- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mac Carthy, Justin - Macchi - Mac Clellan, Georg Brenton - Macclesfield - Mac Clintock, Francis Leopold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

reform 1830—50 (1882) og Modern England
before the Reform-Bill
(2 Bd, 1898—99), William
IV
(1901) og Queen Anne (1902), Robert Peel
(1891), Gladstone (1898), Leo XIII (1896), samt
Rome in Ireland (1904) og hans egne
Reminiscences (2 Bd 1899). 1879 valgtes han til
Underhuset, hvor han hørte til det irske
Nationalpartis ledende Mænd og efter Brudet med
Parnell 1890 blev den egl. Fører for Partiets
Flertal indtil 1896; søgte ikke Genvalg 1900. —
Hans Søn Justin Huntly M. C., f. 1858,
var 1884—92 Medlem af Underhuset, følgende
Faderens Politik. Han skrev bl. a. England under
Gladstone 1880—85
(1885), Ireland under the
Union
(1887) og The french revolution (4 Bd,
1890—97), desuden Romaner og Skuespil samt
Oversættelser af den persiske Eventyrsamling
»Tusind og een Nat« (1892) og af den persiske
Digter Omar Khayyam’s Rubaiyat (1889).
E. E.

Macchi (Máki, fr. Maquis [ma’ki]) (af ital.
macchia, Skov, Krat) betegner i Plantegeografien
Krat af stedsegrønne Buske, som er tilpassede
til at vokse i Egne med subtropisk Klima og
tør Sommer. Sjældnere findes Ordet benyttet
til at betegne stedsegrønne Krat i al
Almindelighed. Den lange Sommertørke, som hersker i
visse Egne af det subtropiske Klimabælte, er
ugunstig for Vegetationen. Skove er derfor
sjældne. Træerne er smaa med knudrede
Stammer og forkrøbles ofte til Buske. I disse Egne
har M. stor Udbredelse. Buskenes Blade er som
Regel stedsegrønne og paa forsk. Maade
tilpassede til at udholde Sommertørken. Det mest
iøjnefaldende er Bladenes ringe Størrelse.
Blade af Middelstørrelse som hos Laurbærbusken
er sjældne og findes kun paa særlig
begunstigede Lokaliteter. Hyppigt er naaleformede
Blade og smalle Blade med indrullede Rande.
Bladenes Undersider er hos mange Arter tæt
haarede. Vinter og Foraar er M.’s vigtigste
Vegetationstid. Midt om Vinteren bryder de
unge Blade frem. Knopperne mangler
Knopskæl, en Egenskab, hvorved Buskene i M.
afviger fra Buskene i de Krat, som findes i
subtropiske Egne med fugtig Sommer. Om
Vinteren og Foraaret blomstrer ligeledes de
Urter, som findes mellem Buskene. M. er meget
udbredt i Middelhavslandene, særlig i Egne,
som er mindre tæt befolkede. I bedre Egne er
de ofte ødelagte ved Hugst og Gedegnav. M. er
af meget forsk. Højde. I de tørreste Egne er
den næppe knæhøj og dannes mest af
Læbeblomstrede og Cistus-Arter. Hvor Klima og
Jordbund ikke er saa ugunstige, er den højere,
undertiden betydelig over Mandshøjde. Alm. i
Middelhavslandenes M. er Myrte, forsk. Arter
af Eg, Klokkelyng. Pistacie o. s. v. De
kraftigste og smukkeste M. forekommer paa
Madeira og de Canariske Øer, hvor canarisk
Laurbær og nogle Arter af Klokkelyng er de alm.
Buske. Uden for Middelhavslandene er M.
udbredte i Kalifornien, Chile, Kaplandet, Vest-
og Sydaustralien. (Litt.: Rikli, »Botanische
Reisestudien auf einer Frühlingsfahrt durch
Korsika« [Zürich 1903]; Vahl, »Madeiras
Vegetation« [Kbhvn 1903]; Warming, Oecologu
of Plants
[Oxford 1909]).
M. V.

Mac Clellan [mə’k£e£ən], Georg Brenton,
nordamerikansk General, f. 1826, d. 1885. Han
udgik fra Militærskolen i Westpoint som
Ingeniørofficer, i hvilken Egenskab han 1845—48
deltog i Krigen i Meksiko. 1855 opholdt han sig
i det eng. Hovedkvarter paa Krim som
Medlem af en Kommission, der havde til Opgave
at studere Militærvæsenet i Europa. Kort Tid
efter sin Tilbagekomst tog han sin Afsked,
men stilledes ved Borgerkrigens Udbrud som
Generalmajor i Spidsen for Militsen i Ohio, og
efter Slaget ved Bull-Run fik han Novbr 1861
Overkommandoen over de forenede
Stridskræfter indtil Foraaret 1862, da hans
Kommandoomraade indskrænkedes til
Potomac-Hæren, med hvilken han rykkede mod Richmond.
Det lykkedes ham ikke at indtage Richmond;
hans Tropper indskibedes til Maryland, medens
han selv skulde organisere en ny Hær i
Annapolis. Ved General Lee’s Indfald i Maryland
tilføjede M. ham et Nederlag ved Anietam
16.—17. Septbr 1862; men da Sejren ikke
forfulgtes tilstrækkelig energisk, maatte M. 7. Novbr
s. A. afgive Kommandoen. 1864 opstilledes M.
til Præsidentvalg af det demokratiske Parti,
men opnaaede ikke Valg lige over for Lincoln.
M. var fra 1878—81 Guvernør i New Jersey,
hvorefter han trak sig tilbage til Privatlivet. M.
var en udmærket Strateg og Organisator, men
for forsigtig, naar det gjaldt at gribe
Offensiven. Han har udg. The armies of Europe
(Philadelphia 1861) og Report of the
organisation and campaigns of the army of the
Potomac
(New York 1864). (Litt.: Hilliard,
Life and campaigns of M. C. [Philadelphia
1864]).
(B. P. B.). E. C.

Macclesfield [’mäk£zfi.£d], By i det
nordvestlige England, Cheshire, ligger 27 km S. f.
Manchester ved en Kanal. Omegnen er
bjergagtig med Brud af Sten, Skifer og Kul. M. har
(1921) 33846 Indb., Latinskole, Bibliotek,
Museum, Silke-, Bomulds-, Uld- og
Alpakkavæverier, Jernstøberier og Ølbryggerier.
N. H. J.

Mac Clintock [mə-’k£intåk], Francis
Leopold
, Sir, eng. Søofficer og arktisk
Opdagelsesrejsende; f. 8. Juli 1819 i Dundalk, Irland;
d. som Admiral 17. Novbr 1907 i London. Da
man efter 3 Aars Forløb ingen Efterretning
havde om Franklin’s Ekspedition, bestemte
Admiralitetet sig til at udsende Hjælpeekspeditioner;
paa fl. af disse gjorde M. C. Tjeneste. 1848—49
var M. C. Løjtnant ombord i »Enterprise«, der
sammen med »Investigator« under James Ross’
Kommando blev udsendt for at følge den af
Franklin anviste Vej gennem Barrow Stræde.
P. Gr. a. særdeles ugunstige Isforhold maatte
Skibene overvintre i Leopold Havn ved
Indgangen til Barrow Stræde og derfra udsende
Slædeekspeditioner for Eftersøgning. M. C.
ledsagede Ross paa den længste af disse, paa
hvilken 1000 km blev gennemrejst paa 40 Dage, og
vandt herved Erfaringer, som senere kom ham
tilgode. Efter Hjemkomsten eksperimenterede
han for at fremstille Kogeapparater, Brændsel
og alt andet Materiel og Proviant, der skulde
anvendes paa Slæderejser. 1850—51 var M. C.
Næstkommanderende paa det ene af Austin’s
Skibe, »Assistance«. Isforholdene var lige saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free