Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maal Og Vægt - Maalselv - Maalselven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dusinvis. Af Pund har der Verden over været 232
forsk. med Værdier fra c. 301 g til c. 2377 g,
af Fod 96 forsk. varierende fra c. 0,190 til c.
0,514 m. Mange af disse Uligheder har holdt sig
helt op til vor Tid og er først bortfaldne ved
Indførelsen af Metersystemet. Saaledes brugtes
en Rk. selvstændige Vægtsystemer efter
Genstandenes Art, f. Eks. Handelsvægt, der særlig
anvendtes i den alm. Handel og ofte var forsk.
efter Varens Art (Sværvægt, Letvægt),
Medicinalvægt, Møntvægt o. s. v. Inddelingsmaaden
var højst uensartet, undertiden med fortsat
Halvering til 32-Dele ell. endnu videre. Meget
alm. var Duodecimalinddeling for Længdemaal
og Inddeling efter 20, ligesom disse Systemer
har været kombinerede. Decimalsystemet, der
længe har været i Brug i Kina, Japan,
Bagindien og de indiske Øer, har ikke vundet alm.
Indpas i Europa før i 19. Aarh. I
Bestræbelserne for en forbedret Ordning af M. og V. er
det praktiske Livs og Videnskabens Krav gaaet
Haand i Haand, og en indgribende Reform paa
dette Omraade er det fra Frankrig efter den
store Revolution udgaaede metriske System, se
Metrisk Maal.
Om en Vare sælges efter Maal ell. Vægt, beror
ofte paa Sædvane; mange Varer, der tidligere
solgtes efter Maal ell. Stykketal, sælges nu efter
Vægt, og der er en ret alm. Tilbøjelighed til at
lade Vægten fortrænge Maalet. Talmaal eller
Tællemaal er Maal for Varer, der sælges efter
Stykketal (Dusin, Snes, stort Hundrede (120
Stkr), Degger o. s. v. Ved Kombination af
Maal- og Vægtstørrelser kan der dannes
Forhold, som i visse Retninger kan bestemme en
Vares Kvalitet; der angives enten, hvor stor
Vægten er af et vist Maal, ell. hvor stort et
Maal der gaar paa en vis Vægt; saadanne
Kvalitetsbestemmelser (Kvalitetsmaal, Kvalitets vægt)
finder navnlig Anvendelse ved Korn (holl. Vægt,
Kornkvalitetsvejning) og Garn (se Garnmaal).
H. J. N.
Maalselv, Herred, Malangen
Sorenskriveri, Troms Fylke, (1920) 4094 Indb.,
indbefatter M. Hovedsogn og Øverbygden Anneks.
Herredet ligger paa Fastlandet paa begge Sider
af Maalselven og omkr. Dalforene til dens
talrige Bielve. Det deles ved Maalselven og har
sin største Udstrækning fra NV. til SØ., c. 105
km, Bredden fra NØ. til SV. er op til 52
km. Det omgives af: Lenvik, Sørreisa,
Salangen, Bardo, Torne Lapmark i Sverige,
Balsfjord og Malangen Herreder. Herredets mod
Sverige grænsende østlige Del er i det hele en
Fjeldmark med forholdsvis milde Former, paa
hvilken enkelte Højder hæver sig. I Lierne og
Fjeldskarene som Regel rig Græsvegetation.
Langs Grænsen og i den sydlige Del er Landet
myrlændt; Rensdyrmosset vokser her frodig og
kuer enhver anden Vegetation. Divielven
rinder gennem denne Del i Retning S. til N.
Dividalen er skovbevokset i hele sin Længde.
Landet V. f. denne Dal er en vid Fjeldstrækning
med dybe Dalfører og mange Skar med gode
Renbeiter; Landet er i det hele overmaade vildt
og forrevent. Fjeldet Njunes rager op til en
Højde af 1669 m og Kistefjeld 1720 m.
Kirkelvdalen ligger i Herredets vestlige Del og er
bebygget i hele sin Længde. Kornet fryser
sjælden her. Maalselvdalen, som er bebygget i hele
sin Længde indtil Rosvatn, er i sin øvre Del,
indtil Sammenløbet med Bardo, temmelig trangt
indesluttet af høje Fjelde; den er bevokset med
Skov, lidt Furu, men mest Birk. I de nederste
34 km er Dalen temmelig vid, tættere bebygget
og mindre skovrig. Denne Del af Bygden
har ved Midsommertid rig Græsvækst; der
veksler Eng og vakker Birkeskov.
Maalselv-Bardodalførene er forsk. fra andre St. i Troms
Fylke — Elvene er brede og rolig flydende.
Dalbunden har store, flade Moer, til Dels
bevoksede med Furu ell. Birkeskov. Fjeldene er
skovbevoksede op over Siderne. Der er
forholdsvis store sammenhængende og dyrkede
Strækninger, og Bebyggelsen, Befolkningen med
Sprog, Sæder og Skikke, ligesom Jordbruget og
Husdyrene, især Kvæget, har et Præg som en
Indlandsbygd paa Østlandet i det sydlige Norge.
Rostavatn er et 15,7 km2 stort, fiskerigt Vand
(Ørred og Røi) med vanskelig farbare Bredder.
Af Næringsveje drives Jordbrug kun i ringe
Udstrækning, da Kornet som Regel fryser bort.
Rug og Havre dyrkes forsøgsvis paa de mindre
frostlændte Steder; Poteter dyrkes og giver et
væsentlig Bidrag til Beboernes Vinterforsyning.
Havnegangene er udmærkede. De udstrakte
Fjeldbeiter og den rige Græsvækst tillader et
forholdsvis stort Kreaturhold. Skovdriften er
uden større Bet., hvorimod Fiskeri er en ikke
uvæsentlig Næringsvej. Der er et Par Mejerier,
et Savbrug og en Tøndefabrik. Befolkningen
deltager i Storfisket i Lofoten og Finmarken
samt i Sildefisket i nærmeste Fjorde. Gode Veje
fører op igennem Maalselvdalen og Bardodalen
samt i de fleste Sidedale. Herredets Areal er
4454,9 km2. Heraf er 36,15 km2 Ager og Eng, 400
km2 Skov og 52 km2 Ferskvand. Antagen
Formue 1921 var 4035700 Kr og Indtægt 1731110 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: A. Helland,
»Tromsø Amt«; E. J. Haave, »Maalselven og
Bardu« [Kria 1913]).
(J. F. W. H.). M. H.
Maalselven. Paa Grænsen mod Sverige i
Troms Fylke ligger Store Rostavand. hvorfra
Rostaelven løber ud i nordvestlig Retning,
falder saa ud i Lille Rostavand. Straks neden for
dette Vand optager den Tamokelv og lige over
for denne Divielven; fra nu af kaldes Elven M.
Denne har en temmelig betydelig Bredde; den
flyder med liden Hastighed, idet den af og til
deler sig i fl. Arme, indtil den ved Gaarden
Fosli, straks før den løber sammen med
Bardoelven, danner Malangsfossen med 3 Fald med
en samlet Højde af c. 19,5 m. Der flødes ned
over Fossen. M. er i sin nederste Del 200 m
bred og sejlbar og befares indtil Gaarden
Brandskognes med Jægter; oven for og indtil
Malangsfoss er den farbar med Baad; ogsaa
den øverste Del fra Rostavand til Malangsfoss
er farbar med Baade og Flaader. At fare paa
Elven i dens øvre Del er dog vanskeligt, dels
fordi dens Leje ofte deler sig, dels p. Gr. a.
Sandbanker. Saavel fra N. som S. optages
mange Bielve; fra V. optages den førnævnte
Bardoelv, der er den betydeligste Bielv med 2
Fosse, Øvre Bardofoss, med 9 m’s Faldhøjde,
og nedre med 20 m’s Fald. Der drives ved M.
og dens Bielve mange Savbrug.
(J. F. W. H.). M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
