- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
302

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maaleure - Maaling og Vejning, offentlig - Maalingsregel - Maallinie - Maal Og Vægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

presser Stiften udad med et svagt Tryk, der
altid er det samme. Stiftens Bevægelsesomraade
kan f. Eks. være 10 mm; 1 mm svarer til en
Omdrejning af Viseren, og de hele mm aflæses
i den lodrette Spalte forneden (Fig. 1). M.
fremstilles i fortræffelig Udførelse af Carl Zeiss i
Jena og bruges i Maskinværksteder til Maaling
af Tykkelser og navnlig Tykkelsesforskelle og
paa Materialprøve anstalter til Maaling af
Formforandringer ved Elasticitetsforsøg.
E. Su.

Maaling og Vejning, offentlig, udføres af
dertil af det offentlige beskikkede Maalere og
Vejere. Der var tidligere en Forpligtelse til at
benytte disse, navnlig m. H. t. Korn, Kul og
Salt, men nu er denne Pligt bortfalden, og
enhver er berettiget til at lade maale og veje ved
hvem, han vil. De offentlige Maalere og Vejere
staar m. H. t. deres Arbejde og de dertil
benyttede Maale- og Vejeredskaber under
Øvrighedens Tilsyn, og de skal udføre de Maalinger
og Vejninger, hvortil de rekvireres, efter
Takster, som er fastsatte af Handelsministeriet.
De af dem førte Protokoller og de derefter
udstedte Attester over den udførte Maaling og
Vejning nyder offentlig Troværdighed.
H. J. N.

Maalingsregel (Søv.). En stor Del af
Skibsafgifterne for Handelsskibe er fastsat i H. t.
Skibets Evne til at tjene Penge ved at føre Last
og Passagerer. Handelsskibene bliver derfor
maalt efter bestemte Regler, der har
international Karakter og Gyldighed. Skibenes
Rumindhold maales i Reg.-T. à 100 eng. Kbf. = 2,83 m3.
Bruttotonnagen angiver Rumindholdet af
samtlige i Skibet værende Rum. Maalingen foretages
efter det Moorsom’ske System, opkaldt efter
dets Opfinder Englænderen Moorsom. Ved
Hjælp af en Del efter bestemte Regler optagne
Maal beregnes Rumindholdet. Da ikke alle Rum
i Skibet kan bære Last ell. Passagerer, altsaa
give Indtægt, saaledes Rummene, der anvendes
til Skibets Fremdrivningsmidler, Manøvrering
og Navigering, til Mandskabets Ophold m. fl.,
fradrages Rumindholdet af disse, hvorved
fremkommer det afgiftspligtige Rum —
Netto-Reg. T. — Fradraget foregaar efter 3 forsk.
Regler, Den engelske Regel,
Donaureglen og Den tyske Regel, der dog
ikke afviger meget fra hverandre. Den eng.
Regel anvendes i Danmark. Se i øvrigt
Skibsmaaling.
C. B-h.

Maallinie (Søv.) kaldes den Linie, der
betegner Beg. og Afslutningen af en Kapsejlads-
ell. Kaproningsbane. Den afmærkes som Regel
ved Dommerens Standplads og en anden
Genstand, f. Eks. et udlagt Mærke.
C. B-h.

Maal Og Vægt er i alle Kulturstater
bestemte ved lovmæssige Forskrifter, som i det
væsentlige gaar ud paa at fastsætte Systemet,
give Regler for Fremgangsmaaden ved Maaling
og Vejning, Fremstilling og Justering af de
dertil benyttede Redskaber samt for Tilsynet med
disse under Brugen i Handel og Vandel (se
Justering). De Redskaber, der benyttes, er
væsentlig Længdemaal, Rummaal og
Vægtlodder. Inddelingen af Grundmaalene fik man ved
Halvering, men ogsaa ved Deling med 3 ell. 5,
dog forsk. paa forsk. St., hvilket var uheldigt,
naar Sammenligning skulde foretages. Stedlige
Forskelligheder holdt sig i Aarh., indtil der i
de ordnede Stater tilvejebragtes visse
Normaler, efter hvilke de lovlige Maale- og
Vejeredskaber fremstilledes. Det var dog først ved
Metersystemet, at der opnaaedes en Normering
efter internationale Regler.

Den hist. Udvikling af M. og V. hænger nøje
sammen med de forsk. Folkeslags Kultur. De
opr. Maal er primitive Naturmaal; saaledes
stammer Længdemaal som Fod, Skridt, Favn,
Alen, Haand, Spand, Tomme o. s. v. fra det
menneskelige Legeme. Som Grundlag for
Rummaal brugte Jøderne Størrelsen af et Hønseæg,
og som Vægtenheder har man benyttet Korn
og Frø af ensartet Størrelse, Hvedekorn,
Bygkorn o. s. v., Frøene af Johannesbrød (Karat).
Efterhaanden som Handel og Haandværk
udvikledes, opstod Trangen til et ordnet
Maalvæsen. Man bestræbte sig for at fastsætte en
blivende Maalenhed som Norm og at faa en vis
indbyrdes Sammenhæng mellem de forsk. Maal.
I disse Bestræbelser var allerede Kaldæerne
naaet temmelig vidt, og fra deres Land
Babylon er de gl. Folkeslags Maalsystemer
fremgaaede. Ved den ældste kendte Vægt, det bab.
Talent, udtrykkes Vægten af det Vand, som i
en bestemt Tid strømmede ud af et kubisk
Maalekar. Her var saaledes en umiddelbar
Sammenknytning mellem Maalet for Tid, Rum
og Masse. Af Længden af Kanten i det kubiske
Maalekar udledtes Længdemaalet, bl. a. den gl.
hellige Alen, den gr., olympiske og rom. Fod.
Det vides ogsaa, at Maal- og Vægtvæsen holdtes
højt i Ære hos de gl., klassiske Kulturfolk, der
opbevarede Grundenhederne omhyggeligt.
Saaledes opbevaredes Normalerne for M. og V. hos
Hebræerne i Templet, hos Romerne paa
Kapitolium, og i Athen synes der at have været et
Slags Justervæsen med den Opgave at paase
Rigtigheden af de i Handel anvendte Maal.

Der har i Tidens Løb været fremsat forsk.
Forslag til Grundmaalene. Kong Henrik I i
England erstattede saaledes 1101 den da brugte
Alen med Længden af hans Arm til Spidsen af
Langfingeren (yard). Weidler foreslog 1727
Afstanden mellem Pupillerne hos et voksent
Menneske som Længdeenhed. Det har ogsaa været
foreslaaet at benytte Længden af
Sekundpendulet som Grundlag for Maaleenheden. En
konstant Størrelse, som det dog kræver et
betydeligt Arbejde at bestemme nøjagtigt, kunde faas
ved at benytte et Pendul, der svinger Sekunder
efter Middel-Soltid paa en bestemt Breddegrad
i en bestemt Meridian ved Havets Overflade i
lufttomt Rum. Ogsaa Ole Rømer har
beskæftiget sig med Sekundpendulet som Grundlag for
Længdemaalet, ligesom han har arbejdet paa en
Forbindelse mellem Enhederne for Længde,
Rummaal og Vægt.

Ligesom for Grundenhedernes Vedk. var der
ogsaa for de i det daglige Liv benyttede
Redskaber stor Forvirring, navnlig i
Middelalderen. Hvert Land, ofte hver Provins, hver By,
ja de forsk. Lav, Haandværk og Handelsgrene
havde M. og V. for sig. Klædekræmmeren
maalte med en anden Alen end
Silkekræmmeren, Vinhandleren havde en anden Pot end
Ølhandleren, Tøndemaalene kunde tælles i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free