Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magendie, François - Magenta - Magenta - Mager - Magermand - Magersfontein - Magerstadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morfin, Jod o. a., og han skrev Formulaire pour
l’emploi et la préparation de plusieurs nouveaux
médicaments (1821), men han skød disse
Undersøgelser til Side for navnlig at kaste sig
over Nervefysiologien, hvor hans Undersøgelser
over Bells Lov (se Charles Bell) og over
la sensibilité en retour vakte stor Opsigt. Af
mere generelle Studier mærkes hans
Eksperimentel med Indsprøjtning af Pus i Venerne,
Forsøg, der viste Aarsagsforholdene ved Pyæmi,
Dannelsen af Metastaser o. l. Paa en Tid, hvor
Fysiologien og Medicinen væsentlig blev
behandlede paa et anatomisk ell. naturfilosofisk
Grundlag, hævdede han med stor Styrke den
eksperimentelle Metodes Overlegenhed og
Eneret paa disse Omraader og formulerede
Fysiologiens Opgave som Udforskningen af de
levende Væseners fysiske og kemiske Forhold. M.
var en skarp kritisk Natur, skeptisk over for
alt, som ikke kunde bevises ved Iagttagelse ell.
Forsøg, en Opfattelse, som vistnok blev fæstnet
og udviklet gennem hans nære Venskab til den
berømte Fysiker og Matematiker Laplace, der
selv i sin Ungdom havde gjort fysiologiske
Undersøgelser sammen med Lavoisier. M.’s mest
bekendte Arbejder er: Précis elementaire de
physiologie (1816), hans Arbejder over den
Bell’ske Lov (1820—30), Leçons sur les
phénoménes physiques de la vie (4 Bd, 1835—38). Om
M.’s Liv og Arbejder, se Claude Bernard,
Leçons sur les effets des substances toxiques
(1857), hvor der findes en fuldstændig
Fortegnelse over de enkelte Afh.
J. S. J.
Magenta, forældet Navn for Fuchsin.
Magenta [ma’dзænta, fr. maзã’ta], By i
Prov. Milano c. 22 km V. f. Milano, bekendt
p. Gr. a. den her stedfundne Kamp 4. Juni
1859 mellem Franskmændene og Sardinierne
under Napoleon III (c. 48000 Mand) og
Østerrigerne (c. 62000 Mand) under Felttøjmester
Guylai. Efter at den fr.-sardinske Hær var
bleven koncentreret i Egnen om Alessandria,
foretog den en Flankemarch mod N. for over
Verselli at gaa mod Milano. Østerrigerne trak sig
derfor i Hovedsagen bag (NØ.) for Ticino, der
med Bifloden Naviglio grande løber fra NV.
mod SØ. henh. c. 7 og c. 3 km SV. f. M. Den 3.
Juni Aften var Situationen flg.:
Franskmændene havde besat Overgangene over
Ticino ved Turbigo (NV. f. M.) og San
Martino (SV. f. M.) med 2. Korps og Garden.
Hovedstyrken stod vestligere om Novara.
Østerrigerne havde c. 6 Fodfolk sbrigader og 1
Kavaleridivision under Clam Gallas om M.;
Naviglio var besat mellem Boffalora (c. 4 km V.
f. M.) og Robecco (c. 2 km S. f. M.);
Hovedkræfterne var S. f. M. ved Abbiategrasso og
sydligere. Ingen af Parterne agtede at kæmpe
den 4.; Franskmændene vilde blot foretage en
kort Fremrykning til M. Franskmændenes
Angreb paa Naviglio-Overgangene begyndte ved
Middagstid, Overgangene erobredes; men
Kampen fortsattes, og begge Parter trak
Forstærkninger til. En Division af 7. østerr. Korps
angreb S. fra og tog Overgangene tilbage. Kl. 3 1/2
begyndte de fr. Reserver at ankomme til
Valpladsen. Franskmændene havde atter
Fremgang, indtil et østerr. Modangreb S. fra, altsaa
i højre Flanke, for anden Gang kastede dem
tilbage over paa Naviglios vestlige Bred.
Klokken var nu 4 1/2. Da greb imidlertid den fr.
Division Vinoy ind, og et i den østerr. højre
Flanke udført Angreb af Mac Manon, der NV.
fra Kl. 4 var naaet frem til
Jernbanedænmingen N. f. M., begyndte at virke.
Franskmændenes Angreb i Fronten standsedes dog endnu
engang, særlig p. Gr. a. et atter i deres højre
Flanke langs Naviglio af 3. østerr. Korps
udført Angreb. Først Kl. 7 1/2, da Divisionen
Trochu ankom paa Valpladsen, lykkedes det at
trænge det østerr. Flankeangreb tilbage, og
samtidig stormedes M.’s nordlige og vestlige
Udkant. Kampen var her meget haardnakket
og varede til ud paa Natten. Guylai, der endnu
havde en betydelig Styrke af intakte Tropper,
havde til Hensigt at fortsætte Kampen den
næste Dag, men afholdtes herfra ved Clam’s
uordnede Tilbagetog og trak sig tilbage mod
SØ. Ogsaa Franskmændene var stærkt
udmattede, de forblev paa Valpladsen, og først 7.
Juni besattes det kun 1 Dagsmarch fjernede
Milano. Franskmændenes Tab udgjorde c. 3900
døde og Saarede samt c. 600 Fanger, medens
Østerrigerne mistede c. 5700 døde og saarede
og c. 4500 savnede, hvilke sidste for største
Delen var deserterede Italienere. (Litt.: »Der
Krieg in Italien 1859« [Wien 1872]; Campagna
de Nap. III en Italie [Paris 1861]),
(B. P. B.). E. C.
Mager, Navnet paa de mediske og persiske
Præster, opr. vel en præstelig Folkestamme;
endnu spores Navnet i det persiske
Præstenavn Mobed (mog-pati). Grækerne kaldte dem
magoi (μάγοι), men udvidede dette Navn over
alle orientalske Stjernetydere (jfr Matth.
Evang., Kap. 2), Drømmetydere o. l. I
Middelalderen forstod man ved M. nærmest de
videnskabelig dannede Udøvere af Trolddom,
saaledes som denne lærtes i de magiske ell.
hemmelige Videnskaber, medens Udøverne af den
folkelige Magi stempledes som Troldmænd og
Hekse. Nu om Stunder forstaar man ved M.
sædvanlig de professionelle Taskenspillere og
saakaldte Professorer i Magi.
Edv. L.
Magermand (Søv), ældre Udtryk for
Forre-Mærse-Bugline, der er det Tov,
hvormed Forre-Mærsesejl under Bi-de-Vind
Sejlads spændes ud, for at Vinden lettere kan
komme ind i og fylde Sejlet.
C. B-h.
Magersfontein [’ma.gərsfontæ^in], lille By nær
ved Banen fra Kimberley til Kapstaden,
bekendt ved Boernes Sejr her over General
Methuen (se Boerkrigen, S. 532).
Paa Kamppladsen er rejst et stort
Mindesmærke for de i Slaget 11. Decbr 1899 paa
Boernes Side faldne frivillige af »det skandinaviske
Korps«.
E. C.
Magerstadt, Andreas, Maler i Christian
IV’s Tjeneste. En Gruppe gode Smaabilleder,
malet i Midten af 1630’erne, forestillende
Christian IV ell. hans ældste Søn, omgivne af
Drabanter og Tjenere (saaledes det lille kendte
Maleri: »Den udvalgte Prins paa Andejagt ved
Nykjøbing Slot«, 1639, Slottet ses i Baggrund
den), skyldes, som det nylig er blevet paavist,
M.; fl. af Billederne er i øvrigt signerede med
A. M. Billeder af M. paa Rosenborg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
