- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
375

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Poul Anton - Maebashi - Maerlant, Jacob van - Maes, Nicolas - Maeseyk - Maesteg - maëstoso - Maestricht - Maëstrichtien - maëstro - Maeterlinck, Maurice

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved sin ædle og fine Personlighed, sin værdige og
dog jævne Fremtræden vundet en fremragende
Stilling i Haderslev og stor Anseelse baade i
Byens danske og tyske Borgerskab. — Under
Fremmedherredømmet tog M. levende Del i
den nationale Kamp; han var Medlem af
Bestyrelserne baade for »Sprogforeningen« og for
»Den nordslesvigske Vælgerforening«, stod de
sønderjyske Førere personligt nær og øvede ikke
ringe Indflydelse ved alle politiske Afgørelser
af Bet. 1865 ledede han de 2000 Sønderjyders
Besøg i Kbhvn.
H. L. M.

Maebashi, se Majebashi.

Maerlant [’ma.r£ant], Jacob van, gl flamsk
Forf., f. 1235 ved Brügge, d. i Damme c. 1300.
M. var først Degn i Maerlant ved Oostvoorne,
en Landsby, der senere sammensmeltede med
Brielle, og beskæftigede sig 1257—05 særlig med
Oversættelsen af de af hans Samtid saa stærkt
yndede fr. Ridderromaner. De flamske Grever
havde fra Karl den Skaldedes Tid været de
fr. Kongers Vasaller, hvorigennem Hoffet og
Adelen var blevne fuldstændig forfranskede.
Imidlertid begyndte der med Borgerstandens
tiltagende Magt og Selvstændighed hos den at
udvikle sig et kraftigt Had til det Franske,
ogsaa til den fra Frankrig importerede
Ridderpoesi. Det er dette Smagsomslag, som M. bliver
Repræsentant for i Litteraturen, idet han efter
først at have dyrket den fr. Roman slaar om
og bliver Udtryk for det borgerlige Element
hos sine Landsmænd. Han giver sig nu til at
skrive religiøse, nyttige og belærende Værker —
saasom: »Heimelicheit der Heimelicheden«
(udg. paa ny af J. Clarisse, 1838, og af E.
Kausler i »Denkmäler«, II, 1844), »Der Naturen
bloeme« (udg. af Dr. E. Verwijs, 1878),
»Scolastica of Rijmbijbel met Die Wrake van
Jherusalem« (udg. af J. David, 1858—69), »Leven
van St Franciscus« (udg. af J. Tideman, 1848),
endelig hans Hovedværk: »Spiegel Historiael«
(udg. af Dr. M. de Vries og Dr. E. Verwijs,
1857—63). Det er i Virkeligheden en versificeret
Historie. Fuldt saa interessante og
tidskarakteristiske er imidlertid hans »Strophische
gedichten«, ogsaa kaldet for »Martins-Digtene«,
idet de omfatter 3 versificerede Samtaler med
Digterens Ven Martin. Disse 3 Digte blev trykt
i Antwerpen 1496, og omtr. samtidig udkom; der
en fr. Oversættelse af dem. I disse Digte
indlader Forfatteren sig i de spidsfindigste,
moralske Undersøgelser, f. Eks. ang. Kærlighedens
Væsen. Paa andre St. læser han Adelen
Teksten for dens Fordærvelse og tager Ordet for
politisk og borgerlig Frihed. M. skriver
stundom i Heksametre, stundom i friere
Verseformen men han skriver altid paa Vers. I Damme
har man 1860 rejst et Mindesmærke for ham.
(Litt.: J. te Winkel, »M.’s werken als
spiegel van de 13. eeuw« [2. Opl. Gent 1892]).
(A. I.).

Maes [ma.s] (ell. Maas), Nicolas, holl.
Maler. f. i Dordrecht 1632. d. i Amsterdam
1693, var Elev hos Rembrandt c. 1648—52, kom
senere ved et Ophold i Antwerpen (1662—65?)
under Paavirkning af flamsk Kunst. Efter 1673
havde han fast Ophold i Amsterdam. M.’s Kunst
falder i to stærkt afvigende Afsnit, saa
afvigende, at man har søgt at forklare sig denne
Forskel ved at antage to Kunstnere af Navnet
N. M. Det ene Afsnit er hans
Ungdomsarbejder, hvor han slutter sig til Rembrandt’s Skole,
medens det andet Afsnit kommer efter hans
Ophold i Antwerpen, da han virker som meget
søgt Portrætmaler, til Tider flad, rutineret,
men ofte dygtig og smagfuld; fra den Tid gør
flamsk Indflydelse sig gældende i hans Kunst.
Til hans første Periode hører de to Billeder
med. den gl. Kone ved Rokken samt »Den
bedende gamle Kone« og »Pigen ved Vinduet« i
Rijksmus., Amsterdam, og Interiøret med den
lyttende Pige hos Six smst.; Billederne i
National Gallery, London: »Hollandsk Husfrue« og
»Den dovne Kokkepige« og hos Lord
Northbrook: »Moderen, der er slumret ind ved
Vuggen«, samt i Buckingham Palace:
»Tjenestepigen paa Lur«. Endvidere: »Den læsende
gamle Kone« (Bryssel) og »Den gamle Kone,
der vinder Garn« (Eremitagen, Petrograd).
»Diana med sine Nymfer« (Haag) var før
tilskrevet Vermeer. Portrætter af M. findes i de
fleste større Galerier. Malerisamlingen i Kbhvn
ejer to Portrætter: Mand og Hustru. En
fortrinlig »Badescene« (1920 kommet til Louvre)
tillægger man M.
(A. R.). A. Hk.

Maeseyk [’ma.sæ^ik], d. s. s. Maaseijk.

Maesteg [’ma.stæk], By i det sydlige Wales,
Glamorganshire, ligger 13 km N. f. Bridgend
i den kulrige Ogmoredal og har (1921) 28960
Indb. Store Jern- og Kulgruber.
N. H. J.

maëstoso [mae’stoso] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: majestætisk, med Højhed og
Værdighed.
S. L.

Maestricht [’ma.strekt], se Maastricht.

Maëstrichtien [maæstrik’tiæ] er en
Betegnelse for en Afdeling af Kridtsystemet, der er
af omtr. samme Alder som Skrivekridtet og bl.
a. findes i Omegnen af Maastricht.
J. P. R.

maëstro [ma’estro] (ital.: »Mester«), en
Betegnelse, der anvendes i Italien for Musikere,
særlig Komponister og Dirigenter (m. di
capella
, Kapelmester).
S. L.

Maeterlinck ["ma.tər£eŋk, fr. matær’læ.k],
Maurice, belg. Digter, f. i Gent 29. Aug. 1862,
studerede Jura
ved Univ. i sin
Fødeby, hvor
han nogen Tid
levede som
Advokat; efter
1896 tog han
Bolig i Paris.
Han bor nu i
Nizza. Efter
1889 at have
udg. en lille
symbolistisk,
delvis stærkt
forskruet
Digtsamling Serres
chaudes
vakte
han med
Dramaet La
princesse Maleine

(1889, »Prinsesse Malene«, dansk Overs. af C.
E. Jensen og S. Prahl, 1892) stor
Opmærksomhed først i Paris, derefter i hele Udlandet.

M. Maeterlinck.
M. Maeterlinck.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free