Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maffei, Giovanni Pietro - Maffei, Giuseppe - Maffei, Scipione - Mafia (Ø) - Mafia (Forbrydersamfund) - Mafiti - Mafra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udkom 1588, den bedste Udg. er imidlertid Köln
1593; Francesco Serdonati oversatte den paa
Italiensk (Firenze 1589); det er et dygtigt og
velformet Arbejde. Desuden har han skrevet
Vite de confessori di Cristo, Annali Gregoriani
(om Gregor XIII’s Historie), Vita di San lgnazio
m. m. Hans lat. Værker er udgivne samlede
(2 Bd, Bergamo 1747).
(E. G.). E. M-r.
Maffei [ma’f.æi], Giuseppe, ital.
Litteraturhistoriker, f. 27. Maj 1775 i Cles ved Trient,
d. 15. Maj 1869. Præst blev M. 1798, Prof. i
ital. Litteratur 1805 i Salzburg, 1826 i München.
Han var Deltager i Udgivelsen af Dante’s
Divina Commedia med Kommentar (5 Bd, 1822).
Men hans mest ansete Arbejde er Storia della
letteratura italiana (3 Bd, 1825, siden fl. Gange
udg.), en for sin Tid god og brugbar
Haandbog, som da ogsaa har fundet stor Udbredelse
baade i Forf.’s Fædreland og uden for det; en
omarbejdet og forøget Udgave besørgede P.
Thouar, da M. var gl og svagsynet (2 Bd, 1853).
Han har ogsaa oversat nogle Skuespil af Iffland
og Kotzebue.
(E. G.). E. M-r.
Maffei [ma’f.æi], Scipione, Marchese,
ital. Lærd og Digter, f. i Verona 1. Juni 1675,
d. smst. 11. Febr 1755. Denne fremragende og
fortjente Mand, der endnu, har et godt Navn
i den ital. Videnskabs og Digtekunsts Historie,
tjente i sine unge Dage som Officer i den
bayerske Hær og var med i nogle af den sp.
Arvefølgekrigs Kampe. Men siden levede han mest
i Verona, som Hoved for sin ansete Slægt, og
indlagde sig paa mange Maader Fortjeneste af
sin Fødeby. Han udgav fra 1710 et Tidsskrift,
Giornale de’ Letterati, grundlagde et Museum
og skrev Stadens Historie. Til Ære for den
bayerske Tronfølger gav han 1716 en Turnering
i Veronas antikke Amfiteater, hvor han selv
optraadte som Kæmper. M.’s Ophold i Verona
afbrødes imidlertid fl. Gange ved Rejser, dels
i Italien, dels i Udlandet. Hans Studier gik især
i Retning af Arkæologi og Historie, men
omfattede ogsaa Retsvidenskab, Teologi, Æstetik,
Litteraturhistorie, ja endog Naturlære; den
sidste kom han ind paa og skrev om, da han
forberedte sin Polemik mod Troen paa Hekseri
og Trolddom (Arte magica annichilata [1754]).
Af M.’s Værker er at fremhæve: Verona
illustrata (1731—32, ogsaa senere), indeholdende
Byens Topografi, Historie og Litteraturhistorie;
Istoria diplomatica, che serve d’introduzione all’
arte critica in tal materia (1727), Galliæ
antiquitates quædam (1734); Museum Veronense
(1749); Osservazioni litterarie (6 Bd, 1737—44).
En særlig Interesse helligede han
Skuespilkunstens Historie: mod pietistiske Anskuelser
forsvarede han Skuepladsen i Trattato de’ teatri
antichi e moderni, han udgav en Samling ital.
Renaissancetragedier (Teatro classico antico)
og skrev selv Tragedien Merope (opført 1713,
udkom 1714, en Mængde Udg., saaledes 1745,
1747, 1796; ogsaa i Overs.), hans digteriske
Hovedværk, der gjorde umaadelig Lykke. Han
søgte heri tilbage til de gr. Mønstre og forstod
ved en vis Simpelhed og Alvor at røre og
imponere Tilskuerne, saa at hans Tragedie blev
den bedste Forløber for Alfieri’s. Den
efterlignedes af Voltaire og har givet Lessing
Anledning til en Række betydningsfulde æstetiske
Betragtninger i »Hamburgische Dramaturgie«. En
samlet Udg. af M.’s Værker udkom 1790 (21 Bd).
(Litt.: Ippolito Pindemonte, Elogio
del marchese S. M. [i Elogi, Verona 1825]).
(E. G.). E. M-r.
Mafia, Ø ved Østkysten af Afrika, ligger
200 km SSØ. f. Sansibar, ud for Rufijiflodens
Munding, er 50 km lang og 13 km bred og har
et Areal af 434 km2 med (1919) 6500 Indb. M.
er en lav Koralø. Kokospalmen er det vigtigste
Kulturtræ. Der drives desuden en Del Kvægavl
og Fiskeri samt Fletning af Maatter. Tidligere
var M. et Hovedsæde for Slavehandelen.
C. A.
Mafia. Navn paa et vidt udbredt
Forbrydersamfund paa Sicilien, svarende til Camorra
i Neapel. Det grundlagdes omtr. 1800 med
Regeringens Billigelse som en Modvægt mod
Røverbanderne og voksede senere frem som en
naturlig Frugt af Øens slette og upaalidelige
Retspleje. Dets Medlemmer holdt derfor ogsaa
— ligesom i Middelalderens Gilder — Ret
imellem sig indbyrdes, og deres Hjælp paakaldtes
jævnlig af de andre Indbyggere for at
tilvejebringe Ret og skille Trætter. Det var forgrenet
selv til Samfundets højere Kredse, men var
især udbredt bl. Landarbejderne, var meget
strengt organiseret under sine valgte Førere og
øvede stor Indflydelse paa de politiske og
kommunale Valg. Det tvang Godsejere og andre
Rigmænd til at yde Afgift (til senere Uddeling
bl. den trængende Befolkning) og til at tage
Samfundets Medlemmer i Tjeneste og
vedligeholdt sin Magt ved at tage Blodhævn over
hver, der nægtede Lydighed ell. gjorde
Angivelse til Myndighederne om dets Optræden.
Medlemmerne (mafiosi ell., som de selv kaldte
sig, giovani d’onore, ɔ: »hæderlige unge
Mænd«) maatte derfor forinden Optagelsen
gøre Prøve paa deres Færdighed i at bruge
Kniven. (Af de 5000 Mord, der forefaldt paa
Sicilien 1872—74, tilskrives største Delen M.).
Garibaldi erklærede 1860 M. for opløst, men
det holdt sig alligevel, og hverken
Nicotera’s Anstrengelser 1877 ell. Crispi’s 1895 var
i Stand til at undertrykke dets Uvæsen. De
talrige socialistiske Arbejderforeninger (fasci
di lavoratori) paa Sicilien er voksede op paa
M.’s Grund. (Litt.: Umilta, Camorra e M.
[Neuchatel 1878]; Alongi, M. [Turin 1887]).
E. E.
Mafiti (Masitu), østafrikansk
Folkestamme, hørende til Bantu-Folkene, bebor Dele af
Tanganyika Territoriet (tidligere tysk
Østafrika). De danner den nordligste Gruppe af
Kafferstammerne og levede ved 1820 V. f.
Nyassa, til hvilken Sø de tidligere var komne fra
SØ. over Zambesi. Herfra gjorde de idelige
Strejftog mod N. og NØ. og undertvang de
herboende Wangomier ell. Watutaer. Tyske
Ekspeditioner har maattet bestaa blodige, ikke
altid heldige Kampe med dem. (Litt.: K.
Peters, »Das Deutsch-Ostafrikan.
Schutzgebiet« [München u. Leipzig 1895]).
(C. Fr.). N. H. J.
Mafra [’mafra], By i det mellemste Portugal,
27 km NV. f. Lissabon. Byen er ubetydelig, har
(1920) c. 4000 Indb. og ligger i en ufrugtbar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
