Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 301 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maalering - Maalestok - Maalestænger - Maaleure

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maalering, Redskab til Maaling af
Metaltraads Tykkelse, bestaaende af en til en aaben
Ring sammenbøjet Metaltraad, hvor Aabningen
svarer til et bestemt Traadnummer. Hvert Nr
kræver saaledes sin M. Oftest maales dog Traad
ved Traadlæren, se Jerntraad.
(F. W.). E. Su.

Maalestok.

Maalestok. Ved et Korts Maalestoksforhold
forstaas Forholdet mellem Længden af en Linie
paa Kortet og Længden af den samme Linie i
Marken. Det samme gælder for andre
Tegninger. Paa ethvert Kort (Tegning) bør findes en
Maalestok, paa hvilken man kan maale
Længden af de paa Kortet (Tegningen) forekommende
Linier. En saadan Maalestok kan være en
enkelt inddelt Linie; men ofte anvendes en
Transversalmaalestok. En saadan er
vist paa hosstaaende Fig. for
Maalestoksforholdet 1 : 2000, hvor 1 m paa Kortet altsaa er 2000
m i Marken, og 0,5 mm paa Kortet 1 m i
Marken.

Maalestokken, der er indridset i en
Messinglineal, er 20 cm (paa Fig. kun 15 cm) lang, a b
er altsaa 5 cm og svarer til 100 m, a c er 5 mm
og svarer til 10 m, og da de vandrette Linier
har samme indbyrdes Afstand, afskæres der i
Følge Sætningen om Paralleltransversaler
mellem Linierne a d og a e paa Linien Nr 9 et
Stykke, der svarer til 9 m, paa Linien Nr 8 et
Stykke, der svarer til 8 m o. s. v. Stykket p q
svarer eksempelvis til 116 m.
H. V. N.

Maalestænger bruges til nøjagtig
Længdemaaling. De er fra 1 til 5 m lange, lavede af
tørt, knastfrit Grantræ og tykkest paa Midten.
Tværsnittet er ofte elliptisk, men kan ogsaa
have anden Form. Der hører to Stænger
sammen; de males den ene rød og hvid, den anden
sort og hvid, og Farven skifter for hver m;
endvidere er der ved smaa Søm ell. paa anden
Maade anbragt Betegnelser for Decimeter.
Enderne af Stængerne er beslaaede med Metal, i
Reglen saaledes at den vandret liggende Stangs
Ender har skarpe Kanter, der er vandrette paa
den ene og lodrette paa den anden Stang, og
Stangens Længde er Afstanden mellem to
lodrette Planer vinkelrette paa Stangens
Længdeakse, hver indeholdende en af de skarpe
Kanter. M. har ikke været anvendt meget
her i Landet. Ved Brugen lægges Stængerne
paa Jorden langs den Linie, som skal maales,
og saaledes at Enderne af dem akkurat
berører hinanden. Paa hældende Grund maa
Stangen holdes vandret, og det løftede
Endepunkt loddes ned paa Jordoverfladen.
H. V. N.

Maalestang. (Se Artiklen »Maalestænger«).

Maaleure er urformede Maaleapparater (Fig.
1), bestaaende af en Kapsel med en udragende
Stift, der er saaledes forbundet med Apparatets
Viser, at naar Stiften trykkes ind i Kapslen,
angiver Viseren Bevægelsen stærkt forstørret,
f. Eks. 170 Gange. Stiften ender i en Tandstang,
der indgriber i et Tandhjulssystem, som
overfører Bevægelsen til Viseren (Fig. 2). En Fjer

Fig. 1.

Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>