- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
363

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madrid (Hovedstad) - Madridejos - Madrigal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omorganiseret; 1868 udelukkedes det teol.
Fakultet: for Øjeblikket er det nærmest indrettet
efter fr. Mønster og har 5 Fakulteter. M. har
endvidere Ingeniør-, Veterinær-, Handels-
Landbrugs- og Bjergværksskole, Konservatorier
for Kunst og Haandværk og for Musik og
Deklamation samt militære Akademier for de
forskellige Vaabenarter. For Folkeoplysningen er
der gjort en Del, særlig i den republikanske
Periode; der findes fl. offentlige og private
Børneskoler, 4 offentlige Biblioteker og desuden
Abnormskoler for Blinde og Døvstumme.

M. har en Snes offentlige Sygehuse, af hvilke
det største er paa 1200 Senge, Hospitaler og
Børnehjem. Byen styres af et
Borgerrepræsentantskab, hvis vigtigste Bedrift har været
Gennemførelsen af Vandsystemet af 1859, der
kostede 120 Mill. Pesetas (85 Mill. Kr), og hvis
Vandtilførsel er saa rigelig, at Vandet tør
anvendes ikke alene til Husholdningsbrug og
Gadevanding, men ogsaa til Vanding af
Omegnens Haver. Desuden er M. Sæde for
Provinsens Guvernør samt for Hoffet og Regeringen,
Magternes Gesandtskaber og Konsulater,
Spaniens højeste Ret og Provinsialretterne.

I Spanien staar M. som den driftigste By, og
skønt den p. Gr. a. Beliggenheden er en af
Europas dyreste Byer at leve i, har den dog
en betydelig Fabrikation af Sæber, Parfumer,
Juveler, Møbler, Handsker, Vifter, musikalske
og kirurgiske Instrumenter, Vogne og
Maskiner, foruden de store kgl. Fabrikker for
Tobak og Cigarer, Tæpper, Porcelæn og Guld- og
Sølvvarer. Handelen kan man kalde en livlig
Provinshandel, idet M. for Centralprovinserne
er det store Oplagssted for Kolonialvarer, for
Vin, Olie, Korn og for Luksusvarer. Siden 1831
har den sin Handelsbørs, og Bankvæsen og
Forsikringsvæsen staar heller ikke tilbage.
Foruden Spaniens Bank med en Grundkapital paa
100 Mill. Pesetas bør særlig nævnes en
Kreditbank og en Hypotekbank.

M. er ved Jernbanerne blevet et
Sarnfærdselscentrum. Til Stationen Irun paa den fr.
Grænse er der en Jernbaneafstand paa 631
km, til Taravera ved den portugisiske Grænse
401 km og til Alicante, dens bekvemmeste
Havnestad ved Middelhavet, 455 km. Byens indre
Færdsel besørges af Sporveje, medens det
engang forsøgte Kanalanlæg fra Manzanares til
Tajo snart maatte opgives p. Gr. a.
Vandløbenes Vandmangel.

De nævneværdigste Punkter i Omegnen er i
nogle Slotte, Casa del Campo ved Manzanares
med kgl. Parker, El Pardo med Egeskov og
zool. Have, La Florida og Villa Viciosa, der
alle ligger i den nærmeste Omegn, samt de
fjernere San Ildefonso, Escorial og Aranjuez.
— Trangen til et Midtpunkt S. f. Sierra
Guadarrama er gl paa Halvøen. Romerne, de
vestgotiske Konger og den kat. Kirke udøvede
deres Magt fra Toledo, og muligvis havde
denne By endnu i vore Dage været Spaniens
verdslige Centrum, hvis den ikke havde sluttet sig
til en Opstand mod Karl V. Nu blev den
nærliggende lille By M. Kongens Vaabenplads og
hyppige Opholdssted, og dens mauriske Alcazar
omdannedes til Palæ. Første Gang M. nævnes
er 939 under Navnet Magerit, og den lille
Grænsefæstning var snart i Maurernes, snart i
Kastilianernes Besiddelse. 1561 gjorde Filip II
M. til Spaniens eneste Hovedstad, og siden
den Tid er den gaaet sikkert fremad, skønt
Filip III gjorde et forgæves Forsøg paa at
foretrække Valladolid. Dog har M. aldrig i det
formelle Spanien opnaaet Rang af ciudad, Stad,
men maa nøjes med villa, hvortil den siden
1808, da den ved sin Opstand mod Murat gav
Signal til Guerilla-Krigen, officielt har føjet
Titlen »den heltemodige«. Historisk Rolle har
M. endvidere spillet ved Fredsslutningerne 1526
mellem Karl V og Frants I, 1617 mellem
Spanien og Venedig samt 1800 mellem Spanien og
Portugal.

I Befolkning og Sprog er M. kastiliansk. Og
selv om Cervantes egl. talt skrev Toledos
Sprog, var det dog det nærliggende M., der
høstede alle Frugterne, og praktisk er det M.,
der har forædlet og fornyet det sp. Sprog.
Dets c. 30 Aviser og talrige Tidsskrifter er
toneangivende paa alle Omraader, og Spaniens
offentlige Mening fødes paa Puerta del Sol.
(H. P. S.). C. A.

Madridejos [maðri’ðækås]. By i Spanien,
Provins Toledo i Landskabet Ny-Kastilien. Den
ligger 58 km SØ. f. Toledo ved en lille Flod,
der er uden Vand en stor Del af Aaret.
Omgivelserne er ret frugtbare, og M. har
Tilvirkning af Uldvarer, Safian og Ost samt (1920)
7200 Indb.
C. A.

Madrigal (ital.), en opr. ital. lyrisk
Digtform, der er beslægtet med Sonetten og bestaar
af nogle faa Strofer paa 3 ell. 4 Linier med
kunstfulde Rimslyngninger. Da M.’s Særpræg
ligger heri, er den følgelig mindre Udtryk for
egl. dyb Følelse end for tænksom Betragtning
og aandfuldt pointeret Vid. Fra Italien bredte
M. sig til Spanien og Frankrig, og ogsaa de
tyske Romantikere efterlignede den.
Cl. W.

Benævnelsen M. gik dernæst over paa den til
saadanne — o. l. — Digte komponerede Musik,
der blev den egl. Repræsentant for
Kammermusikken og Kunstsangen i 15.—16. Aarh. og
udførtes af et 3—6-stemmigt Kor uden
Ledsagelse af Instrumenter. M. nærmede sig i Form
til Motetten og de mere populære Villanelle,
Frottola o. s. v., men var i rytmisk og
kontrapunktisk Henseende mere kunstfærdig
udarbejdet. Da Arcadelt 1538 udgav sin første Bog M.,
vakte den en saadan Opsigt, at den i Løbet af
30 Aar udkom i 12 Opl. I musikhistorisk
Henseende har M. den væsentlige Bet., at den
danner Udgangspunktet for den ledsagede
Solosang (Monodien) og derigennem for Operaen
(se Intermezzo), idet man arrangerede alt
foreliggende M. saaledes, at den ene Stemme
blev sungen, medens de andre Stemmer
udførtes paa Lut ell. andre Instrumenter. Mod Slutn.
af 17. Aarh. fortrængtes M. af andre
Musikformer. Madrigalkor kaldes saadanne Kor,
der særlig beskæftiger sig med Udførelsen af
gl. M. o. l. (Cæciliaforeningen i
Kjøbenhavn); M. Society er Navnet paa en i
London eksisterende Sangforening, der blev stiftet
1741 med den Opgave at udføre M. særlig af
eng. Komponister.
S. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free