- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
318

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maar (Pattedyr) - Maar, Edvard Vilhelm Emil - Maar, Valdemar Emil - Maarelven - Maargruppen - Ma'arib - Maarup Havn - Maas (Flod) - Maas (se Maes)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stats og Norges Pattedyr« [Kbhvn 1834]; Zool.
danica
[1. Hefte 1878]; Wulff, »Danmarks
Pattedyr« [Kbhvn 1881]; Collet, »Norges
Pattedyr« [Kria 1912]).
R. Hg.

Maar, Edvard Vilhelm Emil, dansk
Fysiolog og Medicinalhistoriker, f. 8. Juni 1871.
M. tog med. Eksamen 1896, arbejdede som
Assistent ved fysiol. Laboratorium 1900—11, var
1901—10 Læge ved et Brystsygesanatorium og
gjorde 1902—03 den sædvanlige
Kandidattjeneste. Han tog Doktorgraden 1902 med en Afh.:
»Om Nervesystemets Indflydelse paa
Kirtelsekretionen med særligt Hensyn til Forholdene
i Lungerne«; 1911 blev han Docent, 1916 Prof.
i Lægevidenskabens Historie. M. har skrevet en
Del fysiologiske Arbejder, men er særlig bekendt
som en omhyggelig Udgiver (L’autobiographie
de J. B. Winslow
[1912], »Holger Jacobæus’
Rejsebog« [1910], Th. Bartholins vasa
lymphatica
m. m.). Hans Hovedarbejde er dog
Udgaven af Steno’s Værker (Nicolai Stenonis
Opera philosophica
, I—II [1910]), forud for
hvilken var gaaet et Par Oversættelser af enkelte
af denne Forf.’s mest berømte Værker (»Om
faste Legemer« [med A. Krogh], 1902;
»Foredraget om Hjernens Anatomi« [1903]). Som
selvstændig Forf. er hans Virksomhed af
mindre Bet., idet der kun foreligger et lille Antal
Afh. fra M.’s Haand.
J. S. J.

Maar, Valdemar Emil, dansk
Landøkonom, f. i Odense 12. Apr. 1849, d. 4. Apr.
1911 i Schweiz. Efter en solid praktisk
Uddannelse i Landbruget og et Studieophold ved
Landbohøjskolen, der afsluttedes med
Landbrugseksamen 1870, blev M. 1875 knyttet til
denne Skole, fra 1875—86 som Assistent — i
disse Aar tog han Studentereksamen (1880) og
statsvidenskabelig Eksamen (1884) —, derefter
som Prof. B. S. Jørgensen’s Eftflg. som Lærer
i Landøkonomi. Da Pladsen blev delt 1888,
beholdt M. den alm. Landbrugslære samt Læren
om Landbrugets Redskaber og Maskiner. Han
udnævntes til Prof. 1896, fra 1898—1906 var
han Formand for »Kjøbenhavns Amts
Landboforening«, og i Efteraaret 1900 blev han Medlem
af Bestyrelsen for »De samvirkende
Landboforeninger i Sjællands Stift«. Ved talrige
landøkonomiske Studierejser i Ind- og Udland søgte
han stadig Forbindelsen med Praksis
vedligeholdt. Om sine Rejser og om sine Studier har
han skrevet en Del Afh. i Fagpressen, han har
forfattet »Beretning om Landbohøjskolens
Forsøgsmark 1883—87«, og fra 1882—91 redigerede
han »Dagbladet«’s Landbrugstidende; efter hans
Død udkom hans Forelæsninger over
Landbrugshistorien under Titel »Det danske
Landbrugs Historie«. I nogle Aar var M.
Kultusministeriets Tilsynsførende ved de egl.
Landboskoler; han var ofte Dommer ved Udstillinger og
Foredragsholder baade ved disse og alm.
Landbrugsmøder.
H. H-l.

Maarelven, Telemark Fylke, danner Afløbet
for en Rk. Vand paa Hardangervidden og
rinder ud i den nordligste Del af Tinnsjø i
Telemarken. Vasdraget har betydelige Fossefald og
antages med 880 m’s Faldhøjde og en reguleret
Vandføring af 13,8 m3/sek. at ville yde 120000
Turb. H.K. Heraf regnes 71000 at tilhøre
Staten. Tilladelse til at regulere Maarvatn og
Kalhøvd med Gjeitebuvatn og Kilsfjord er givet en
Del Brug i Skiensvasdraget ved kgl. Resol. af
19. Septbr 1913. I selve Maarvasdraget er f. T.
(1923) intet udbygget.
M. H.

Maargruppen kaldes i Modsætning til
Oddergruppen og Grævlingegruppen den
Afdeling af Maarfamilien, hvortil selve Slægten Maar
hører, se Maar.
R. Hg.

Ma’arib ell. ’Arbit, den jødiske Aftenbøn,
som tidlig faldt sammen med mincha-Bønnen.
J. P.

Maarup Havn ligger ved Maarup Vig paa
den nordlige Del af Samsø Vestside. Til
Havnen, der har 3 m Vand, fører en afmærket,
gravet Rende, der i Mørke kan besejles ved
Hjælp af 2 Sæt Ledefyr, som dog kun tændes,
naar Skib ventes.
G. F. H.

Maas [ma.s] (fr. Meuse, vallonsk Mouse,
lat. Mosa), en fr.-belg.-holl. Flod, der
udspringer i det nordøstlige Frankrig, Dept
Haute-Marne, paa Plateau de Langres. Herfra løber
den i nordlig Retning forbi Byerne Verdun,
Sedan og Mézières i Frankrig, Namur, Seraing
og Liège i Belgien samt Maastricht, Roermond,
Venlo og Dordrecht i Holland. I Frankrig
optager den fra højre Side Chiers og
Semoyn, fra venstre Bar, i Belgien fra højre
Side Lesse og Outhe, fra venstre det
største Tilløb Sambre. I Holland løber den
i en stor Bue, der fra venstre Side
optager Dommel, fra højre Roer, Niers og
endelig ved Gorinchem Rhin-Armen Waal,
der har større Vandføring end den selv, men
desuagtet bibeholdes Navnet M. Mellem
Gorinchem og Dordrecht sender M. en Gren
Merwede mod S. gennem Biesbosch-Sumpene, og
ved Dordrecht afgiver den en Gren mod N. til
Lek og en mod S., der i Forening med
Merwede fortsættes i Hollandsch Diep, hvis to
Udløb til Nordsøen, Haringvliet og Krammer,
omslutter Øen Overflakkee. Selve M. udmunder i
Nordsøen gennem en 7 km bred Munding. I
Frankrig har M. en dyb Dal med høje Rande,
der i Belgien bliver stejle, klippefulde og af
stor Naturskønhed. Ved Maastricht træder M.
ned i Slettelandet og passerer i Holland Heder,
Mosestrækninger og til allersidst udmærket
frugtbare og tæt beboede Marskegne. Flodens
hele Længde er 925 km, hvoraf 492 i Frankrig,
160 km i Belgien. Indtil 570 km fra Mundingen,
det vil omtr. sige til Sedan, er M. sejlbar. I
Holland fører Zuid-Willems-Kanalen fra
Maastricht gennem den store Mose Peel til Hommel;
i Belgien staar M. gennem Sambre og
Brabant-Kanalen i Forbindelse med Schelde. Paa fr.
Omraade er der Kanaler mellem M. og Seines
Tilløb Oise og Aisne, og desuden er en stor
Del af M.’s øvre Løb uddybet til Kanal. Under
Verdenskrigen stod der mange Kampe ved M.,
som de tyske Tropper for første Gang overskred
7. Aug. 1914 ved Liège og senere ved Namur
(20. Aug.), Dinant (23. Aug.), Mézières og
Stenay (27. Aug.), samt ved St Mihiel (25. Sept.).
18. Septbr 1918 kastede de amerik. Tropper
under General Pershing Tyskerne tilbage over
M. ved St Mihiel.
N. H. J.

Maas [ma.s], se Maes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free