om at indtræde i Regeringen
ligesom at overtage Embedet som Justitiarius
i Højesteret. L. var 1856 Medlem af den
norsksvenske Kommission, der fremlagde de Forslag
til Ordning af de mellemrigske Toldforhold,
som Stortinget 1857 forkastede, Ordfører i Kria
Formandskab 1869—76 og repræsenterede
Hovedstaden paa alle Storting 1871—79, hvor han
var en ivrig Forfægter af de konservative
Synsmaader. Ved Kbhvn’s Univ.’s Jubelfest 1879
blev han Æresdoktor i det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
(O. A. Ø.). S. H. F.-G.

Løvenskiold, Severin, norsk Statsmand,
f. i Porsgrund 7. Febr 1777, d. paa Fossum 15.
Septbr 1856, blev opdraget i Wandsbeck ved
Hamburg, senere hos Rektor J. H. Voss i
Eutin og studerede fra 1793 Bjergvidenskaben
i Sachsen og Schlesien for at uddanne sig for
Bestyrelsen af Faderens omfattende
Ejendomme. Efter nogen Tids Ophold ved Kbhvn’s
Univ. tog han dernæst jur. Eksamen 1796 og
ansattes i Rentekamret, senere i
Kommercekollegiet og i Finanskassedirektionen. Han tog
Afsked 1802 for at overtage Bestyrelsen af
Fossum Jernværk, som han kort efter købte af
Faderen, blev Amtmand i Bratsberg 1803 og
styrede det af Kongen købte Larviks Grevskab
1805—11. Under Krigsaarene indlagde han sig
betydelige Fortjenester ved Organisationen af
Lokalværn og Provideringsvæsen, men tog i
Decbr 1813 af politiske Grunde Afsked. Som
Repræsentant for Bratsberg Amt hørte han i
Rigsforsamlingen paa Eidsvold til Grev Wedel’s
mest fremtrædende Meningsfæller. Efter
Foreningen med Sverige blev der tilbudt ham
Plads i Regeringen. Dette Tilbud modtog han
ikke; derimod overtog han Hvervet som Norges
Kommissær ved Opgøret med Danmark,
udnævntes til Statsraad og opholdt sig sammen
med sin Medkommissær J. H. Vogt i Kbhvn
fra Vaaren 1815 til Sommeren 1816. Som Følge
af at Opgørssagen drog ud, søgte han sig først
fritaget for dette Hverv, tog 1817 Afsked som
Statsraad og levede derefter som Privatmand
paa Fossum til 1828. Han modtog da Tilbudet
om at blive Sommerhjelm’s Eftermand som
Statsminister i Sthlm. Da han ikke havde
protesteret mod den kgl. Resol. af 2. Juli 1836,
hvorved det 8. ordentlige Storting opløstes som
Følge af den russ. Regerings Paatryk, blev han
iflg. Odelstingets enstemmige Beslutning sat
under Tiltale for Rigsret. Ved Rigsrettens Dom
af 8. Septbr s. A. ilagdes han 1000 Spds. Bøder.
Efter Kongens bestemt udtalte Ønske blev han
dog staaende i sin Stilling, som han 27. Febr
1841 ombyttede med Statholderposten i Norge,
der var blevet ledig ved Grev Wedel’s Død.
Han blev staaende som Rigets øverste
Embedsmand i 15 Aar, til han efter Ansøgning fik
Afsked 10. Aug. 1855, men beklædte Embedet til
Vicekongen Kronprins Carl’s Ankomst til Kria
17. Maj 1856. Han var den sidste Indehaver
af det 1873 ophævede Statholderembede.
(O. A. Ø.). S. H. F.-G.

Løventhal, Carl Eduard, dansk
Missionær i Indien, f. 18. Juli 1841 i Aalborg, d.
14. Juli 1917 i Kbhvn. Efter at have taget
Lærereksamen oplevede han en kristelig
Vækkelse ved en Prædiken af Rudolph Frimodt og
følte sig kaldet til at drage ud som Missionær.
1867 blev han optaget paa »Det danske
Missionsselskab«’s Skole; men en Strid med
Selskabets Formand, Dr. Kalkar, bevirkede, at L.
sammen med 3 andre Elever forlod
Missionsskolen. Han udgav da det betydningsfulde lille
Skrift »Til den danske Menighed af
Folkekirken. Mit Missionssyn« (1870), hvor han — i
Modsætning til den ældre pietistiske Opfattelse
— hævdede, at Missionen i Indien ikke blot
skulde arbejde for den enkelte Sjæls
Omvendelse, men søge at grunde en selvstændig,
national ind. Kirke med indfødte Lærere, Præster
og Biskopper, som underholdtes af deres egne
Landsmænd. Dette Missionssyn fik Tilslutning
hos adskillige, som delte Grundtvig’s Opfattelse
af Forholdet mellem Kristendom og
Folkelighed, og der dannedes et Udvalg, som 1872
sendte L. til Indien — sammen med Herman Jensen,
som dog 1874 traadte i det danske
Missionsselskabs Tjeneste. I Byen Vellore (V. f.
Madras) og i de omliggende Landsbyer begyndte
L. nu et Missionsarbejde, hvor han høstede
smertelige Erfaringer, vel ikke om, at det
Maal, som han havde opstillet, i sig selv var
urigtigt, men at det først vilde blive naaet i
en fjernere Fremtid, og at det nuv.
Missionsarbejde væsentlig kun er af forberedende Art.
1890 udgav han »Efter 16 Aar i Indien«, 1895
»Indien før og nu«. 1914 maatte den 73-aarige
Mand p. Gr. a. Sygdom forlade sin lille ind.
Menighed og vende hjem til Danmark. For
den danske Kirke har L. haft den Bet., at
gennem ham er adskillige grundtvigske Kristne
kommet med i Arbejdet for Missionen. Efter
L ’s Død har dette grundtvigske »Udvalg for
L.’s Mission« understøttet Frk. Anne Marie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free