Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maclear, Thomas - Macleod, Henry Dunning - Macleya - Maclise, Daniel - Maclura - Mac Mahon, Marie Edme Patrice Maurice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maclear [mə’k£i.ə], Thomas, Sir, eng.
Astronom (1794—1879), var først Læge, men
syslede ved Siden heraf med Astronomi, blev
1834 Astronomer Royal paa Kap og indehavde
denne Stilling til 1870. M. var en flittig
Observator; saaledes har han observeret alle
Kometer fra 1844 til 1865. Hans
Fiksstjerneobservationer er samlede i Cape Calalogue for 1850
og for 1860, men størst Navn har han vundet
ved sin Verifikation af Lacaille’s Gradmaaling
(Verification and extension of Lacaille’s arc
of meridian at the Cape of Good Hope, I, II,
1866), hvorfor han 1867 fik Lalande’s Medaille
og 1869 Royal Society’s Medaille.
J. Fr. S.
Macleod [mə’£a^ud], Henry Dunning,
eng. Nationaløkonom og Bankmand, f. 1821 i
Edinburgh, d. 1902 i London, var først
Advokat, men blev 1858 Direktør for den dengang
insolvente Royal British Bank. Hans Navn er
særlig knyttet til den af ham udviklede,
originale Teori om Kreditten, hvorefter denne
udgør en selvstændig Produktionsfaktor og i
Lighed med kontante Penge danner en Form for
Kapital. Teorien er tilintetgørende kritiseret
bl. a. af Knies og Böhm-Bawerk. Større
Fortjeneste har M. indlagt sig som Specialist inden
for Bankvæsen, saavel teoretisk som praktisk.
Inden for den alm. Nationaløkonomi gaar M.
gerne sine egne Veje. Hans betydeligere Skr
er: The theory and practice of Banking (2 Bd
1855—56), The Elements of Economics (2 Bd
1881 og 1886), Lectures on credit and banking
(1882), The theory of credit (2 Bd 1889—91) og
The History of economics (1896).
(K. V. H.). Sv. N.
Macleya [mə’k£aja], se Bocconia.
Maclise [mə’k£i.z], Daniel, eng. Maler, f.
25. Jan. 1811 i Cork (Irland), d. 25. Apr 1870 i
Chelsea (London). Fra 1828 studerede M. paa
Roy. Academy i London, debuterede n. A. paa
dets Udstilling; fik 1831 dets Guldmedaille
(»Herakles paa Skillevejen«) og optoges 1835
som Associate, 1840 som Medlem af det. M. har
malet en Del Portrætter (sin gode Ven Dickens
[1839, Nat. Gallery]), men særlig vundet Navn
som Historie- og Genremaler. Hans Kunst er
litterært anlagt, hentende Motiver fra
Shakespeare, »Tusind og Een Nat« etc,
anektdotemæssig (hvorfor ogsaa Prærafaelitternes Kunst
fremstod som en Protest mod bl. a. en M.’s
Retning), tekn. højt udviklet (dog svag i
Kolorit) og var i sin Tid overmaade populær. Mange
Arbejder i offentlige Samlinger: »Hamlet« og
»Malvolio« i Nat. Gal., i Irlands Nationalgaleri
»Merry Christmas«. Allerede med »Mokanna og
Zelica« og »Andreas-Aften«, begge fra 1833, slog
han igennem. I Slutn. af sit Liv var han
optaget af store dekorative Arbejder for
Parlamentsbygningert (bl. a. »Wellington og Blücher’s
Møde« og »Nelson’s Død«). Han leverede ogsaa
talrige Illustrationer, saaledes til Værker af
Moore og Bürger. (Litt.: Biografi ved O.
Driscoll [1871] og J. Dafforne, Leslie
and M. [1872]).
A. Hk.
Maclura Nutt., Slægt af Morbærfam. med
en enkelt Art M. aurantiaca Nutt., Træ med
Grentorne, spredte, elliptiske, tilspidsede og
helrandede Blade og tvebo, gulgrønne
Blomster i kortstilkede Stande fra Bladhjørnerne.
Hunblomsterne sidder paa en kuglerund Akse;
ved Frugtmodningen bliver Blostrene kødede og
vokser sammen med Blomsterstandens Akse til
en orangefarvet, »falsk« Frugt, der spises.
Træet vokser i Nordamerika, Arkansas og det
nordlige Louisiana, men er ogsaa udbredt
videre, f. Eks. til Vestindien. Det gulbrune og
haarde Ved (Osage Orange) benyttes i
forsk. Øjemed (se Gultræ). Af den nær
staaende Chlorophora tinctoria, ogsaa kaldet
Maclura tinctoria (se Chlorophora) faas
et Farveemne (se Gultræ).
A. M.
Mac Mahon [mak-ma’å], Marie Edme
Patrice Maurice, Hertug af Magenta,
Marskal af Frankrig, Præsident for den fr.
Republik, f. 13. Juni 1808 paa Slottet Sully ved
Autun, d. 17.
Oktbr 1893
paa Slottet la
Forest ved
Montargis.
Hans Slægt,
der opr. var
irsk, havde
fulgt Jakob
II til
Frankrig 1688. M.
indtraadte
som Elev paa
Skolen i St
Cyr 1825,
gennemgik denne
og en 3-aarig
Generalstabsskole,
hvorefter han
indtraadte som
Underløjtnant i et Husarregiment. Han deltog i
de første Kampe i Algier, hvor han for sin
Tapperhed hurtig fik Æreslegionens Kors. 1831 blev
han Løjtnant, var med ved Belejringen af
Antwerpen og tilbragte nu en lang Aarrække i
Algérie, hvor han gjorde sit Navn berømt, særlig
ved Stormen paa Constantine, ved hvilken
Lejlighed han saaredes. Han avancerede hurtig og
blev 1852 Divisionsgeneral og Chef for
Divisionen i Constantine. 1855 førte han en Division
paa Krim, og 8. Septbr s. A. stormede han med
udmærket Tapperhed Malakov-Taarnet. Han
modtog for sin Daad her Æreslegionens
Storkors og Senatorværdigheden. 1857 vendte han
tilbage til Afrika og førte under Marskal
Randon den sidste store Ekspedition mod
Kabylerne, hvilken Ekspedition endte med deres
fuldstændige Underkastelse efter Stormen paa
Ischeriden. Ved Omorganisationen af
Regeringsforholdene i Algérie fik M.
Befalingen over Hæren og Flaaden, i hvilken
Stilling han lagde megen Dygtighed for
Dagen. Ved Udbrudet af den italienske Krig
fik han Kommandoen over 2. Korps, med
hvilket han ved Magenta afgjorde Kampen til
Fordel for Franskmændene ved et rettidigt udført
Angreb paa den østerr. højre Fløj. Han
belønnedes paa selve Valpladsen med Marskalstaven
og fik desuden Titelen Hertug af Magenta. I
Slaget ved Solferino kommanderede M. det fr.
 |
| M. E. P. M. Mac Mahon. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
