- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
347

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Macra - Macramé - Macready, William Charles - Macrianus, Marcus Fulvius - Macrino d'Álba - Macrinus, Marcus Opellius - Macro, Nævius Sertorius - Macrobius, Ambrosius Theodosius - Macrocephalites - Macrochloa - Macrocystis - Macrolepidoptera - Macropodidæ - Macropodinæ - Macropodus - Macropus - Macroramphus - Macroscelides - Macrosporium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Macra, lille Flod i Italien, dannede i
Oldtiden Grænsen mellem Ligurien og Etrurien
og var saaledes ligesom Rubico Grænsen for
Italien i politisk Forstand; nu Magra.
H. H. R.

Macramé, Navnet paa et Knyttearbejde med
geometrisk Mønster. Ordet M. er af arabisk
Oprindelse, hvad der kan tyde paa, at
Teknikken stammer fra Arabien. Den maa saa
derfra være naaet til Italien, hvor man til
Forbillede for Mønstrene har benyttet det smukke
punto à groppo fra 16. Aarh. M. blev fra først
af hovedsagelig knyttet i Chiavari ved Genua,
og M. med lange Frynser hørte i en lang
Periode med til de genuesiske Kvinders
Brudeudstyr. 1843 bragte Baronesse d’Asti et Stykke
M. til Rom, hvor en ung Pige, Marie Piechetti,
eftergjorde det, og siden den Tid udføres
mange M.-Arbejder i Rom og Omegn, særlig til
Brug for Kirkerne.
R. H.

Macready [məkri.di], William Charles,
eng. Skuespiller, f. 3. Marts 1793 i London, d.
27. April 1873 i Cheltenham. M.’s Teaterbane
begyndte 1810 i Birmingham som Romeo, 1816
debuterede han i London som Orestes paa
Covent-garden-Teatret, men havde endnu i nogle
Aar, fra 1820 paa Drury-lane-Teatret, Møje med
at gøre sig gældende ved Siden af Kean, Kemble
og Young, og fuld Anerkendelse vandt han
ogsaa først efter disses Bortgang. M. var intet
tragisk Geni, der med deklamatorisk Vælde
fremtordnede de menneskelige Lidenskaber, han
var en udpræget Personlighed, der med stor
kunstnerisk Intelligens forbandt en
maalbevidst Stræben efter Sanddruhed i
Fremstillingen. Bl. hans Repertoire indtager
Hovedpersonerne i Sheridan Knowles’ hist. Dramaer og
Bulwer’s »Richelieu« en fremtrædende Plads
jævnsides med en Række Shakespeare’ske
Karakterer som Kong Lear, Richard II, Jago, Kong
Johan og Cassius. M. forsøgte 2 Gange som
Direktør 1837—39 for Covent-garden og
1841—43 for Drury-lane at rense Teatersmagen, men
Publikum foretrak Øjenslyst og Buffonerier for
den simple Sandhed, han tilstræbte. Ogsaa uden
for England gjorde han stor Lykke, saaledes
1828 i Paris, 1826, 1843—44 og 1849 i
Nordamerika; i sidstnævnte Aar foranstaltede den
amer. Skuespiller Forrest’s Beundrere saa
ondartede Demonstrationer mod M., at denne med
Fare for sit Liv maatte flygte, og Militærets
Indskriden nødvendiggjordes, hvorved c. 50
Mennesker dræbtes ell. saaredes. Efter sin
Hjemkomst optraadte M. paa
Haymarket-Teatret i London, men hans Helbredstilstand tvang
ham til 1851 at sige Scenen Farvel som
Macbeth; Resten af sit Liv tilbragte han i
Cheltenham, optaget af at udbrede Oplysning bl. de
lavere Klasser. Fr. Pollock udgav hans
Reminiscencesi 2 Bd (London 1875).
(A. A.). R. N.

Macrianus, Marcus Fulvius, rom.
Kejser, en af de saakaldte »30 Tyranner«, ledede
under Kejser Valerianus med Dygtighed
Kampen mod Perserne. Efter at Valerianus var
blevet taget til Fange (260), lod M. sig tillige med
sine to Sønner udraabe til Kejser og drog imod
Valerianus’ Søn, Kejser Gallienus, men blev
slaaet af Aureolus i Illyricum og dræbt sammen
med sin ældste Søn (261); den anden Søn blev
ogsaa dræbt snart efter.
H. H. R.

Macrino d’Álba, egl. Giangiacomo
Fava
, ital. Maler, f. i Alba ved Torino, d. c.
1520, vistnok Elev af Foppa, virkede i Asti,
Milano, Torino m. v. Meget er ikke bevaret af
hams Kunst: Billeder i en Kirke i Asti og
(Alterstykke) i Certosa di Pavia, andre kirkelige
Billeder i Torinos Galeri og Akademi, et
Triptychon i Städel’scke Mus. i Frankfurt a. M.
(Madonna med Barnet, Joachim og Anna, et af M.’s
bedste Værker, med karakterfulde Skikkelser),
nogle Helgenfigurer i Londons Nat. Gal. m. v.
A. Hk.

Macrinus, Marcus Opellius, rom.
Kejser 217—18, lod som Prætorianpræfekt Kejser
Caracalla dræbe i Karrhæ og udraabtes
derefter selv til Kejser. Han fortsatte den af
Caracalla begyndte Krig med Partherne, men blev
slaaet og maatte slutte en uhæderlig Fred. Han
støttede sig paa Senatet og Folket imod Hæren,
som han søgte at vænne til strengere Disciplin,
men vakte derved Misfornøjelse. Der udbrød
Opstand i Syrien, Soldaterne samlede sig om
Bassianus (Heliogabalus), og M. blev fangen og
henrettet.
H. H. R.

Macro, Nævius Sertorius, rom.
Officer, benyttedes af Kejser Tiberius til at styrte
den mægtige Prætorianpræfekt Sejanus (31) og
blev selv hans Efterfølger. Hans Indflydelse var
i Tiberius’ sidste Aar meget stor. Det hed sig,
at det var ham, der til sidst lod Tiberius
dræbe. Selv blev han snart efter tvunget til
Selvmord af Caligula.
H. H. R.

Macrobius, Ambrosius Theodosius,
rom. Grammatiker fra omtr. 400 e. Kr., har
efterladt os et Værk i 7 Bøger, Saturnalia, hvori
han under en Samtales Form meddeler en stor
Mængde Oplysninger om litterære og
antikvariske Emner. Vi har desuden af ham en
Kommentar til Cicero’s Somnium Scipiobis, som
alene derigennem er opbevaret os; et Skrift, De
differentiis et societatibus Græci Latinique verbi

haves derimod kun i Udtog. Udgaver ved Jan
(2 Bd, Quedlinburg 1848—52) og Eyssenhardt
(2. Opl., Leipzig 1893).
H. H. R.

Macrocephalites [-fa-], i mellemste og øverste
Jura vidt udbredt Ammonitslægt, hvis Skal
havde en snæver Navle samt Ribber, der var
gaffelgrenede i Nærheden af Navlen.
J. P. R.

Macrochloa [-’klo.a], se Stipa.

Macrocystis, se Alger, S. 496.

Macrolepidoptera, Storsommerfugle, se
Sommerfugle.

Macropodidæ, se Kænguru.

Macropodinæ, se Kænguru.

Macropodus, se Labyrintgællede.

Macropus, se Kænguru.

Macroramphus [-’ramfus], se Klirer.

Macroscelides, se Springspidsmus.

Macrosporium Fr., Slægt af Hyphomycetes
med mørkfarvede Konidiebærere og
endestillede, aflange ell. kølleformede,
murformet-mangerummede, mørke Konidier, som aldrig
er ordnede i Kæder (Modsætning til Alternaria).
Talrige Arter, hvoraf de fleste er Saprofyter
og forekommer paa alle Haande døde
Plantedele. Enkelte synes dog at optræde som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free