Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenørn, Poul Vendelbo - Løvenørn, Poul - Løveridder - Løvetand - Løvfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midler, maatte han dog 1726 ombytte
Gesandtskabsposten med en Stilling i Hjemlandet. Han
havde haabet at blive Overkrigssekretær
(Forsvarsminister), men blev Stiftamtmand i
Aarhus. Ogsaa her viste han sig fremragende
dygtig, og han og hans fortræffelige Hustru blev
lige saa afholdte i Jylland, som de havde været
i Berlin. I Apr. 1730 lod han sig af Kongen
overtale til for et kortere Tidsrum paany at
drage som Gesandt til Berlin. Spændingen
mellem Kongerne af Preussen og England var
meget stærkt; det kom vel ikke til Brud, men det
lykkedes ikke L. at tilvejebringe en Forsoning.
Hertil kom, at Forholdet mellem Kongen og
Kronprinsen (Frederik II) var meget slet, til
Dels fordi denne vilde ægte en eng. Prinsesse.
Da begge Parter, der betragtede L. som en nær
Ven, betroede sig til ham, blev Stillingen —
særlig efter Prinsens Flugtforsøg — saa vanskelig,
at det kom som en Befrielse, da han ved
Frederik IV’s Død Oktbr. 1730 blev kaldt hjem. P.
Gr. a. L.’s venskabelige Forhold til
Dronningens Modstandere: Kronprinsen, Kongens
Søskende, Brødrene Plessen og Iver
Rosenkrantz havde Frederik IV i de senere Aar
været ham mindre naadig; men ved Christian
VI’s Tronbestigelse blev han straks udnævnt til
Overkrigssekretær, og i denne Stilling forblev
han til sin Død; dog maatte han 1735 overgive
Ledelsen af Marinen til Grev
Danneskjold-Samsø (s. d.). Han styrede Hærens Anliggender
med vanlig Dygtighed og Retsind og indførte
adskillige vigtige Reformer; men den
byggelystne Konge brugte saa mange Soldater ved
Opførelsen af sine Slotte, at det blev meget
vanskeligt at indøve de nye Reglementer. L.
interesserede sig levende for Officerernes
Uddannelse og for at skaffe retfærdige
Forfremmelsesforhold; men af og til maatte han bøje
sig for Hoffets Forkærlighed for tyske Prinser
og Adelsmænd. For Udenrigspolitikken havde
han megen Interesse, og, skønt han aldrig blev
Medlem af Konseillet, var hans Indflydelse ikke
ringe; han nærede megen Forkærlighed for
Frankrig og forberedte den Alliance, der traadte
i Kraft efter hans Død; mod Rusland nærede
han Uvilje, og over for England stod han køligt;
han kom derved i Modsætningsforhold til sine
tidligere Venner og Kolleger. Men Kongens
Yndest bevarede han trods Karakterforskellen til
det sidste. L. var en oprigtig troende Kristen,
men alt andet end Pietist; han var den
personificerede Livsglæde, og hans aabne og ærlige
Karakter lyste ham ud af Øjnene. Han blev en
meget fornem Mand: Geheimeraad, blaa
Ridder og General af Kavaleriet; med Kongens
Hjælp blev han Ejer af Bregentved; men han
vedblev at være den samme, trofast, jævn og
ligetil, Dansk til Fingerspidserne. Hans glade
Sind viser sig i hans Breve. Vittighederne kan
være noget drastiske; men Humøret er ægte;
det fornægter sig ikke engang i
Tjenesteskrivelserne, hvor et muntert Indfald, ja endog en
Kaadhed ofte liver op i det tørre Stof; og dog
kæmpede han fra sin Ungdom med et svageligt
Helbred. Kun 54 Aar gl bukkede han under for
en snigende Underlivssygdom. (Litt.: H.
Giessing, »L.« [Kbhvn 1847]; C. Brasch,
»Gl. Ejere af Bregentved« [Kbhvn 1873]; E.
Holm, »Danmark-Norges Historie 1720—1814«,
I—II [Kbhvn 1891—99]; Generalstaben,
»Bidrag til den Store Nordiske Krigs Historie«,
III—VII [Kbhvn 1906—22]; A. Tuxen, Afhdl.
i »Personalhistorisk Tidsskrift« VI, 3. [1912],
VII 1. [1916] og VIII 2. [1923]; »Aarhus Stifts
Aarb.« [1920]; »Hist. Tidsskr.« IX 2. [1922] og
»Tilskueren« [1923]).
Generalløjtnant A. Tuxen.
Løvenørn, Poul, dansk Admiral, ovenn.’s
Sønnesøn, f. 11. Aug. 1751, d. 16. Marts 1826.
Han blev Officer 1770 og lagde sig straks efter
Studiet af Navigation, hvilket han fortsatte,
medens han 1776—82 var i fr. Orlogstjeneste. Efter
sin Hjemkomst ledede han en videnskabelig
Sørejse, der havde Vestindien til Endemaal;
samtidig udnævntes han til Generaladjutant. Da det
kgl. Søkortarkiv oprettedes 1784, blev L. dets
første Direktør; som saadan virkede han med
eksempelløs Dygtighed og Flid til de danske
Farvandes rationelle Besejling, færdedes
overalt, opmaalte, tegnede ny og udmærkede Kort,
forbedrede Havne, afmærkede Farvande,
anlagde Fyr o. m. a. 1786 rejste han N. paa for at
udforske Østerbygden i Grønland;
Ekspeditionen mislykkedes vel, men sit ufrivillige Ophold
ved Island benyttede han til at organisere en
yderst værdifuld Kortlægning og
Farvandsbeskrivelse af Landets Kyster og Fjorde. 1796
overtog han i Forbindelse med sit øvrige
Arbejde Bestyrelsen af Lodsvæsenet, i hvilken
Stilling han ligeledes indførte betydelige
Forbedringer. 1787 sendtes L. i en diplomatisk
Ekspedition til Rusland, hvor han vandt Katharina
II’s Agtelse i den Grad, at hun — rigtignok uden
Held — søgte at faa ham til at træde i hendes
Tjeneste; 1791 drog han med en Fregat til
Middelhavet og afsluttede her en Handelstraktat
med Marokko; 1799 udkastede han Planen til
Ejderkanalen; 1800 oprettede han
Længdekontoret i Kbhvn, 1816 blev han Deputeret i
Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet.
Foruden i alle disse Hverv er L. tillige optraadt som
et særdeles nyttigt og virksomt Medlem af
Landhusholdningsselskabet og Selskabet til
Husflidens Fremme. — L., der 1804 blev
Kommandør, 1812 Kontreadmiral og 1824 hvid Ridder,
var tillige Medlem af l’Institut de France
foruden mange udenlandske videnskabelige
Selskaber.
C. W.-S.
Løveridder, den Ridder, der befriede en
Løve fra en Slange, og som senere havde Løven
til sin Ledsager. Navnet knyttes særlig til den
keltiske Helt Ivan L. fra Arthur-Sagnkredsen;
ogsaa om Didrik af Bern, Henrik af Brunsvig
o. a. fortælles det samme Sagn.
(A. O.). H. El.
Løvetand, se Mælkebøtte.
Løvfald kaldes træagtige Planters
periodiske, totale Afkastning af Bladene, saaledes som
det iøjnefaldende sker før Vinterens — ell. i
mange tropiske Egne før Tørtidens —
Indtræden. Næsten alle danske Løvtræer samt
Lærken kaster Løvet om Efteraaret. I Modsætning
til slige løvfældende Træer staar de
stedsegrønne, hvortil i Danmarks Klima
hører de fleste Naaletræer samt Kristtorn
foruden en Del dyrkede Arter, f. Eks. Buksbom.
I varmere Himmelstrøg, hvor ikke periodisk
Tørke gør L. nødvendig, er ganske vist de
træagtige Planter oftest stedsegrønne; dog findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
