- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Macaulay, Thomas Babington - Macauley - Macbeth - Macbeth, Robert Walker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetet og læste der foruden Skolefagene
en utrolig Mængde, der ikke var uden Bet. for
hans senere Forfattergerning. Samtidig fulgte
han med i alt, hvad der skete i det offentlige
Liv, for hvilket hans Interesse meget tidlig var
bleven vakt. Fra 1818 studerede han i
Cambridge, hvor han var sammen med en Skare
unge Mænd, hvoraf ikke faa har erhvervet sig
et berømt Navn (f. Eks. Lord Grey). Hans store
aandelige Livlighed lod ham forsømme de
særlige klassiske Universitetsøvelser, og han fik
ikke lært at skrive fuldendte lat. og gr. Digte,
men skaffede sig til Gengæld en Uddannelse,
som gjorde ham til den Aandens Stormand, han
blev. Matematik laa heller ikke for ham,
derimod vandt han 1822 en Pris for et Essay om
Vilhelm III. Han valgte Jura til sit
Brødstudium og begyndte 1826 sin praktiske
Uddannelse til Advokat; men han opholdt sig mere i
Underhuset end for Skranken. Imidlertid var
han optraadt som Taler og Skribent, og hans
Afh. om Milton i »Edinburgh Review« 1825
gjorde ham med eet til en berømt Mand;
særlig beundrede man, og med Rette, hans
glimrende Stil. I en længere Aarrække var han
Medarbejder af Tidsskriftet, og her kom den
Rk. Artikler, som er kendte Verden over som
M.’s Essays. Disse bevægede Lord Lansdowne
til at tilbyde ham en Valgkreds, som han tog
imod (1830). Han sluttede sig til Whigpartiet
og grundlagde allerede 1831 ved en Tale for
Valgreformen sit Ry som Taler og vandt
hurtig en anset Stilling i Underhuset. Han
erhvervede sig særlig Indsigt i ind. Anliggender
og blev først Medlem, siden Sekretær i det ind.
Raad (the Board of Control) og var med at
gennemføre Loven om Ophævelse af det
ostindiske Handelsselskabs Monopol 1833. I Slutn.
af s. A. blev han Medlem af det øverste ind.
Raad i Kalkutta og opholdt sig i Indien
1834—38, hvor han gjorde sig fortjent ved sit Arbejde
for Oplysningen og for Reformer i den ind.
Lovgivning. Efter sin Hjemkomst blev han valgt i
Edinburgh og fik Sæde i Kabinettet. Samtidig
begyndte han at skrive paa sin
Englandshistorie, og i de flg. Aar var hans Tid delt
mellem Politik og Historie. 1841 styrtedes
Ministeriet, hvoraf han var Medlem, og han fik
Tid til at skrive Warren Hastings, hans
berømteste Essay, og Lays of Ancient Rome, hans
bedste Digt. Han var stadig Medlem af
Parlamentet, og da Russell 1846 dannede sit
Ministerium, traadte han ind i det, men talte kun i
faa Gange i Sessionen 1846—47. Ved Valget
1847 faldt han igennem, og fra nu af helligede
han alt sit Arbejde til sin Historie, hvoraf de
to første Bd kom 1848. Disse skaffede ham et
saadant Ry, at Professorposten i moderne
Historie i Cambridge blev ham tilbudt, men han
afslog den, ligesom han 1852, da Russell igen
dannede Ministerium, vægrede sig ved at
indtræde i det; derimod lod han sig atter vælge i
Edinburgh, men udrettede ikke meget i
Parlamentet, da hans Helbred var nedbrudt. 1855
udkom 3. og 4. Bd af hans Englandshistorie,
og 1857 blev han udnævnt til Baron af Rothley.
Han ligger begravet i Westminster Abbey. Som
Taler udmærkede M. sig ikke ved sin Stemmes
Klang eller ved smukke Bevægelser, men ved
Varme og Klarhed og formaaede altid at rive
sine Tilhørere med sig. Den Klarhed, som lyste
gennem hans Taler, hviler ogsaa over hans
hist. Arbejder, der er skrevne i et usædvanlig
frisk og livligt Sprog, som umiddelbart river
Læseren med sig, og i en Stil, som ganske er
hans egen. Dette gælder særlig de bedste af
hans Essays og de to første Bd af hans
Historie. Denne begynder med en overordentlig
malende kulturhistorisk Skildring af Englands
Tilstand omkr. 1685 og behandler udførlig
Jakob II’s og Vilhelm III’s Tid indtil 1702. Hans
Skildring er populær i Ordets bedste Forstand
og trænger sig med Overbevisningens Kraft ind
paa Læseren, som han mere river med ved sin
Veltalenhed end ved sine Grunde. Han
forstaar mesterlig at anvende sin praktiske
politiske Erfaring paa Fremstillingen af Fortidens
Forhold, men ser paa dem som den fuldblods
Whig, han var, og har ingen Forstaaelse af ell.
Sympati for de Personer ell. Foreteelser, som
modvirkede de Rørelser, der førte til hans egen
Tids liberale Samfund. Han ønskede nok
Reformer, men kun de smaa, og havde intet
Fremtidsideal. Der er blevet rettet stærke
Beskyldninger mod ham for Partiskhed og
Unøjagtighed, og nægtes kan det ikke, at han f. Eks.
har været uretfærdig over for Jakob II og
uagtet sin store Læsning og enestaaende
Hukommelse undertiden har bygget hele Skildringer
paa rene Ubetydeligheder, idet hans yppige
Fantasi var i stadig Virksomhed, og han altid
saa Fortiden levende for sig. Som ovf. berørt
skrev han ogsaa Digte, men de indtager ikke
nogen særlig høj Plads i hans Forfatterskab.
Faa Bøger er blevne læste af saa mange som
hans, og hans Englandshistorie er bleven
oversat paa mangfoldige Sprog. Her nævnes kun
Førsteudgaverne af hans Hovedværker: Lays
of Ancient Rome
(1842), Critical and Historical
Essays
(1843; dansk Overs. af Winkel-Horn 2
Bd, Kbhvn 1879), History of England from the
accession of James II
(1. og 2. Bd 1848, 3. og 4.
1855 og 5. Udg. af Lady Trevelyan 1861);
Værket er overs. paa Dansk af V. Bauditz, Kbhvn
1852—60. Biografier: G. O. Trevelyan, Life and
Letters of Lord M.
(2 Bd, London 1876); J.
Cotter Morison, Macaulay (London 1882).
C. S. C.

Macauley [mə’kå.£i], se Kermadec-Øer.

Macbeth [mak’beþ], skotsk Konge 1040—57,
var opr. Høvding i Moray og Anfører for Kong
Duncan’s Hær; men han dræbte denne og tilrev
sig Kronen, som han mente at have Krav paa
gennem sin Gemalinde Gruach, der
nedstammede fra Kenneth. Duncan’s Søn, Malcolm,
søgte imidlertid Hjælp hos Sivard Jarl af
Northumberland, som 1054 faldt ind i Skotland
og overvandt M., som maatte overlade Malcolm
Cumbria. 3 Aar efter sejrede denne selv over
M., som blev dræbt. Shakespeare’s M. er taget
fra Holinshed’s Chronicle of Scotland, men er
fuldstændig sagnagtig.
C. S. C.

Macbeth [mək’beþ], Robert Walker,
skotsk Maler og Raderer, f. 1848 i Glasgow, d.
1910, Søn af den som Portrætmaler kendte
Norman M. (1822—88), fik han sin første
Uddannelse i Edinburgh og studerede videre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free