Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maalstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maalstræv kaldes den Bevægelse, som har til
Formaal at skabe et selvstændigt norsk
Skriftsprog og Rigsmaal. I denne Bevægelse er der to
forsk. Partier, som ofte hidsig har bekæmpet
hinanden; det ældste Parti tilsigter hovedsagelig
en Maalrenskning ell. en Reform af det
overleverede danske Skriftsprog gennem
Optagelse af særnorske Ord og ved at give Udtryk
i Skriftformen for den ejendommelig norske
Udtale. Arbejdet for denne Sprogreform.
begyndte straks efter 1814, særlig i J. St. Munch’s
Tidsskrift »Saga« og fik Fart og Magt ved
Digteren Henrik Wergeland’s Agitation og
Eksempel; virkelig Kyndighed og smagfuld Forstaaelse
i Fornorskningsarbejdet kom der dog først ved
Asbjørnsens og J. Moe’s Eventyrudgaver fra
1842 af, og omtr. 1850 fik Bevægelsen en
ihærdig Forkæmper i K. Knudsen, hvis Arbejde det
væsentlig skyldes, at Norskhedens Ret til at
komme til Orde i Skriftsproget nu er alment
anerkendt i Norge. Medens D. F. Knudsen var
Ekspeditionschef i Kirkedepartementet, fik han
1887 udsendt Paalæg til Skolerne om at lade
Eleverne læse Bogmaalet efter norsk Udtale,
særlig med de »haarde« Konsonanter i de
Tilfælde, hvor disse i Dansk er bleven »bløde« (i
Ord som Pige, flad, gabe). Ikke længe efter
begyndte en planmæssig Kamp for at indføre
disse haarde Konsonanter i Skolens
Retskrivning, fra 1898 særlig, under Ledelse af Moltke
Moe, og dette Skridt blev endelig taget ved kgl.
Resol. af 19. Febr 1907. Reformen slog hurtig
igennem ogsaa i den alm. Skrivebrug, i
Pressen og hos Forfatterne, og det varede ikke
længe, før stærke Krav om yderligere
Fornorskning af Bogmaalet blev rejst. Efter
Forberedelse i en hel Rk. baade officielle og private
Komiteer blev ny Retskrivningsregler fastslaaet
ved kgl. Resol. af 21. Decbr 1917; disse Regler
betegner en afgjort Tilnærmelse til
Landsmaalets Retskrivning baade i Vokal- og i
Konsonantværket, og desuden har de givet Rum for en
lang Rk. Norskheder i Bøjningsformerne, bl. a.
særlig Hunkønsbøjning, den største Mængde
dog mere som valgfrie end som paabudte
Former. Denne ny Reform har i langt mindre
Udstrækning end den foregaaende vundet
Tilslutning i Almenheden, og den har ført til en
voldsom Kamp bl. Bogmaalets egne Tilhængere,
navnlig om den Plads, de ny valgfrie Former
skal have i Skolen. — Det andet norske
Sprogparti kaldes i Særdeleshed Maalstrævere,
og dets Ophavsmand var den store
Sproggransker Ivar Aasen, som efter at have paavist de
norske Dialekters indbyrdes Sammenhæng
krævede dem lagt til Grund for et nyt norsk
Skriftsprog og 1853 opstillede en fælles Sprogform,
hvori han paa mange Punkter søgte tilbage til
det Oldnorske Grundsprog. Denne ny
Sprogform, det saakaldte Landsmaal (s. d.), som er
blevet Grundlag for en betydelig Litteratur, blev
allerede af Aasen selv delvis forandret til Gunst
for en større Tilnærmelse til det virkelig talte
Folkesprog, og den flg. Udvikling har medført
en stadig stærkere Afslibning af Skriftformens
rent Oldnorske Elementer og en tiltagende
Folkelighed i Retskrivningen. Den største Bet.
i denne Retning havde den Agitation, som
udgik fra O. J. Fjörtoft og hans Blad »Fram«
(1871—73), og medens Aasen særlig havde
dannet sin Skriftform efter de vestlandske
Bygdemaal, gjorde nu Kravet om de østen- og
nordenfjeldske Dialekters overvejende Indflydelse
sig stærkere og stærkere gældende. Da
Landsmaalet for første Gang fik en autoriseret
Skoleretskrivning ved kgl. Resol. af 6. Febr 1901,
satte ogsaa denne Bevægelse dybe Spor i
Skrivereglerne, og den kgl. Resol. af 21. Decbr 1917,
som gjaldt Landsmaalet lige saa vel som
Bogmaalet, indførte ogsaa her en Rk. valgfrie
Former, særlig fra de østnorske Folkemaal. Selve
M., Arbejdet for det norske Landsmaal, som
fra først af væsentlig var indskrænket til visse
nationalt interesserede Kredse, begyndte egl.
først at faa nogen Magt i Folket efter
Oprettelsen af Folkehøjskolerne i 1860’erne, og
samtidig tog Maalstræverne Kampen op for
Indførelsen af Landsmaalet som Skolesprog paa
Landet. Fra 1878 blev det paabudt, at i
Folkeskolen paa Landet skulde baade Børnene og
Lærerne ved den mundtlige Undervisning bruge
Egnens Bygdemaal, og 1885 vedtog endog
Stortinget med overvældende Flertal at anmode
Regeringen om »at træffe fornøden Forføjning til,
at det norske Folkesprog som Skole- og officielt
Sprog sidestilles med vort almindelige Skrift-
og Bogsprog«. Som Følge deraf blev
Landsmaalet 1889 gjort til tvungent Undervisningsfag paa
Skolelærerseminarierne, og 1892 blev det
overladt til de kommune valgte Skolestyrelser at
bestemme Folkeskolernes Læresprog. Stadig flere
Herreder har senere indført Lærebøger paa
Landsmaal, ja har endog gaaet over til at bygge
hele Undervisningen paa dette Sprog; særlig
har denne Bevægelse taget Fart efter 1907, og
i dette Øjeblik er der af Landets 6000
Folkeskoler uden for Byerne omtr. 2000, som saaledes
har taget Landsmaalet i Brug. Hovedmængden
af disse 2000 Skoler ligger paa Vestlandet og
Sørlandet, ikke faa ogsaa i det Trondhjemske,
og de repræsenterer omtr. Fjerdeparten af
Rigets Landbefolkning. Fra 1896 er det ogsaa
lovbefalet, at den højere Skoles Elever skal nyde
Undervisning i Landsmaal og lære at kende
dets Litteratur, og ved L. af 1907 blev der
fastsat skriftlig Prøve i Landsmaal for alle, som
tager Artium. Efter at en Samling af Salmer
paa Landsmaal, oversatte ell. forfattede af E.
Blix, 1892 er bleven autoriseret til Kirkebrug,
er den bleven indført i fl. Hundrede
Menigheder, for det meste efter 1905; ved kgl. Resol.
af 28. Oktbr 1907 er Liturgi og Tekster paa
Landsmaal autoriserede til Kirkebrug og er
indførte i fl. Kirker, ligesom ogsaa adskillige
Præster nu prædiker paa Landsmaal. Univ. fik
sin særlige Prof. i Landsmaal 1899, og ved kgl.
Resol. af 5. Maj 1908 blev der givet Tilladelse
til at besvare de skriftlige Opgaver ved de
forsk. Embedseksamener paa Landsmaal; i det
filosofiske Fakultet, delvis ogsaa i det jur. og
det teologiske, bliver der stadig holdt
Forelæsninger paa Landsmaal. De forsk. Myndigheder,
lokale og nationale, har i stigende Udstrækning
benyttet sig af Landsmaal. Stortinget begyndte
allerede 1886 at vedtage Beslutninger paa
Landsmaal og optog det som Lovsprog ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
