Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvplanter - Løvrive - Løvsalsfest - Løvsangere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
morfologiske Grundorganer (Stængel, Blad og Rod),
men dannet af et saakaldt Løv (thallus), som
f. Eks. Svampene (Løvet kaldes her Myceliet).
Hos mange højere udviklede Alger antager Dele
af Løvet dog Blad- ell. Rodform (mange
Rødalger, visse Brunalger).
A. M.
Løvrive kaldes i Skovbruget et harveformet
Redskab, hvis bageste Del er tilledet og formet
omtr. som Agerbrugets Hesterive;
Harvetænderne løsner Løvet, og Rivetænderne fører det
med sig. L. bruges til at samle Løvet i Striber
ell. Bunker, inden man bearbejder Skovjorden
med Plov ell. Harve som Forberedelse til
Afdelingens Foryngelse.
C. V. P.
Løvsalsfest, Løvhyttefest, se Fester, S. 913.
Løvsangere (Phyllopseustes) kaldes en af
c. 40 Arter bestaaende Slægt af Sangere
(Sylviinæ). Det er smaa Fugle med et
spinkelt, ved Roden ovenfra nedad, i Spidsen fra
Side til Side fladtrykt Næb, en lige afskaaren
ell. svagt kløftet Hale. Farven er paa
Oversiden grønlig, paa Undersiden gullig,
Axillarfjerene altid gule. De bebor de tempererede
Dele af Europa og Asien, opholder sig næsten
udelukkende i Buske og Træer, men bygger
deres Rede paa Jorden. Om Vinteren trækker
de bort, findes da helt ned til Afrikas
Sydspids. De fleste L. ligner hverandre meget,
adskilles sikrest ved det forsk.
Længdeforhold mellem Haandsvingfjerene. — I
Danmark yngler tre Arter.
Løvsangeren (Spurvekonge, lille
Bladsmutte) (Phyllopseustes trochilus L.), en af de
mindste danske Fugle (Længde 115 mm, Hale
43 mm. Løb 17—18 mm), er paa Oversiden
graagrøn, har gullig Strube, Hals og Bryst,
hvidlig Bug. Fra Næbbet bagtil over Øjet gaar
en bleggul Stribe. Sving- og Styrefjerene er
sortegraa med gullige Kanter, Næbbet
sortebrunt, Benene graabrune. I Vinterdragten er
Farven kraftigere, mere grøn paa Oversiden;
mere svovlgul paa Undersiden; Ungerne ligner
de gl. L. er udbredt over hele Europa, en Del
af Asien og Afrika. I Norge findes den over
hele Landet, gaar ret højt op paa Fjældene,
er vistnok Landets hyppigste Fugl. I Danmark
yngler den overalt i Krat,
Naaletræsplantninger, større Haver og unge Skove ell. gl. med
Underskov, findes derimod ikke i den egl.
Højskov. Omkr. 20. Apr. kommer de første
trækkende, og derefter trækker i nogen Tid
talløse Skarer over eller opholder sig en kort
Tid, saa at enkelte Dage Skove og Haver
vrimler af dem. Som Ynglefugl er den en af
de hyppigste bl. Sangerne i Danmark; livligt
og uroligt færdes den ustandselig i Buske og
Træer, hvor den søger sin af Insekter og
Larver bestaaende Føde. Til langt ind i Juli lader
den hele Dagen igennem høre sin korte, blide
Strofe, der noget minder om Bogfinkens, men
forholder sig til den »som en fin dannet
Kvindestemme til en raa usleben Drengestemme«.
Reden bygges paa Jorden paa aabne Pladser
mellem Træer og Buske, har
Indgangsaabningen paa Siden; den er ret stor, bygget af
Straa, indvendig foret med Fjer. Den
indeholder i Maj 5—7 næsten runde Æg, hvide
med rødbrune Pletter af Længde 15,5—16,5
mm, Bredde 12—13 mm; jævnlig udruges 2
Kuld Unger. Allerede i Juli begynder
Vandringen S. paa, og i Aug.—Septbr findes atter
under Trækket uhyre Mængder i Danmark; de
opholder sig nu mest i lave Plantninger,
Køkkenhaver o. l. St.; langt oftere end om
Foraaret lader de nu høre en dyb fløjtende Lyd
»hyid«.
 |
| Fig. 1. Løvsanger (Phyllopseustes trochilus). |
 |
| Fig. 2. Gulbug (Hypolais ictereria). |
 |
| Fig. 3. Rede af Løvsanger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
