Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maanesyge - Maanetabeller - Maanselkä - Månsson, Karl Filip - Månsson, Nils - Maar (Mø, ung Pige) - Maar (se Vulkaner) - Maar (Pattedyr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vædsker regeredes af denne Planet, ligesom
Havets Ebbe og Flod (smlg. lunatic, lunatico,
Mondsucht o. fl.). — Den Slags Anskuelser har
holdt sig i Nutidens Folkemedicin: Man fjerner
Vorter i aftagende Maane, men hvad der skal
vokse og trives, foretages i tiltagende. I David
Copperfield dør Barkis med Ebben og Børn
fødes ved Flodtid. Ogsaa Flauberts Salamnbo
staar under Maanens Herredømme. Niels
Michelsen Aalborg siger om Epilepsi, at den
fremkaldes ved Maanens Bevægelse, og at de,
der er født ved Nymaane, er mest udsat for at
faa Sygdommen. Nutidsundersøgelser har vist,
at der findes et lille Antal Ligfaldspatienter,
der faar Anfald ved bestemte Maanefaser, saa
at gl. Dages Observationer til en vis Grad maa
skønnes at være rigtige (Margolinsky: »Epilepsi
og Maanesyge«, »Bibl. f. Læger« [1922]).
J. S. J.
Maanetabeller er Tabeller, hvorved
Maanens Plads paa Himmelen, dens Koordinater,
kan findes til en hvilken som helst Tid. De
første M. er givne af Halley (1740) og Euler (1745)
efter den af Newton ved Gravitationsteoriens
Grundsætninger givne Teori for Maanens
Bevægelse. Halley’s M. blev forbedrede af Tobias
Mayer (1770). Af M. udgivne i 19. Aarh. skal
nævnes de af Bürg (1806) og Burckhardt (1812)
udarbejdede. Til de bedste M. hørte de af
Hansen beregnede (Tables de la lune [Lond. 1857]).
Disse benyttedes ved Forudberegninger af
Maanens Koordinater i de astronomiske Aarbøger
(f. Eks. Nautical Almanac), men er fra 1923
afløste af Brown’s Tables of the Motion of the
Moon (1919). Den fr. Connaissance des temps
benytter siden 1915 de af Radau paa Basis af
Delaunay’s Teori udarbejdede Tables de la
lune (Paris 1911). Ved Siden af de her nævnte
har Cowell, Andoyer og Newcomb meget
indgaaende studeret Maanens Bevægelse.
J. Fr. S.
Maanselkä [’ma.nselkæ], finsk Benævnelse
for Landryg, er i videste Forstand
Betegnelsen for Finlands væsentligste
Vandskel. M. danner et kun lidet ophøjet,
snart smallere, snart bredere Bælte,
bestaaende paa sine Steder af frit fremstaaende
faste Bjergarter, andre Steder og hyppigere
af Sandsletter, Kær og Mose. Hovedstammen
af M. betragtes som en Fortsættelse af den
skandinaviske Fjeldryg, fra hvilken den gaar ud
ved Haldefjäll (finsk Haldetjokko). Idet den
herfra tager Retning mod SØ. og Ø., danner
M. indtil Peltotunturi den naturlige Grænsemur
mod Norge. Herved udsendes mod S., helt ned
til den botniske Bugt, en Forgrening under
Navn af Ounasselkä, der adskiller Torneås og
Kemis Floddale, Øster- og Vesterbotten. Blandt
Bjerggrupperne i denne Kæde kan nævnes
Ounastunturi (762 m), Pallastunturi (820 m) og
Yollästunturi (760 m). Fra Peltotunturi gaar
Landryggen under Navn af Suoloselkä først
mod S. og senere mod Ø. til Talkunaoaivi paa
den russ. Grænse. Ved dette Punkt vender
Landryggen, der nu bærer Navnet M. (i
snævrere Forstand), sig mod S., følger først den
niss. Grænse i 7—40 km’s Afstand og danner
derefter den naturlige Grænselinie mellem
Finland og Rusland. Paa denne Strækning findes
fl. anselige Højder, saasom Kieskistunturi (535
m) og Sallatunturi (600 m). Ved Miniankivi
deler M. sig i to Dele, af hvilke Hovedgrenen
gaar i sydøstlige Retning gennem de russ. Guv.
Archangel og Olonets og danner Skellet mellem
Østersøen og det Hvide Hav. Den anden Gren
gaar under Navnet Suomenselkä mod S., V. og
SV. tvært igennem Finland til den botniske
Bugt og skiller derved Østerbotten fra Karelen,
Savolaks, Tavastland og Satakunta. Fra
Suomenselkä løber mod S. og SØ. 4 Højderygge
nemlig (regnet fra Ø.) Karjalan-, Savon-,
Hämen- og Satakunnanselkä. Alle disse forener
sig mod S. med Salpausselkä, en
Højdestrækning, der i russ. Karelen skiller sig fra M.’s
Hovedaas og strækker sig mod S., til den
overskrider Finlands Grænse, hvorefter den gaar
frem i en Bue S. om de store Søsystemer, idet
den danner ligesom en Dæmning for disses
Vandmasser, af hvilke den dog gennembrydes
paa 3 Steder (af Vuoxen, Kymmene- og
Kumoelv). Det højeste Punkt i det sydlige Finland,
Tiirismaa (223 m), findes ved Hämenselkäs
Forening med Salpausselkä. (Litt.:
Ignatius, »Finlands Geografi« [Helsingfors
1881—90]; »Atlas öfver Finland« [1910]; J. E.
Rosberg, »Finlands Geografi i
Landskabsskildringer« [1911]).
(E. B-n.). N. H. J.
Månsson, Karl Filip, sv. Maler, f. 5.
Marts 1864 i Sventorp og uddannet bl. a. paa
Akademiet i Sthlm (1887—91). Efter en
Studietid bl. a. i England, virkede han især som
Dekorationsmaler i Sthlm. Hans
eksperimenterende, fantasifulde og opr. Aand, der ogsaa
sogte Tilknytning til gl Overlevering, fik ved
sin nyskabende Evne og Initiativ Bet. for sv.
Kunstliv. Malerier i Borås Raadhus. Nykøbing
Tinghus, Alsike og Lundbybergs Kirker o. m. m.
A. Hk.
Månsson, Nils, sv. Rigsdagsmand
(1776—1837), repræsenterede Bondestanden for
Frosta og Färs Herreder i Skaane paa Rigsdagen
1810—34 og hørte til den moderate Opposition.
Skønt han ikke var nogen politisk Fører, var
hans Anseelse dog stor; han var fremragende
som Taler, og hans redelige Karakter skaffede
ham alm. Agtelse. Han interesserede sig varmt
for Folkeskolens Udvikling og overhovedet for
Folkeoplysning; Navnet »Ljusets Bonde«, der
blev givet ham endnu i hans Levetid,
karakteriserer hans Virksomhed paa dette Omraade. Paa
hans Grav paa Frenninge Kirkegaard (Färs
Herred, Skaane) er rejst en Mindesten, der
bærer Indskriften: »En man af folket och for
folket«.
(A. S.).
Maar, Mø, ung Pige (oldn. mær). Ordet
forekommer i Gammeldansk næppe uden for
Folkeviserne (Gammelsvensk har paa tilsvarende
Maade mar), fra hvilke det er genoptaget af
nyere danske Digtere, som ofte staver det
urigtig Maard.
V. D.
Maar [ma.r], d. s. s. Eksplosionskrater. Se
Vulkaner.
Maar. Inden for Rovdyrenes Orden danner
Maarfamilien (Mustelidæ) en stor, ret vel
afgrænset Gruppe, nærmest beslægtet med
Bjørne og Halvbjørne, omfattende lavbenede
Former, udstyrede med Gatkirtler, der
afsondrer stærkt stinkende Vædsker. I deres
Tandsæt er de alle karakteriserede ved at have 1
Knudetand bagest i hver Kæbe. Familien er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
