Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magalhães, Fernando - Magalhães-Archipel - Magalhães-Strædet - Magallanes - Magalotti, Lorenzo - Magas - Magasin (Opbevaringssted)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaaet til Grunde af Mangel paa Proviant. 6.
Marts 1521 naaede M. endelig Marianerne, som
han kaldte Islas de las velas latinas p. Gr. a.
de indfødtes trekantede Baadsejl, men som
Mandskabet kaldte »Ladronerne« p. Gr. a.
Indbyggernes Tyvagtighed. Herfra gik Farten til
Filippinerne, hvor Radjaen af Zebu modtog
Spanierne med stor Elskværdighed og aflagde
Kejser Karl V Lensed. Som Tak herfor vilde
M. hjælpe Radjaen med at undertvinge den
nærliggende Ø Mactan, men under Kampen blev
han dræbt af Indbyggerne. Under Kommando
af El. Cano naaede Victoria Sønden om Afrika
tilbage til Spanien 6. Septbr 1522. Af det opr.
Mandskab vendte kun 18 tilbage. M. naaede
saaledes ikke at fuldføre Jordomsejlingen, men
Færden gennem de ukendte Egne foretoges dog
under hans Kommando, ligesom det skyldtes
hans Initiativ og Energi, at Ekspeditionen kom
i Stand; det er derfor med fuld Ret, at M. og
ikke El. Cano benævnes »den første
Jordomsejler«. M. var af Figur lille og uanselig og dertil
halt, men det uanselige forsvandt, naar man
betragtede hans Ansigt, der forraadte en
usædvanlig Energi og en urokkelig Viljekraft. M.
selv har ikke efterladt sig nogen Beretning ell.
Dagbøger. Den bedste Originalberetning cm
den første Jordomsejling er af ovenomtalte
Pigafetta, der vistnok 1524 blev
offentliggjort i Venezia og findes i det Ambrosian’ske
Bibliotek i Milano. Af de senere Beskrivelser,
der alle bygger paa Pigafetta er de bedste:
Stanley, The first voyage round the World
[i Hakluyt society 1874] og J. A. Robertson,
Magellan [Cleveland, U. S. A., 1906]).
C. A.
Magalhães-Archipel [maga’ljai∫–ki-]
benævnes i den nyere Tid ofte de smaa Øgrupper og
Øer, der ligger spredte i det Store Ocean N.
og NØ. f. Marianerne og hvoraf de vigtigste er
Bonin-Øerne, Volcano, Weeks, Los Jardines,
Lindsay og Lot’s Hustru.
C. A.
Magalhães-Strædet [maga’ljai∫-],
Magellan-Strædet, adskiller Ildlandet fra den
sydligste Del af Sydamerika. Det er 600 km
langt og bestaar af tre Afsnit, hvoraf de to
første har fremherskende sydvestlig Retning
indtil Fastlandets sydligste Punkt, Kap
Froward (53° 54′ s. Br.), hvorfra Løbet gaar
lige mod NV. Bredden varierer mellem 4 og 30
km. Strædet dannes af Patagoniens Kyst og
Ildlandets sønderrevne Archipel og er med
sine Snævringer, bedrageriske Bugter, Masser
af Øer og stærkt forgrenede Halvøer ikke blot
et meget vanskeligt, men ogsaa et meget farligt
Farvand, særlig naturligvis for Sejlskibe; disse
tager derfor i Reglen Vejen omkr. Kap Hoorn.
Bredderne ejes af Republikken Chile, som her
har anlagt Kolonien Punta Arenas. M.
opdagedes 21. Oktbr 1520 af F. Magalhaes.
N. H. J.
Magallanes [maga’ljanæs], Territorium i
Chile, omfatter S. f. 47° s. Br. Kysten af
Fastlandet fra Cordillerernes Vandskel til Havet
og desuden de foran Kysten liggende Øer samt
den vestlige Del af Indlandet. Kysten er stejl,
rig paa Fjorde, Øer og Skær og minder i
meget om Norges Vestkyst. Cordillererne er
temmelig lave. Bl. de højeste Punkter er Cerro
Agassiz (3170 m) og Cerro Fizroy (3370 m)
samt paa Ildlandet Monte Darwin (2135 m).
Klimaet er koldttempereret og yderliggaaende
oceanisk, i Punta Arenas er
Middeltemperaturerne for Jan. 10,0° , for Juli 1,9°, ved Kap
Hoorn har de tilsvarende Maaneder 7,9° og
2,7°. Middelekstremerne er for Punta Arenas
24,6° og ÷ 2,0°. De stadige Vestenvinde
bringer en meget stor Nedbør (100—200 cm), Punta
Arenas, der ligger i Læ for Vestenvinden, har
kun 46,5 cm. Efteraaret er rigest paa Regn,
men Forskellen paa Aarstiderne er ikke stor.
Plantevæksten bestaar ved Kysten af lavt,
stedsegrønt Krat, Jordbunden er
gennemgaaende tørveagtig. I det indre af Fjordene, hvor
Vindstyrken er mindre og Sommervarmen
større, vokser Skov, der dannes af et Naaletræ
(Libocedrus tetragona) og to Arter af Bøg, af
hvilke den ene (Nothofagus betuloides) er
stedsegrøn, den anden (N. antarctica) er
løvfældende. Over 500—700 m begynder den alpine
Region. Snegrænsen ligger ved omtr. 1100 m.
Den store Fugtighed og den kolde Sommer
gør, at Bræerne naar helt ned til Havet.
Arealet beløber sig til 169270 km2 med kun (1920)
28960 Indb., der væsentlig bor i og omkring
Hovedstaden, Punta Arenas. De vigtigste
Næringsveje er Træhugst og Faareavl; ogsaa
Fiskeriet er af Bet.
M. V.
Magalotti [maga’låt.i], Lorenzo, Greve, ital.
Forf., f. 13. Decbr 1637 i Rom, d. i Firenze
2. Marts 1712. Han var Florentiner af
Herkomst og levede sin meste Tid i Toscana;
knyttet til det storhertugelige Hof kom han
dog til at foretage adskillige Udenlandsrejser,
navnlig i diplomatiske Hverv. I mange Aar var
han Sekretær ved Accademia del Cimento, og
han udgav (1666) et Bd naturvidenskabelige
Afh., han selv havde fremlagt i dette Selskab:
Saggi di naturali esperienze fatte nell’
Accademia del Cimento. Paa sine ældre Dage
indtraadte han i Rom i en gejstlig Orden og
tilbragte nogle Aar i et Kloster, som han dog
forlod før sin Død. M. var en af de bedste
Forfattere i en for den ital. Litteratur
temmelig uheldig Periode. Hans grundige Lærdom,
udviklede Sprogsans og lyse Hoved lagde sig
for Dagen, foruden i de nævnte Saggi, i hans
livlige og aandrige Breve (Lettere familiari,
Lettere scientifiche ed erudite). Han forsøgte
sig ogsaa, men ikke med saa stort Held, i
Digtekunsten, navnlig med den lyriske
Samling La donna imaginaria.
(E. G.). E. M-r.
Magas, en i Kridtsystemet forekommende
Slægt af Brachiopoder med glatte, men groft
punkterede Skaller. En Art, M. pumilus, er
meget alm. i Skrivekridtet.
J. P. R.
Magasin er et Opbevaringssted for
aftærsket Korn og Frø, Foderstoffer o. l. Da disse
Varer, for at kunne holdes friske og
ufordærvede, kræver et tørt, luftigt og saa vidt
muligt køligt Opbevaringssted, kræves altsaa disse
Egenskaber ogsaa af et M., der skal svare til
sin Bestemmelse. Det indrettes derfor som
Regel i Bygningernes øvre Stokværk og
forsynes rigeligt med Aabninger til begge Sider,
for at man kan lade den friske Luft stryge
hen over Korndyngerne, ell. for at den ved
Gennemtrækken kan fjerne, hvad Støv der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
