Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - magistratus - Magitot, Émile - magle - Maglebjerg - Magleby - Maglebylille Hage - Maglehøj - Maglekilde - Maglemose - Maglevandsfaldet - Magliabecchi, Antonio - Magliani, Agostino - Magma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sted, og de forsk. indskrænkende Bestemmelser
derom blev ikke altid overholdte. M. fik ingen
Løn, men særlig de højere iblandt dem besad
visse ydre Udmærkelsestegn, purpurbræmmet
Toga, kurulisk Stol, Liktorer o. s. v. De havde
Ret til at tage Auspicier og var, saa længe de
fungerede, i Besiddelse af en vis personlig
Ukrænkelighed. Myndighedsmisbrug kunde
hindres ved Intercession og Provokation. Om m.’s
Forretninger henvises i øvrigt til de enkelte Art.
I Kejsertiden svandt m.’s Bet. i høj Grad ind.
Under Tiberius overførtes Valgene fra
Folkeforsamlingerne til Senatet, og de vigtigste
Forretninger besørgedes fremtidig af Kejserne
selv ell. de Mænd, som de satte dertil. De
republikanske m. blev kun Hæderstitler ell. fik
alene Bet. for Byen Roms kommunale
Forvaltning.
H. H. R.
Magitot [maзi’to], Émile, fr. Læge, f. i
Paris 1833, d. 1897 smst., har offentliggjort
grundlæggende Studier over alle Sider af
Tændernes og Mundhulens Patologi, hvorved han
har skabt en ny Specialitet af Lægevidenskab:
Stomatologien. Ogsaa paa andre
videnskabelige Omraader (Antropologi, Hygieine) har
han ydet fremragende Arbejder. M. stiftede,
omkr. 1890, et stomatologisk Selskab og et
Tidsskrift for Stomatologi, hvori han stærkt
forfægtede Nødvendigheden af, at Tandlægen er
fuldt uddannet Læge.
(V. H.). E. H-p.
magle = »store«. Det findes udelukkende i
Sammensætninger med Stednavne fra de
danske øer og Skaane; det er en Sideform til
megle, møgle, oldn. mikli (af mikill, stor).
(Litt.: Joh. Steenstrup, »De danske
Stednavne«, 2. Udg. 1918, S. 50).
V. D.
Maglebjerg, Bakke i Nordenden af Rude
Skov, c. 2 km Ø. f. Birkerød (Birkerød Sogn,
Lynge-Kronborg Herred), NØ.-Sjællands
højeste Punkt (91 m). P. Gr. a. Skoven er Udsigten
kun fri i enkelte Retninger, men fra et 1891 af
Generalstaben opført Observationstaarn, som
henstod til 1920, var der en meget vid Udsigt
til alle Sider over Nordsjælland, Sundet og
store Dele af Skaane. Paa M. er der trigonom.
Station. Fl. andre Bakker og Høje samt mange
Gaarde i Danmark har Navnet M.
M. S.
Magleby (om Navnet se ovf.) hedder fem
Sogne og Sognebyer i Danmark: Store M.
med Hollænderbyen (se Bd XI, 644) paa
Amager, Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt;
2) M. i Vester-Flakkebjerg Herred, Sorø Amt;
3) M. i Stevns Herred; 4) M. i Møenbo Herred,
begge i Præstø Amt, og 5) M. i Langelands
Sønder Herred, Svendborg Amt, Øens sydligste
og største Sogn, 3515 ha med 2351 Indb. (1921).
I Sognet ved Vestkysten ligger det betydelige
Fiskerleje og Udskibningssted Bagnkop (1921:
178 Gaarde og Huse med 894 Indb.), med Havn,
Toldkontrol, Telegraf- og Telefonstation,
Postekspedition, fl. industrielle Anlæg, Fiskeeksport
m. m. Byen er tillige Endepunkt for
Langelands-Banen.
M. S.
Maglebylille Hage, i Sundet mellem
Kastrup og Dragør, strækker sig 1 km fra Land,
falder stejlt af til Dybet og er saa flak, at den
næppe kan befares af Rofartøjer. Paa Østsiden
af Hagen ligger i 2 m Vand et Sømærke.
G. F. H.
Maglehøj, Navnet paa fl. Højder i
Danmark; den mest bekendte er Gravhøjen M. i
Nordsjælland, c. 1 km SØ. f. Frederiksværk, 70
m, med trigonom. Station og vid Udsigt over
Roskilde Fjord samt store Dele af Nordsjælland.
Mange Gaarde i Danmark har ogsaa Navnet M.
M. S.
Maglekilde, se Roskilde.
Maglemose, »Stormose«, navnlig Betegnelse
for et udstrakt Mosedrag i Midt- og
Vestsjælland. I den til Mullerup hørende Del
fremdroges 1900 en Boplads fra et tidligt Trin af
den danske Stenalder, senere i Nærheden en
lgn. Plads, ligesom andre er fundne ved
Sværdborg og Holmegaard i Sydsjælland, og det hele
Kulturtrin er paavist paa adskillige Steder.
Dette tidlige Kulturtrin betegnes ofte som
Maglemose tiden. Nærmere, se Mullerup.
H. A. K.
Maglevandsfaldet, se Møen.
Magliabecchi [malja’bek.i], Antonio, ital.
Bibliotekar, f. i Firenze 29. Oktbr 1633, d. 4.
Juli 1714. Han var af fattig Herkomst og var
først Guldsmed, men med umættelig Læselyst
og en utrolig Hukommelse tilegnede han sig en
saadan Lærdom, at Storhertug Cosimo III af
Toscana ansatte ham 1673 som Bibliotekar ved
sit Bibliotek. Fra nu af levede og aandede han
al sin Tid mellem Bøger, dels Storhertugens,
dels hans egen anselige Samling, og der er
bevaret mange, til Dels dog sikkert overdrevne
Anekdoter om ham, der viser ham som Type
paa en sær og sprænglærd Bogorm: hvordan
han studerede Dag og Nat i sit af Bøger
overfyldte Hus, sov paaklædt paa et Leje af Bøger,
som engang nær var brændt op tillige med ham
selv ved Ilden fra et Kulbækken; hvordan man
i hans Bøger fandt røgede Sild fra hans Frokost
benyttede som Bogmærker o. l. Trods den vilde
Uorden, der var i hans Samlinger, kunde han
dog altid finde sine Bøger. Selv udgav han
intet, men en Mængde Videnskabsmænd søgte
til hans uhyre Viden, og han gav gerne de
ønskede Oplysninger, i hvilken Anledning han
førte en omfattende Korrespondance. Sit eget
Bibliotek, paa over 30000 Bd, testamenterede
han til Staten; det bestod en Tid for sig under
Navnet la Magliabecchiana og blev senere
forenet med »Palatinerbiblioteket« til det nuv.
Biblioteca Nazionale i Firenze.
(E. G.). C. S. P.
Magliani [ma’ljani], Agostino. ital.
Statsmand, f. 15. Marts 1824 i Prov. Salerno, d. 21.
Febr 1891. Han blev 1860 Embedsmand under
den ital. Regering og var Præsident for en
Afdeling af Regnskabsretten, da han i Decbr 1877
blev Finansminister, dog kun i tre Maaneder.
Decbr 1878 blev han paa ny Minister og styrede
Italiens Finanser med stor Dygtighed under
de skiftende Ministerier i hele 10 Aar samt
gennemførte en Rk. vigtige Reformer
(Maleskattens Afskaffelse, Saltskattens Nedsættelse,
Tvangskursens Ophør). Siden 1871 var han
Senator.
E. E.
Magma (gr.), en Masse ell. et Væv af
Konsistens som tynd Dej. M. reticulare kaldes et
Slimvæv, der udvikles i Menneskeægget mellem
Aare- og Vandhinden. Det kan blive helt
tyndflydende, og naar det da er til Stede i rigelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
