Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mac Clintock, Francis Leopold - Mac Cluer Bugt - Mac Clure, Robert John le Mesurier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slette som 1848—49, men Slæderejserne
organiseredes nu af M. C., der satte Udlægning af
Depoter rigtig i System, hvorved Rejserne
kunde blive over dobbelt saa lange som tidligere.
M. C. naaede Melville Ø, som ikke havde været
besøgt siden af Parry 1820. Alle Slæderejser
fra »Assistance« opfyldte fuldstændig
Instruktionerne og vendte tilbage uden Uheld.
1852—54 var M. C. Chef for »Intrepid«, et af
Skibene under Kellet’s Kommando, der havde
Ordre til at søge foruden Franklin’s tillige
Collinson’s og Mac Clure’s Skibe. Det lykkedes at i
naa Melville Ø og overvintre der.
Slæderejserne fra »Intrepid« uden Hunde udstrakte sig
her til tidligere uopnaaede Længder. M. C.
foretog saaledes 1853 en Slæderejse, paa
hvilken han undersøgte den nordlige Del af Prins
Patricks Ø og Vestkysten af Melville Ø. Han
var borte fra Skibet 105 Dage og gennemrejste
2460 km, altsaa gennemsnitlig 23 km om Dagen.
— Netop da den eng. Regering 1854 havde
opgivet alle videre Efterforskninger, indløb
Efterretninger om, at en Landekspedition under
Dr. Rae, som var udsendt af Hudsonbugt
Kompagniet, gennem Eskimoer havde faaet
Oplysninger om Franklin-Ekspeditionens sørgelige
Afslutning ved Kong William’s Land.
Oplysningerne blev senere bekræftet, men
tilfredsstillede dog ikke alle, mindst Lady Franklin. Da
der ikke var Udsigt til at frelse Menneskers
Liv, vilde Regeringen ikke udsætte andre Liv
for de Formaals Skyld, som iøvrigt kunde
naaes. Men Lady Franklin bestemte sig til atter
at udsende en Ekspedition, som ved Kong
Williams Land skulde søge Franklin-Ekspeditionens
Skæbne opklaret. Hun købte den tremastede
Skrueskonnert »Fox« og overdrog Ledelsen til
M. C., der var den mest fortjenstfulde af de
Officerer, som havde deltaget i
Regeringsekspeditionerne. Bl. de øvrige Deltagere skal
nævnes Næstkommanderende Løjtnant Hobson,
Koffardikaptajn (senere Sir) Allan Young og,
som eskimoisk Tolk, Danskeren Carl Petersen.
»Fox« afsejlede 1. Juli 1857 fra Aberdeen, men
blev i Slutn. af August fast indesluttet af Isen
i den nordlige Del af Baffins Bugt og drev nu
i 242 Dage S. paa med Isen til forbi 64° Br.
Den 25. Apr. 1858 lykkedes det, under stor
Fare for at knuses i Isen, atter at komme fri.
I Beg. af August slap »Fox« endelig gennem
Lancaster Sund til det store Depot ved Beechey
Ø. Herfra gik man S. paa gennem Peel Sund,
men stoppedes af en Isbarriere, vendte da om,
gik gennem Prince Regent Indløb og kom til
Bellot Stræde, men stoppedes atter af Isen og
maatte gaa i Vinterkvarter i Slutn. af Septbr i
Kennedy Havn, tæt N. f. Strædet. De store
Slæderejser begyndte 2. Apr. 1859. Man traf
Eskimoerne, som solgte mange
Efterladenskaber fra Franklin, og som fortalte om
Ødelæggelsen af Franklin’s Skibe, om de hvide Mænds
Rejse S. paa til Montreal Ø og deres Død.
M. C. rejste rundt om Kong Williams Land,
fandt paa Sydsiden af Øen Skeletter og en
Baad, samt ved Victory Pynt Beretninger om
Ekspeditionens Forløb m. m., kort sagt:
Franklin-Ekspeditionens Skæbne blev opklaret, og der
tilvejebragtes Bevis for, at Nordvestpassagen
først er opdaget af den Franklin’ske
Ekspedition (medens de første Efterretninger om en
saadan Passages Tilværelse skyldes Mac Clure).
De geogr. Opdagelser fra »Fox«’ Ekspedition
var store; der undersøgtes c. 1700 km ny
Kystlinie og skaffedes Bevis for, at Prinsen af
Wales Land er en Ø, der begrænses med SØ.
af Franklin’s Stræde og mod SV. af den brede
Mac Clintock Kanal, og ved M. C.’s
Slæderejser blev Bestemmelsen af Amerikas
Fastlandskyst tilendebragt. Den 9. August slap »Fox« ud
af Vinterkvarteret og ankom 20. Septbr til
England. M. C. fik en glimrende Modtagelse og
mange Hædersbevisninger. Han beskrev Rejsen
i: The Voyage of the »Fox« in the Arctic Sea
etc. (1859), og Carl Petersen i: »Den sidste
Franklin-Expedition m. m.« (1860). — I
Anledning af den paatænkte Telegrafforbindelse
over den nordlige Del af Atlanterhavet foretog
M. C. 1860 som Chef paa Hjuldampskibet
»Bulldog« en Undersøgelse af Dybdeforholdene
fra Færøerne over Island og Grønland til
Hamilton Inlet paa Labrador. M. C. beretter
herom i: The recent Voyage of H. M. S.
»Bulldog« for Deep Sea Soundings etc. (Naut. Magaz.,
1861, og Proceed. R. G. S., 1861). — 1864 var
M. C. Chef for Fregatten »Aurora« og var
vidne til Træfningen ved Helgoland, hvor hans
Skib skulde forhindre en mulig Krænkelse af
det eng. Søterritorium om Helgoland. — M. C.
avancerede senere til Admiral og havde mange
forsk. Tillidsposter. Han bevarede dog
Interessen for arktiske Foretagender og skrev i
Antarctic Manuel en fortrinlig Artikel om
arktiske Slæderejser. — I Westminster Abbey er
under Franklin’s Monument indsat en
Mindetavle over M. C. (Litt.: The Geographical
Journal, vol. XXXI [Lond. 1908]; N. F. Ravn,
»Udsigt over de Rejser, som ere foretagne for
at finde Nordvestpassagen« [Kbhvn 1860]).
G. F. H.
Mac Cluer Bugt [mə-’k£u.ə-], Berou B.,
Havbugt paa Nordvestkysten af Ny-Guinea.
Den gaar 220 km ind i Landet og er kun ved
en 25 km bred og 1000 m høj Tange skilt fra
den store Geelvinkbay paa Nordkysten.
C. A.
Mac Clure [mə-’k£u.ə], Robert John le
Mesurier, Sir, eng. Søofficer og arktisk
Opdagelsesrejsende, f. i Wexford, Irland, 28. Jan.
1807, d. 17. Oktbr 1873. Han deltog 1836—37 i
Back’s Ekspedition med »Terror« til Repulse
Bugt. Førend Skibet naaede
Bestemmelsesstedet, indesluttedes det af Isen og drev hele
Vinteren, under overhængende Fare for at knuses,
tilbage gennem Hudson Stræde. Efter
Hjemkomsten gjorde M. C. Tjeneste paa
Stationskibene i de kanadiske Søer og ved Vestindien.
— 1848—49 udsendte Admiralitetet under James
Ross’ Kommando en Ekspedition for at komme
Franklin’s Ekspedition til Hjælp. Den kom til
at bestaa af Sejlskibene »Enterprise« og
»Investigator«, og M. C. blev Næstkommanderende
paa det førstnævnte Skib, paa hvilket ogsaa
Mac Clintock gjorde Tjeneste. P. Gr. a.
særdeles ugunstige Isforhold maatte Skibene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
