Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Machado, Antonio - Machado, Augusto - Machado, Bernardino - Machado, Manuel - Machal, Jan - Machaon - Machar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Campos de Castilla, som bærer et lgn. Præg.
M.’s Poesias completets udkom i Madrid 1917.
E. G.
Machado [ma’t’∫aðå], Augusto, portugisisk
Komponist, f. 27. Decbr 1845 i Lissabon, kendt
navnlig ved en Rk. Operaer, opførte i Lissabon.
Han var Direktør for Konservatoriet i Lissabon
1900—10.
A. H.
Machado [ma’∫aðu], Bernardino, portug.
Politiker, f. 1851, var som Universitetsprofessor
i Coimbra en af Hovedskikkelserne i den Kreds
af Bogmennesker, der, skolede i moderne
vesteuropæisk liberal Kultur, vilde forberede deres
Lands hastige Overgang til helt ny Tilstande
ved verdsligt Undervisningsarbejde og
underjordisk Agitation. Hams Anseelse som Lærd og
som Karakter bragte ham frem i det
parlamentariske Liv. 1893—94 var han Minister, men
gik 1903 over til den radikaleste Opposition, og
da hans Parti ved Militærets Bistand fik
Kongehuset forjaget Oktbr 1910, blev han
republikansk Udenrigsminister og var med til at bringe
de urolige og misfornøjede en overfladisk
Tilfredsstillelse ved haardhændet Fremfærd mod
Kirken. Han besejredes som
Venstrerepublikanernes Kandidat ved Præsidentvalget 1911 og
blev nu sammen med Costa deres Leder.
Republikkens Tilsidesættelse af Retssikkerhed og
Ejendomsret nærede dog kun Anarkiet, og da
M., efter at have været Gesandt i Brasilien,
blev Førsteminister (Febr—Decbr 1914), stræbte
han at samle de flest mulige om en forsonlig
Politik, og hans Ministertid forløb ogsaa
nogenlunde roligt. Aug. 1915 valgtes han til
Portugals Præsident og fremmede i denne Stilling
Landets Indtræden i Verdenskrigen som
Englands Forbundsfælle, hvad der hele Tiden
havde været hans Program. Men det ydre
Fredsbrud bragte alt andet end Fred i det
Indre; Decbr 1917 forjoges han af en
Militærrevolte, og da han Marts 1921 var bleven
Førsteminister og arbejdede paa at gøre denne
Revoltes Resultater ugyldige, maatte han to
Maaneder efter takke af for Pres fra Militæret.
P. L. M.
Machado [ma’t∫aðå], Manuel, spansk Digter,
Broder til Ant. M., f. i Sevilla 1874. Han har
været ivrig Medarbejder ved forsk. Tidsskr;
hvad hans borgerlige Livsstilling angaar, er
han ansat ved Nationalbiblioteket i Madrid.
Som Digter er han ikke lidt forsk. fra
Broderen: hans Talent er ikke saa kraftigt og
betydeligt, han har sin Force i det let spøgende
og lægger mere Vægt paa det formelle, end
hans Broder gør det. Moderne fr. Paavirkning
er umiskendelig hos ham; men dog vidner
ogsaa hans Poesi for en Del om Indflydelse af
Faderens Syslen med sp. Folkedigtning. Hvad
han i de senere Aar har præsteret, synes ikke
ganske at have opfyldt de Løfter, han gav ved
sin første Digtsamling Alma (1902). Nyest er
Ars moriendi (Madrid 1922). Foruden Arbejder
i bunden Stil har M. ogsaa udg. fl. Bd kritiske
Essays, og han har oversat et Bd Digte af
Verlaine paa Sp. (1919).
E. G.
Machal [’makal], Jan, tschk.
Litteraturhistoriker, Prof. i slavisk Litteratur ved Univ.
i Prag, f. 1855. Han har særlig givet sig af
med Studiet af slavisk Mytologi og det
folkelige Epos Historie. Hans betydeligste Arbejder
herom er de i populær Form skrevne: »Nákres
slovanského bájeslovi« (»Omrids af den slaviske
Mytologi«, 1891); »Slovanské bájeslovi«
(»Slavisk Mytologi«, 1908) og den ufuldendte Studie:
»O bohatýrském eposu slovanském« (»Om den
slaviske Heltedigtning«, 1893). Han har
desuden skrevet en Del Biografier og Studier over
enkelte Personligheder, særlig fra den
bøhmiske Genrejsningsperiode, saaledes om
Puchmajer, Šafařik og Čelakovský.
E. D.-H.
Machaon [-’ka.-] antages opr. at have
været en selvstændig gr. Lægegud, hvis Dyrkelse
fortrinsvis har haft hjemme paa Peloponnes
(særlig i Messenien). Da Asklepios-Dyrkelsen fra
Thessalien udbredte sig til det øvrige
Grækenland, maatte M.’s Kultus vige herfor; dog
ophørte den ikke helt, men knyttedes til
Asklepios’, og der udviklede sig den Forestilling,
at M. var dennes Søn, en Forestilling, der bl. a.
har givet sig Udtryk i de homeriske Digte. I
Skibskataloget (Iliaden’s 2. Sang) nævnes M.
og hans Broder Podaleirios som Konger over
Trikka o. a. Byer i Thessalien, hvorfra de førte
30 Skibe til Troja. I Grækernes Lejr optræder
M. som Læge; han helbreder Menelaos, der er
bleven saaret ved et Pileskud af Pandaros. Til
Dels ved den litterære Overleverings
Indflydelse faar M. og hans Broder tidlig (fra 5. Aarh.
f. Kr.) Plads i alle betydeligere
Asklepios-Helligdomme i Grækenland. Naar Digtning og
Billedkunst forherliger Lægeguden, medtages
næsten altid de to Sønner. De findes derfor ofte
afbildede (som ungdommelige, heroiske
Skikkelser) i Votivrelieffer fra 4. Aarh. og senere
Tider. Vidnesbyrd om den særlige Stilling, M.
fra først af havde haft, er dog bevarede i
(rigtignok yderst kortfattede)
Kultusoverleveringer fra forsk. St.
C. B.
Machar [’makar], Jan Svatopluk,
tschekkisk Digter, Realismens betydeligste
Repræsentant, f. 1864. Han var i en Aarrække
Militær, senere Bankmand i Wien og blev
efter Verdenskrigens Afslutning Generalinspektør
for den tschekko-slovakiske Armé. Hans
første Værk er »Confiteor« (1887), en Saml. Digte
i dagbogsagtig Form, som med bittert Vid,
fulde af Ironi og Skepsis, giver Billeder af
moderne Erotik. De omarbejdedes og udvidedes
senere til Trilogien »Confiteor« (1899—1901). 4
Samlinger Sonetter (1891—93) er væsentlig
præget af Stemninger af samme Art, men bærer
dog ved den oftere opdukkende Samfundskritik
og Foragt for det offentlige Liv i Böhmen Vidne
om ny Ideers Frembrud. Disse kommer fuldt
til Orde i Digtsamlingen »Tristium Vindobona«
fra 1893, i hvilken han ud fra et friere politisk
Syn, som han i Wien havde erhvervet sig ved
Studiet af europ. Politik og Historie, gaar løs
paa sine Landsmænds hist.-patriotiske
Deklamationer, revser deres fejge Karakter og i dyb
Fortvivlelse klager over deres Fornedrelse
under fremmede Undertrykkere, men tillige
udtrykker Haabet om en Genopstandelse for
Nationen til en lykkeligere og rigere Fremtid. I
det af J. P. Jacobsen paavirkede lyriske
Arbejde: »Zde by měly kvést ruže . .« (»Der burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
