Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Peder - Madsen, Theodor - Madsen, Thorvald Johannes Marius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Udvalget for den danske Mission i Amerika,
og 1879—81 var han medvirkende ved
Udarbejdelsen af den ny Tekstrække. M. arbejdede
meget for »Kirkelig Forening for indre Mission i
Kjøbenhavn«, og efter at have været
Bestyrelsesmedlem i Foreningen i fl. Aar blev han 1899
dens Formand. De kirkelige Møder,
»Bethesda-Møderne«, havde i høj Grad M.’s Interesse, og
fra 1899 ledede han Møderne. M. blev Medlem
af det kirkelige Udvalg 1905—07 og var en af
Udvalgets betydeligste Ordførere. Det
Forfatningsforslag, som Udvalget fremsatte, og som
var dets Hovedværk, skyldes for en meget
væsentlig Del ham. Da Biskop Rørdam 1909 døde,
ønskede man fra alle Sider i Kirken, at M.
maatte blive hans Eftermand, og da Embedet
som Sjællands Biskop blev ham tilbudt, tog han
ogsaa, efter nogen Tøven, imod det. Men hans
Helbred strakte ikke til, og den store
Administrationsvirksomhed overvældede ham. Ved
Indvielsen af Godthaabskirken faldt han under sin
Tale besvimet om foran Alteret, og ikke længe
efter døde han.
A. Th. J.
Madsen, Theodor, norsk Forf., f. 14. Jan.
1858 i Bergen. Som Gut levede han i
Nordland, hvis vældige Natur gjorde et
uudsletteligt Indtryk paa hans bløde Sind og tidlig
vakte hans Hang til haabløs Grublen. Kun 14
Aar gl blev han ansat ved et Handelskontor
i Bergen. Ved 22 Aars Alder flyttede han til
Hovedstaden for at komme ind paa den
akademiske Bane; men økonomiske Forhold nødte
ham til, uden engang at være blevet Student,
at søge sit Udkomme som Huslærer i
Nordland. 1884 bosatte han sig i Bergen som Lærer
og Kontormand. Siden 1896 er han Lærer i
Handelsfag ved Bergens Sømandsskole; sin
Dygtighed paa dette Omraade har han
godtgjort ved en Række meget anvendte Lære- og
Haandbøger i de forsk. Handelsfag. Imidlertid
var M., til Dels pseudonymt, begyndt at
offentliggøre litterære Forsøg i Stedets Blade, indtil
et efter den lokale Smag anstødeligt Stykke
stængte Bladenes Spalter for ham. Endelig 1890
lykkedes det ham, paa eget Forlag, at faa
trykt sin store Roman, »I Drift«, et betydeligt
Forsøg paa at arbejde bred Milieuskildring og
minutiøs Analyse af Heltens Sjæleliv sammen
til et livfuldt Billede af Samfundets
Medindflydelse paa en Dekadentnaturs Selvopløsning.
Med strengere Begrænsning af Emnet uddybes
Skildringen af den samme Type i Romanen
»Guds Finger« (1893), der røber en
indtrængende Forstaaelse af Livets moralske
Sammenhæng. Samme Grundsyn fylder ogsaa det
kraftige Skuespil »Marionetter« (1894, opf. i Bergen
1895). Romanen »Under Kundskabens Træ«
(1897) afslører, gennem en mesterlig Analyse
af en Broders Hjerteforhold til en yngre
Søster, Tomheden i det naturalistiske Livssyn.
Trods al sin haabløse Fatalisme ejer M.’s dystre
Romaner Evnen til at fængsle, ikke blot ved
Fremstillingens overlegne Ro, men ogsaa ved
det dybt personlige Tankeliv, de giver et saa
intelligent Udtryk for. Efter mange Aars
Taushed udgav M. 1915 Skuespillet »Per Gadd«.
(Litt.: H. C. Hansen, »Samtiden« [1896];
Carl Nærup, »Skildringer og Stemninger
fra den yngre Litteratur« [1897] samt
»Ringeren«, Nr 17, 1899).
(C. Br.). E. S-n.
Madsen, Thorvald Johannes
Marius, dansk Serolog, f. 18. Febr 1870 paa
Frederiksberg, Søn af nedenn. V. H. O. M. Han tog
medicinsk Eksamen 1893, var Assistent ved
Univ.’s Laboratorium for medicinsk Bakteriologi
1894—1902, gjorde 1894—96
Kandidattjeneste og blev Dr. med. 1896 med »Experimentelle
Studier over Difterigiften«, det første større
Arbejde, der udgik fra den lille Serumafdeling
under Univ.’s Institut for alm. Patologi, som
M. selv havde været med til at oprette, og som
senere udviklede sig til Statens Seruminstitut
(s. d.). Fra 1895 har M. aarligt studeret
udenlands, saaledes hos Ehrlich, ved Institut
Pasteur og i U. S. A. Rejsen 1908 gjaldt
Koleraepidemien i Petrograd, og 1915 studerede han
Epidemilasaretter i Tyskland og Østerrig. M.
blev 1902 Direktør for Statens Seruminstituts
Laboratorium og 1910 for selve Instituttet. Her
har han udfoldet et saare rigt Initiativ og
forstaaet at gøre Instituttet til et videnskabeligt
Centrum af høj Rang, ikke blot for danske
Bakteriologer, men tillige for udenlandske, og
store Undersøgelsesrækker er sat i Gang
derfra, saaledes over Antitoksindannelse og
Immunitet (Vid. Selsk.’s Overs.), Arbejder, der fik
en særlig Bet. ved, at M. og Arrhenius var de
første, der indførte den fysiske Kemis Metoder
i Immunitetslæren (se herom: »Festskrift ved
Indvielsen af Statens Seruminstitut«, samt
Communications de l’institut sérothérapique de
l’État Danois, I—XII). Det skyldes ogsaa M.’s
Fortjenester, at der findes et yderst nøje
Samarbejde ikke blot mellem Hospitalerne, men
ogsaa mellem den praktiserende Lægestand
(Oprettelsen af Diagnosestationer,
Masseundersøgelser af serologisk Art). M. blev 1909
Sundhedsstyrelsens Konsulent i Mikrobiologi og
Epidemiologi, var 1914 Medlem af Kommissionen til
Indførelse af en Embedslægeeksamen og senere
Lærer ved Kursus for Embedslæger. Mange
Gange har han repræsenteret Danmark paa
internationale Kongresser og har siden 1913 været
Landets Repræsentant i Office international
d’Hygiène publique, ligesom M. ogsaa er
Medlem af en betydelig Mængde udenlandske
videnskabelige Selskaber og Akademier. — Under
Verdenskrigen anvendtes M. meget i det røde
Kors’ Tjeneste. Han sendtes saaledes til
Krigsfangelejre i Centralmagternes Lande og i
Rusland (Turkestan), og det lykkedes ham at
tilvejebringe væsentlige Forbedringer i
Krigsfangernes Kaar. Han traadte ogsaa i Virksomhed,
da der skulde oprettes Krigsfangelejre i
Danmark, og da Entente-Tropperne skulde
hjemsendes fra tysk Krigsfangenskab. Under Krigen
organiserede han den danske Fremstilling af
Stivkrampe serum og Tyfus- og Koleravacciner i
stor Stil. Den betydelige internationale
Anseelse, M. nyder, foranledigede, at Folkenes
Forbund 1920 indkaldte Forslag fra ham til
Bekæmpelse af Epidemierne i Østeuropa. 1921
udnævntes han til Medlem af Folkenes Forbunds
Sundhedskomité og valgtes straks til dens
Præsident. Han blev Formand for den af denne
Komité sammenkaldte internationale Konference
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
