- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
288

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvfrøer - Løvland, Jørgen Gunnarson - Løvplanter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det ejendommeligste Forhold findes hos
Pungfrøerne (Nototrema). Her bærer Hunnen de
faa og store Æg i en Hudindkrængning, der fra
den bageste Del af Ryggen som to store Sække
strækker sig under Huden frem langs hver Side
og ned under Bugen. Hos Nototrema oviferum
Günth. fandt Weinland i Sækkene Haletudser,
der var ret udviklede og navnlig udmærkede
sig ved at besidde to store tragtformede Gæller;
disse laa som et Dække omkr. Larverne.
Hvornaar disse forlader Moderen, synes at være
noget forsk. efter Arten; hos nogle synes de at
gøre det allerede som Haletudser, hos andre
derimod først som fuldtudviklede. Om »uægte«
L. se Frøer. (Litt.: se Springpadder).
R. H. S.

Løvland, Jørgen Gunnarson, norsk
Statsmand, f. i Evje i Setesdalen 3. Febr 1848,
d. i Kria 21. Aug. 1922, udeksamineret fra Holt
Seminarium 1865, hvorefter Lærer ved
Folkeskolen i
Kristiansand 1866
og samtidig
Medbestyrer
ved en privat
Lærerindeskole smst.
1872—78.
Amtsskolebestyrer i
Nedenes
1878—84,
hvorefter han i
nogle Aar
forestod
Redaktionen af
»Christianssands
Stiftsavis« og 1885
kom ind i
Byens
Kommunebestyrelse. Han var dens Stortingsmand
1886—88 og 1892—97 og i de to sidste
Perioder Odelstingspræsident og Medlem af
Unionskomiteen af 1897. Genvalgt af Venstre
ogsaa for 1898—1900, men gik 27. Febr 1898 ind
i det andet Steen’ske Ministerium som Chef for
Arbejdsdepartementet. Fortsatte som saadan
ogsaa i det Blehr’ske Ministerium 21. Apr.
1902—22. Oktbr 1903, hvorefter han indvalgtes i
Norsk Hovedjernbanes Direktion, hvor han sad
indtil 1905 og senere 1908—12. Indtraadte 11.
Marts 1905 i Michelsen’s Ministerium som
Statsminister i Sthlm; formidlede her de sidste
Forhandlinger mellem Regeringen og Kongen. Efter
at Kong Oscar 27. Maj havde nægtet at
sanktionere Konsulatloven, begærede L. og hans
Kolleger deres Afsked og afrejste 29. Maj til Kria.
Brudet med Kongen var dermed praktisk taget
blevet ulægeligt, og 7. Juni fulgte Unionens
Sprængning. 15. Juni oprettedes det ny norske
Udenrigsdepartement, hvilket L. blev sat til at
organisere og lede som det selvstændige Norges
første Udenrigsminister. L. skilte sig fra denne
Opgave med fremragende Dygtighed. Efteraaret
1905 var L. en af Norges Udsendinge ved
Forhandlingerne i Karlstad om en fredelig
Afvikling af Unionsforholdet over for Sverige. Sin
Fredspolitik, beseglet gennem de i Karlstad
opnaaede Overenskomster med dette Land,
fortsatte han ved at forberede den saakaldte
»Novembertraktat«’s Afløsning af en mellem
England, Frankrig, Rusland og Tyskland paa den
ene Side og Norge paa den anden Side 2. Novbr
1907 afsluttet ny Integritetstraktat. Da
imidlertid Chr. Michelsen 23. Novbr s. A. havde
trukket sig tilbage som Ministerchef, overtog L.
Statsministerstillingen med Bibehold af
Udenrigsministerens Portefeuille og rekonstruerede
Regeringen i Venstreretning. Ikke desto mindre
beredtes der ham mange Vanskeligheder af
hans tidligere Meningsfæller, indtil hans
Regering nedvoteredes, idet den fik et Flertal af
Venstre og Socialdemokrater imod sig, og 18.
Marts 1908 efterfulgtes af Ministeriet Gunnar
Knudsen. Ved sin Afgang blev L.
Toldskriver og 1910 Toldkasserer i Kria. 1909
opnaaede han ikke Valg til Stortinget i Øvre
Romerikes Kreds, hvor han havde stillet sig
paa Venstres Program, men 1912 valgtes han i
Øst-Telemarken og var i Perioden 1913—15
Præsident i Stortinget. Som saadan
repræsenterede han paa en overordentlig smuk og
værdig Maade Nationalforsamlingen under
Jubilæumsfestlighederne 1914. 27. Oktbr 1915
indtraadte han i Gunnar Knudsen’s Regering som
Chef for Kirke- og
Undervisningsdepartementet og gik sammen med Regeringens
øvrige Medlemmer af 21. Juni 1920,
hvorefter han igen overtog Toldkasser er
embedet i Kria; Afsked 1921. De mest
bemærkelsesværdige Sager, han gennemførte som
Kirkeminister, var Retskrivningsreformen af 1917 og
Indførelsen af ny Navne paa Landets
administrative Distrikter (1918). For øvrigt havde alle
kunstneriske og kulturelle Formaal i ham en
ivrig Ven og Befordrer. Siden Stortingets
Nobelkomité blev oprettet 1897, var L. Medlem af
denne, fra 1900 som Formand; 1904 blev han
desuden Formand for det da oprettede
videnskabelige Nohelinstitut. Han var endvidere
Medlem af Unionskomiteen 1897—98, Formand i
Matrikulkommissionen af 1910 og af fl. vigtige
Komiteer vedk. Kommunikationsvæsenet, som
altid havde hans Interesse (Jernbaneplanen af
1894). Han var en flittig Bidragyder til
Dagspressen og skrev en Rk. fortræffelige politiske
Biografier, f. Eks. Ueland, Jaabæk og Johan
Sverdrup i »Nordmænd i det nittende
aarhundrede«. I Skrift og Tale arbejdede han for
Maalsagen, hvis politiske Fører han var. Han
var en udmærket Foredragsholder og
Folketaler; den stoflige Rigdom i hans Taler blev
baaret frem af en betydelig Fremstillingskunst.
L. var en skarpsindig Politiker, kanske mere en
Forhandlingernes end en Handlingens Mand,
men han viste ofte en sejg Udholdenhed i
at forfølge sine Maal. Hans Opfattelse var
bygget paa solide Kundskaber, erhvervede ved
stadig fortsatte Studier i moderne Politik og
Samfundsvidenskaber. Alt i alt er han en af de
betydeligste og mest sympatiske Skikkelser i
norsk Politik.
(K. V. H.). Wt. K.

J. G. Løvland.
J. G. Løvland.


Løvplanter (Thallophyta) kaldes i
Systematikken de lavere blomsterløse Planter
(Sporeplanter), hvis Legeme ikke er udsondret
i de hos højere Planter forekommende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free