- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
320

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maastricht - Maasøy - Maat - Maatschappij - Maatte - Mab - Maba - Mabein - Mabellini, Teodula - Mabille - Mabillon, Jean

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befæstning kan nævnes den saakaldte Helvedesport,
der stammer fra 10. ell. 11. Aarh.

Der findes betydelig Industri, særlig Glas- og
Porcelænsfabrikation; endvidere findes Papir-,
Sæbe-, Flonel- og Geværfabrikation samt
Fabrikation af Cigarer og Musikinstrumenter,
ligesom betydelig Ølbryggeri og
Brændevinsbrænderi. Handelen er dog som i tidligere Tid
Befolkningens Hovedbeskæftigelse, den
understøttes af besøgte Heste- og Kvægmarkeder og
foregaar til Dels paa Maas og ad Kanalen
Zuid-Willemsvaart. En særlig Mærkelighed er
Sandstenbrudene i St-Pieters-Bjerget. Sandstenen,
der paa sit opr. Findested er blød og let at
bearbejde, men hærdner ved at udsættes for
Luften; den benyttes over hele Holland og
indeholder forstenede Muslinger, Koraller,
Hajtænder og Skeletter af kæmpemæssige Øgler. Da
Stenbrudene er blevne drevne uafbrudt siden
Romernes Tid, findes en Labyrint af
underjordiske Haller og Gange, der strækker sig i en
Længde af henimod 11 km med en Bredde af
c. 6 km.

M. er Romernes trajectum superius ell. den
øvre Overgang over Maas (trajectum ad Mosam,
Maaes-Trecht, i Modsætning til trajectum
inferius
, Utrecht) og havde allerede Bet. i
Oldtiden ved sin Beliggenhed mellem Køln og de
belg. Provinser. Den var under hele den
tidligere Middelalder en bekendt By og blev senere
ofte besøgt af de tyske Kejsere. Under det
frankiske Herredømme hørte M. til Austrasien,
senere stod Byen under en fælles Regering af
Hertugerne af Brabant og Biskopperne af Liège,
men talrige Stridigheder med Byen Liège
hemmede dens videre Udvikling. Under de
nederlandske Befrielseskrige blev M. 1579 erobret af
Spanierne. Først efter dens Indtagelse 1632 af
Prins Frederik Henrik af Oranien blev Byen
nederlandsk. Under Ludvig XIV blev M. 1673
erobret af Franskmændene, der senere atter
indtog den 1748 og 1794. 1814 blev M. omsluttet af
Svenskerne. Dens Beliggenhed mellem Köln og
Antwerpen bevarede dens Stilling som et
vigtigt Handelspunkt, ogsaa efter Jernbanernes
Bygning. Under Revolutionen 1830 var M. næsten
den eneste By i de sydlige Nederlande, i hvilken
den holl. Besætning holdt sig mod Belgierne.
N. H. J.

Maasøy, Herred, Hammerfest
Sorenskriveri, Finmark Fylke, (1920) 2258 Indb., svarer
til M. Sogn og M. Præstegæld med Ingøy og
Slotten Kapeller, er Norges nordligste Herred.
Det omfatter den vestlige Del af Magerøy 116
km2, samt Øerne Rolfsøy 94,3 km2, Hjelmsøy
38,3 km2, Ingøy 18,6 km2 og Maasøy 13,4 km2,
samt en stor Del af det nærmest liggende
Fastland. Herredet omgives i V. og N. af
Nordishavet, mod Ø. grænser det til Kjelvik og mod
S. til Hammerfest Herreder. Paa fl. af Øerne
er der anselige Fjelde, som naar op i 300 m’s
Højde. Befolkningen bor meget spredt og er
væsentlig henvist til at ernære sig af Havet.
Der er fl. Fiskevær: Tufjord, Finnes, Ingøy,
Gaasnes, Svartvik, Kjeilen, Akerfjord, Gjesvær
m. fl., tildels med Trandamperier. 1908 fiskedes
der 70000 Stkr Skrei, og Udbyttet af Fiskerierne
var henved 1 Mill. Kr. Stappen og
Hjelmsøystauren er bekendte Fuglebjerge. Herredets
Areal er 1340,2 km2; heraf er 4,31 km2 Eng; Skov
og Ager findes ikke. Antagen Formue 1921 var
2389000 Kr og Indtægt 1307085 Kr.
M. H.

Maat, se Maa.

Maatschappij [’ma.tskapæ^i] (holl.), Selskab,
Handelsselskab, Skibsmandskab (af maatschap,
Kammeratskab, holl. maat, Kammerat, Fælle,
jfr dansk Baadsmands-, Koksmat); i nuv. dansk
bruges Maskepi kun i Bet. »hemmelig ell.
forkastelig Forbindelse« (se f. Eks. Wessel,
»Kærlighed uden Strømper«, V, 5.).
V. D.

Maatte (Søv.) anbringes i Rigningen m. fl.
St. for at undgaa Slid paa Tov og Træværk —
Skamfilings-M. — ell. til Stopning af Lækage —
Læk-M.
C. B-h.

Mab [mäb], sandsynligvis fra det cymriske
(mab-Barn), er i en berømt Scene i
Shakespeare’s Romeo and Juliet (I, 4) Navnet paa
den Fe, der bringer Drømme. Ogsaa andre
Digtere fra 17. Aarh. har skildret M., f. Eks. Ben
Jonson og Drayton, og et bekendt Digt af
Shelley hedder Queen M. Naar hun p. Gr. a.
Betegnelsen queen betragtes som Fedronning, er
det en Misforstaaelse af Ordet, der her kun
betegner hende som kvindelig Fe, idet Ordet
queen ell. quean opr. kun betyder Kvinde.
(T. L.). I. O.

Maba J. R. et G. Forster, Slægt af
Ebenaceæ, nær Diospyros, Træer ell. Buske med
spredte, hele og helrandede Blade og smaa,
tvebo og tretallige Blomster, der sidder
enkeltvis ell. i korte Stande i Bladhjørnerne. Frugten
er et Bær. 63 tropiske Arter. Veddet bruges af
fl. Arter som Gavntræ (f. Eks. af E. buxifolia
[Rottb.] Pers.). M. major Forst.
(Venskabsøerne) dyrkes som Frugttræ af de indfødte.
A. M.

Mabein [’ma.bejn] (arab.-tyrk.), Forværelse;
M.-i-Humajun, det kejserl. Forværelse, er den
officielle Betegnelse paa de tyrk.
Hofembedsmænds Modtagelsesværelser i Sultanens Palads
og derefter undertiden anvendt om Hoffet selv;
deraf Mabeindschi, Kammerherre.
J. Ø.

Mabellini, Teodula, ital. Komponist
(1817—97), studerede ved Musikskolen i Firenze og
senere under Mercadante i Novara. Ved sine
Operaer skaffede M. sig et vidtbekendt Navn og
naaede at blive Prof. i Kompositionslære ved
den kgl. Musikskole i Firenze. M.’s Operaer,
der fremkom i Tiden mellem 1836 og 1857, vides
ikke at være opførte uden for Italien. Han har
desuden skrevet Kirkemusik, Oratorier, Messer,
Kantater etc. (Biografi af M. Giannini
[1899]).
W. B.

Mabille [ma’bil], et 1882 nedrevet parisisk
Forlystelsessted med Danselokale (bal mabille),
der spillede en stor Rolle i Napoleon III’s Tid.

Mabillon [mabi’jå], Jean, lærd fr.
Benediktinermunk, f. i Saint Pierremont i
Ardennerne 23. Novbr 1632, d. i Paris i Klosteret
Saint Germain-des-Prés 27. Decbr 1707. M., der
var Bondesøn, studerede i Reims, og da han
var bleven Magister Artium, traadte han ind i
Præsteseminariet dersteds og modtog Tonsuren
1651. For sine stærke historisk-videnskabelige
Interesser syntes Klosteret ham et Fristed, og
1654 led han sig optage i Benediktinerordenen
af den hellige Maurus’ Kongregation; først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free