Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 342 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mackinac - Mac Kinlay, John - Mac Kinley, Mount - Mac Kinley, William - MacKinley-Bill'en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lake Huron, nær ved Strait of M., der
forbinder denne Sø med Lake Michigan og ovenfor
Byen Mackinaw. Øen, hvis ene Halvdel er
Nationalpark, besøges meget af Sommergæster.
Strait of M., der er c. 60 km langt, 6 km
bredt og 77 m dybt, er islagt fra Decbr til Slutn.
af Apr.
N. H. J.

Mac Kinlay [m_ə-’kin£_i], John, australsk
Opdagelsesrejsende (1819—72), født i
England, udvandrede 1836 til New South Wales
til en Onkel, der var en velhavende Kvægavler,
og snart fik han selv Ry for at være en
ualmindelig snild bushman. Da Regeringen i
Sydaustralien 1861 besluttede at udsende en
Ekspedition for at efterspore Burkes’ og Wills’ Skæbne,
tilbød den M. Ledelsen. Han drog ud fra
Adelaide 1861 med 10 Ledsagere og medførende
Heste, Kameler, Okser og Faar. Efter at han
ved Cooper-Floden, som det senere viste sig
fejlagtigt, troede at have fundet Burkes’ og
Wills’ Grave, fortsatte han til
Carpentaria-Bugten, vendte om og kom i Septbr 1862 til
Queensland med alle sine Ledsagere, men i
den elendigste Forfatning. 1865 udsendtes M.
paa en ny Opdagelsesrejse til Nordaustralien
for at iagttage Regntiden i disse Egne. Ogsaa
denne Rejse lykkedes, hvorpaa han atter trak
sig dog at være urigtigt.
N. H. J.

Mac Kinley [m_ə’kin£_i], Mount,
Nordamerikas højeste Bjerg, ligger i det sydlige
Alaska (63° 3′ 57″ n. Br. og 151° 4l″ v. L.) og
har en Højde af 6187 m. Allerede de russ.
Nybyggere, som slog sig ned ved Cook Inlet i
Slutn. af 18. Aarh. saa M. K., som de kaldte
Bolsjaja. Nuv. Navn fik Bjerget 1896 af en
Amerikaner W. Dickey. M. K. blev besteget 3.
Apr. 1910 af fire Grubearbejdere; 1906 paastod
F. A. Cook: der senere foregav at have naaet
Nordpolen, at have besteget Toppen; dette viste
sig dog at være urigtigt.
N. H. J.

Mac Kinley [m_ə-’kin£_i], William,
Præsident i Nordamerika (1897—1901), f. 26. Febr
1844 i Staten Ohio af en 1740 indvandret irsk
Slægt, d. 14. Septbr 1901. Han gjorde god
Tjeneste under
Borgerkrigen
1861—65, afgik
som Major og
blev 1867
Sagfører i sin
Hjemstat.
1877—90 var
han Medlem
af
Repræsentanthuset,
hørte til det
republikanske
Parti og
optraadte som
en ivrig
Talsmand for
Toldbeskyttelse.
1881 fik han
Sæde i
Finansudvalget, og som
dets Ordfører fik han 1890 gennemført en
meget streng protektionistisk Toldtarif til
Fremme af den indenlandske Industri. Han blev 1891
Guvernør i Ohio og genvalgt 1893. Aaret efter
gjorde han en omfattende politisk
Agitationsrejse gennem 18 Stater (holdt 365 Taler i alt)
og blev Novbr 1896 valgt som Republikanernes
Kandidat til Unionens Præsident. Som saadan
skred han straks til ny Toldforhøjelse (hans
Tarif var 1894 blevet mildnet under Cleveland),
fik 1898 Sandwichs-Øerne tilknyttede og
begyndte April s. A. Krig imod Spanien. Det
lykkedes at indtage baade Kuba, Puertorico og
til Dels Filippinerne, og ved Freden Decbr 1898
afstodes alle disse Øer til Nordamerika. S. A.
tilknyttedes desuden Hawaii, og saaledes gaves
Stødet til en ny »imperialistisk« Politik ɔ:
Unionens Optræden som Verdensmagt (saaledes
i Kina 1900) med dertil hørende Udvidelse af
Stridskræfterne til Lands og til Vands. 1900
blev han genvalgt til Præsident med et
overordentligt Flertal, nærmest fordi han holdt fast
ved Guldmøntfoden; men han oplevede ikke at
se de vundne Landes Nyordning. 5. Septbr 1901
besøgte han nemlig en panamerikansk
Udstilling i Buffalo og udviklede i en Tale
Nødvendigheden af at udvide Nordamerikas Handel
og Skibsfart, samt at bygge Panama-Kanalen;
næste Dag blev han saaret med to Revolverskud
af en polsk Anarkist og døde nogle Dage senere.
Hans Taler og Budskaber til Kongressen
udgaves i to Samlinger 1893 og 1901. Efter ham
er opkaldt et Bjerg i Alaska, Mount M’Kinley
(se ovf.).
E. E.

W. Mac Kinley.

MacKinley-Bill’en [m_ə-’kin£_i-] er, efter
dens Forslagsstiller og mest fremtrædende
Forkæmper, de forenede Staters senere Præsident,
Navnet paa den nordamerikanske Toldlov af 6.
Oktbr 1890. Den betegnede Resultatet af
Republikanernes Sejr ved Valgene 1888 og et
yderligere og særdeles vidtgaaende Skridt fremad
i den af Staterne allerede i deres første, alm.
T&rif af 4. Juli 1789 indledede og i den største
Del af 19. Aarh. omtr. til Stadighed fulgte
Beskyttelsespolitik. M. danner et haardhændet
Udslag af Monroe-Doktrinens Tendens: Amerika
for Amerikanerne; ingen Sinde tidligere havde
disses Uvilje mod Indførsel af udenlandske
Varer og mod international Samhandel faaet et
saa bevidst konsekvent Udtryk som Led i den
gryende imperialistiske Politik. M.’s Satser er
i mange Tilfælde saa høje, at de umuliggør
Import, og navnlig var Slaget føleligt for den
europæiske Tekstil- og Metalvareindustri. Til
Gengæld blev Finanstolden betydelig nedsat. Da
Demokraterne ved Valgene 1892 under
Cleveland’s Præsidentskab atter kom til Roret, blev
en Revision af M. bragt paa Bane, tilsigtende
at ophæve Tolden paa Raastoffer og nedsætte
den industrielle Beskyttelsestold. Efter mange
Stridigheder, hvorunder der stadig blev gjort
Indrømmelser til det ved M. fastslaaede
Princip, fik man endelig den saakaldte Wilson-Bill
af 27. Aug. 1894. Den kom imidlertid
ingenlunde til at betegne Indledningen til et
Systemskifte, saa meget mindre som Mac Kinley’s
Valg til Præsident 1896 efterfulgtes af
Dingley-Bill’en af 1897, der kun kan karakteriseres som
en Skærpelse af M.; og ved Mac Kinley’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>