Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magasin (Opbevaringssted) - Magasin (i Krigsbygningskinsten) - Magasin (se Stormagasiner) - Magasin for Naturvidenskaberne - Magasingevær - Magasinild - Magasinovn - Magaud, Antoine Jean Baptiste Dominique - Magdahl-Nielsen, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstaar, naar Kornet behandles. Disse Aabninger
maa dog kunne lukkes tæt for at hindre Sne,
Regn og fugtig Luft i at øve skadelig
Indflydelse paa Varerne. I Byerne og paa
Handelspladserne, hvor de ovennævnte Varer samles i
størst Mængde, har man særlige, ofte meget
store Bygninger med mange Stokværk alene til
dette Brug, og de er da indrettede med de
nævnte Fordringer for Øje, tillige er
Bygningskonstruktionen stærk for at bære de store
Vægte. Op- og Nedbæring af Varerne sker nu
i Reglen med Hejseværker, Elevatorer,
Transportbaand, Rør, lukkede Kanaler etc. Korn- og
Frø-M. er ofte forsynede med Maskiner til
Rensning, Sortering, eventuelt Blanding af
Sædevarer, og nyere M. staar i Reglen i
Forbindelse med et Tørreapparat, idet en kunstig
Tørring af Korn og Frø ofte er nødvendig.
I Landbruget har man som oftest M.
indrettet i en Bygning, der tillige har anden
Bestemmelse, enten i en Del af Laden ell. oven
over Beboelsesrum, Mejerilokaler, Stalde o. l.;
men udvikles der en Del fugtig Luft i de
nedenunder værende Lokaler, maa Loftet være
særlig tæt, altsaa med Indskud, for at den
fugtige Luft ikke gennem Loftsbræderne skal
trænge op i M. Paa større Gaarde finder man
undertiden M. i fl. Etager og udstyret med
Transport- og Ophejseanordninger; paa
Bøndergaardene, hvor Landbrugsbygningerne som
Regel kun er i eet Stokværk, har man oftest
M. paa Stuehusets Loft, umiddelbart under
Taget; de nødvendige Aabninger maa derfor
være Tagvinduer ell. Tagluger, som er
vanskelige at holde tætte, hvorfor der ved deres
Anbringelse maa vises særlig Omhu for at
opnaa dette. I Alm. har man heller ikke
Hejseværk paa de mindre Gaarde, hvorfor
Trapperne op til M., som her oftest kaldes Kornloftet,
maa være nogenlunde bejkvemme for Op- og
Nedbæringen af de vægtige Varer.
(H. D.-P.). A. C-n.
Magasin kaldes i Krigsbygningskunsten de
Rum, der er bestemte til Opbevaring af
Ammunition, Proviant, Brændsel, Værktøj, Rekvisitter
o. s. v. M. søges saa vidt muligt beskyttede mod
Beskydning enten ved Hjælp af krigsarmeret
Beton, hvilket navnlig gælder de M., der skal haves
fremme i forreste Linie, ell. ved Hjælp af
spredt, skjult og velmaskeret Beliggenhed. De
vigtigste og vanskeligst erstattelige
Beholdninger af Ammunition samles i Ammunitions-M.
og Krudt-M. I permanente Fæstningsværker vil
Ladninger og Projektiler blive opbevarede i
særskilte Rum, fra hvilke Ammunitionen ved
Ophejsningsapparater ell. ad Vogne paa
Skinnespor bringes til Skytsstandpladserne. Uden
for Fæstningsværkerne lægges Ammunitionen i
simple Træskure, der tjener til Maskering og til
at beskytte mod Vejrets Indflydelse, ogsaa her
anbringes Ladninger og Projektiler for sig, og
det bør iagttages, at M. ikke kommer
nærmere ved hinanden end angivet ved Formlen
D = 10 √P, hvor D betyder den søgte
Afstand i m, naar P angiver Vægten i kg af den
i M. værende Sprængladning, idet man ved at
gøre Afstanden mindre udsætter sig for, at
Sprængning af et M. medfører Sprængning af
Nabo-M.
Sch. P.
Magasin, se Stormagasiner.
Magasin for Naturvidenskaberne, norsk
Tidsskrift, udkom med sin første Aargang 1823,
udgivet af G. F. Lundh, C. Hansteen og H. H.
Maschmann. Siden 1838 fører det Titel af »Nyt
M. f. N.«. Tidsskriftet, der har været redigeret
foruden af de tre nævnte af Mænd som M.
Sars, Th. Kjerulf, D. C. Danielssen, H. Mohn
o. fl., har spillet en stor Rolle i det
naturvidenskabelige Liv, og var i lang Tid det eneste
norske Tidsskrift af denne Art. Navnlig har det
været af Bet. for den geologiske Forskning, idet
Th. Kjerulf og hans Elever i stor Udstrækning
offentliggjorde deres Arbejder her. Siden 1900
er det et udelukkende natur historisk
Tidsskrift med Prof. N. Wille som Hovedredaktør.
Det har et aarligt Bidrag af Staten af 5500 Kr.
(K. F.). Wt. K.
Magasingevær, se Haandskydevaaben.
Magasinild, se Skydning.
Magasinovn, se Stueovne.
Magaud [ma’go], Antoine Jean
Baptiste Dominique, fransk Maler, f. 1817
i Marseille, d. 1899 smst. M., der i Paris havde
arbejdet paa École des beaux-arts, bl. a. under
Cogniet, fik stor Bet. for Kunstlivet i Marseille.
I 30 Aar var han Direktør for Kunstskolen i
denne By. Han har malet talrige
Historiebilleder (»Mater Dolorosa« [1852], »Condé paa
Rocroy-Slagmarken« [1863] etc.), ofte til
dekorative Formaal (Loftsmaleriet »Freden og
Frankrig beskytter Agerbruget« [1869] til den
ny Præfektur i Marseille, Loftsbilledet
»Jomfruen i Glorien« [1864] etc.).
A. Hk.
Magdahl-Nielsen, Johannes, dansk
Arkitekt, f. 5. Febr 1862 i Rærup i Vestjylland.
Han kom i Møllebyggerlære, gennemgik teknisk
Skole i Odense, blev optaget paa
Kunstakademiet 1884 og fik Afgangsbevis som Arkitekt
1892. M. blev 1885 Elev af Prof. Hans J. Holm,
hos hvem han tegnede, indtil han 1892 kom til
Svendborg som Prof. Storck’s Konduktør ved
Istandsættelsen af Skt Nicolai Kirke. Tildeltes
1894 af Akademiet det Stoltenberg’ske
Stipendium og var paa et toaarigt Studieophold i
Italien og Frankrig 1895—96. Han opførte
1897—98 i Svendborg Skt Nicolai Apotek og Skt
Nicolai Præstegaard og har senere i denne By
opført en Del Bygninger, bl. a.
Tuberkulose-hospitalet, Frk. Holst’s Skole, Brandt’s
Boglade etc. Ved Opførelsen af det kgl. Bibliotek
1898—1906 var han Konduktør for Prof. Hans
J. Holm, og det overdroges ham at tegne en
Del af Inventaret. M. har opført Linne Kirke
i Vestjylland, Rødding Kirke i Nordslesvig og
Vor Frelsers Kirke i Vejle efter Prof. V. Koch’s
Skitser. I Kbhvn bl. a. Adler’s Skole i Ryesgade,
Kirken i Vanløse, en Del Villaer i Omegnen,
Skolerne ved Engelsborgvej i Lyngby etc
1906—08 opførte han Biblioteks- og Arkivbygningen
i Reykjavik. M. fik paa
Charlottenborg-Udstillingen 1909 Aarsmedaillen for Skt Nicolai Gade
i Svendborg. M. har endvidere opført
Hovedbygningen »Højkol« ved Himmelbjerget,
Vissinggaard i Sønder Vissing o. fl. Tilbygninger
ved Palsgaard i Jylland og Førslevgaard paa
Sjælland, Kirken og Præstegaarden Juelsminde,
Zionskirken i Esbjerg, han har tegnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
