- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Frederik Christian - Madsen, Hans - Madsen, Hans Carl Grum - Madsen, Karl Johan Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udseendet, snart i Talen de forsk. Haandværk,
og han traf med naturligt Lune saavel den
kjøbenhavnske Børstes evigglade Forsorenhed,
f. Eks. hos Søren Pipperup i
»Redaktionssekretæren« ell. hos Peter Ravn i »En Spurv i
Tranedans«, som den flittige Arbejders reelle
Hæderlighed, f. Eks. hos Bagersvend Beck i »Store
Bededagsaften«. Medens M.’s Svendegaleri var
mangfoldigt og afvekslende som selve Livet, var
hans Fremstilling af de parisiske Galninger
formet over een Grundtype, som hans Geni havde
aabenbaret ham; han hvirvlede sig gennem de
ellevildeste Situationer med saa friskt et
Humør, saa spillende et Vid og saa forvovent et
Lune, at han paa samme Tid henrev ved sin
Kaadhed og indtog ved sin Elskværdighed:
Hans Latter var smittende, hans Smil
uimodstaaeligt. M. burde i Tide have fundet
Ansættelse ved Nationalscenen, hvor han vilde have
faaet stor Bet. for Heiberg’s, Hertz’ og
Hostrup’s Komedier, men Phister interesserede
sig ikke for ham og foretrak at uddanne den
yngre, for Instruktion mere modtagelige
Aspirant Olaf Poulsen til at være sin Arvtager.
(Litt.: Edv. Brandes’ Kronik i
»Morgenbladet« 13.—14. Oktbr 1876; Robert
Neiiendam
, »Folketeaterets Historie 1857—1908«
[Kbhvn 1919]).
(A. A.). R. N.

Madsen, Hans, fynsk Gejstlig, d. c. 1562.
Som Præst i Svanninge ved Faaborg blev han,
efter en af hans Søn nedskreven Beretning, i
Foraaret 1535 af Lybeckerne ført som Fange til
Odense og haardelig pint, fordi han ej vilde
røbe, hvor en Præst havde skjult sine
Kostbarheder. Under sit Fangenskab skal han
imidlertid have faaet Lejlighed til at høre den
Felttogsplan, der blev udkastet for at befri Grev
Christoffer’s i Assens af Christian III’s
Hærfører Johan Rantzau indesluttede Tropper, og
da han senere af de Lybske slæbtes med til
Faaborg, saa han sit Snit til at undvige. I en
ynkelig Tilstand naaede han Johan Rantzau,
gav ham Oplysninger om Fjendens Bevægelser
og skal derved have bidraget til Sejren ved
Øxnebjerg (Juni 1535). Efter Krigen levede han
fremdeles som Præst i sit gl. Kald og Provst i
Herredet. (Litt.: »Saml. til Fyns Hist.« I).
M. M.

Madsen, Hans Carl Grum, dansk
Operasanger, Baryton, f. 14. Juli 1878 i Kbhvn, Elev
af Konservatoriet og Vald. Lincke, debuterede
22. Apr. 1903 som Alberich i »Siegfried«; hans
sjældne og rige musikalske Naturbegavelse i
Forbindelse med udpræget dramatiske Evner
skaffede ham hurtig et omfattende Repertoire,
hvor hans frodige og smittende Lune navnlig
kom de muntre og komiske Partier tilgode,
som Figaro i »Barberen i Sevilla« og »Figaro’s
Bryllup«, Beckmesser i »Mestersangerne«,
Sakristanen i »Tosca«, Smugleren i »Carmen«,
Henrik i »Mascarade«, Schaunard i »Bohème«
o. s. v. Ogsaa i Skuespillet har hans Evner
fundet Anvendelse, bl. a. som Kaspar Røghat i
»Der var engang —«. 1909 blev M. ansat som
Lærer ved Musikkonservatoriet.
S. L.

Madsen, Karl Johan Vilhelm, dansk
Kunsthistoriker, Søn af ovenn. A. P. M., f. i
Kbhvn 22. Marts 1855. Uddannet som Maler paa
Akademiet, hos Kyhn og 1876—79 i Paris under
Gerôme. Udstillede efter sin Hjemkomst indtil
1889 jævnlig Figurbilleder, Landskaber og
Nature morte. I Paris havde han anvendt en stor
Del af sin Tid til at studere Kunst-Samlingerne,
navnlig i Louvre, og havde ogsaa under Besøg
i Belgien og Holland gjort Bekendtskab med
Museerne der. Hans Naturel drev ham mod
kunsthistoriske Studier, saavel som til at samle
paa Kunst efter Tid og Lejlighed. Navnlig
hjembragte han fra Paris en forholdsvis anselig
og værdifuld Samling af jap. Kunst, som
Opmærksomheden netop i disse Aar var bleven
rettet imod; senere solgte han den til
Etnografisk Mus. Hans Studier fik Udtryk i den
aandfulde og godt orienterende lille Bog
»Japansk Malerkunst« (1885). I Paris havde han
været sammen med det Hold af yngre danske
Kunstnere, hvis ypperste Begavelse var Krøyer,
og i Firserne blev han som Kunstanmelder i
»Dagsavisen« Ordfører og i en vis Grad ogsaa
Leder for den yngre Kunst. Han skrev nu
ogsaa en Rk. Afhandlinger over kunstneriske og
kunsthistoriske Emner i »Ude og Hjemme« og i
»Tilskueren« og førtes derved mere og mere
over til at dyrke Kunstens Historie, særlig den
danske og den hollandske, som sit egl. Fag. 1891
kom den næste Bog »Hollandsk Malerkunst« og
1892 »Studier fra Sverige«. 1888 redigerede han
»Kunstbladet« og skrev selv en stor Del af dets
Indhold. Grundigheden i hans Studium og hans
aandfulde og veltalende Pen havde imidlertid
vakt saa megen Opmærksomhed for hans Evner
ogsaa fra andre Sider end den Kreds, han i
Døgnspørgsmaal sluttede sig lidt snævert til, at
han 1895 blev ansat som Assistent ved den kgl.
Malerisamling, da ydre Mulighed herfor
fremkom; Tiderne var vanskelige dengang for
Kunsthistorikere. S. A. udgav han for
Kunstforeningen sin omfattende og i alle Maader
fortrinlige Bog om Maleren Johan Thomas
Lundbye, hvorved han definitivt slog sin Anseelse
fast. 1900 blev han Inspektør ved Kunstmuseet
og 1911 Direktør for dets Malerisamling og
Kobberstiksamling. Han har en meget væsentlig
Fortjeneste navnlig af Malerisamlingens
Forøgelse i disse Aar, baade med betydelige
Værker af ældre udenlandsk Kunst og navnlig af
dansk Kunst fra 19. Aarh.’s første Halvdel. 1904
udgav han et fortrinligt Katalog over Museets
ældre Værker af udenlandsk Kunst. S. A. skrev
han til »Frem«’s Publikationer en Oversigt over
Billedkunstens Historie og 1901—07 udgav han
»Kunstens Historie i Danmark«, hvoraf han
selv har skrevet Afsnittet om Eckersberg og
hans Skole. 1905 udgav han paany for
Kunstforeningen den omfangsrige, vel nok lidt for
bredt skrevne Bog om Vilhelm Marstrand. Fra
1914 udgiver han »Kunstmuseets Aarsskrift«, af
hvis vægtigste Indhold den største Del skyldes
ham. Bl. hans Artikler i »Tilskueren« er der
særlig Grund til at nævne den om Danckwart
Dreyer, hvorved han paany fremdrog denne
næsten glemte Maler og med sikker Forstaaelse
stillede ham paa Plads i den danske Kunsts
Historie. Som Leder af Kunstmuseet kom det
ham i høj Grad tilgode, at han foruden grundig
Lærdom tillige af Naturen ejede det
umiddelbare kunstneriske Blik, det Talent, som man
ellers ikke saa sjældent maa savne hos
videnskabelige Kunsthistorikere. Dette Talent, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free