- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magma - Magma - Magni abasalt - Magna Charta - Magnalium - Magna mater - Magnaneri - Magnanimitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængde, og Aarehinden brister før
Vandhinden, kommer der et vandagtigt Udflaad, der
kan ligne Afgang af Fostervand (falsk Foster-
ell. Modervand).
(Lp. M.). J. P. H.

Magma (gr.) kaldes i Bjergartlæren de
glødflydende Masser i Jordens Indre, ved hvis
Størkning Eruptivbjergarterne opstaar. Hvor
M. bryder frem paa Jordoverfladen (som Lava),
iagttager man, at Beskaffenheden snart er helt
flydende, snart kun delvis flydende, idet
talrige Krystaller kan være udskilte deri. Fra
den størknede Eruptivbjergart adskiller M. i
Jordens Indre sig (foruden ved at være
flydende) ved at indeholde store Mængder af
opløst Vanddamp o. a. flygtige Bestanddele.
Det er disse, som frigøres og frembringer de
vulkanske Eksplosionsfænomener, naar M.
bryder frem.
(N. V. U.). O. B. B.

Magni abasalt, se Basalt.

Magna Charta [-’kar-, eng. ’mägnə-’ka.ət.]
(The Great Charter), kaldet det store
Frihedsbrev, var en Overenskomst ell. Haandfæstning,
som den eng. Kong Johan uden Land’s
Undersaatter tvang ham til at underskrive 15.
Juni 1215 paa Runnimede ved Windsor for
at sikre deres Rettigheder og navnlig værne
dem mod hans vilkaarlige Skattepaalæg. Det
var ikke første Gang, eng. Konger havde
fundet det klogt at udstede et Charter; men dette
indtog en fremragende Plads, da det var
Resultatet af en Sammenslutning af alle Folkets
Klasser mod Kongemagtens Vilkaarlighed og
blev Beg. til den berømte eng. Forfatning. I
sin første Form fremtraadte det i 63 Artikler
og var naturligvis skrevet paa Latin. Dets
Bestemmelser værnede særlig om Lensmændene,
men tog ogsaa Hensyn til de lavere stillede i
Samfundet og dets alm. Vel. Først var Kirken
nævnt, der fik sine Privilegier bekræftede,
hvoraf navnlig egen Retspleje og Valgfrihed var
vigtige. Dernæst kom der Bestemmelser om, at
Kongen skulde optræde i Overensstemmelse med
Ret og Billighed over for sine Vasaller og ikke
paalægge dem nogen overordentlige Afgifter
uden med Samtykke af Rigets alm. Raad,
hvortil skulde indkaldes ved Brev til hver enkelt
alle Ærkebisper, Bisper, Abbeder, Grever og
større Baroner samt de øvrige Vasaller ved
en fælles Indbydelse gennem Sherifferne og
Kongens Fogder. Uagtet Undervasallerne ikke
gav Møde i Rigsforsamlingen, var der dog
ogsaa Bestemmelser til Fordel for dem, som gik
ud paa, at de i Henseende til Afgifter og
Indrømmelser skulde dele Skæbne med deres
Lensherrer. Endelig fik Indbyggerne i London
o. a. Byer deres Rettigheder bekræftede, og
det bestemtes, at fremmede Købmænd maatte
handle i Riget uden at besværes af ubillig Told
o. a. usædvanlige Afgifter. Af mere alm. Bet.
og af største Vigtighed for et frit Folk var Art.
39, hvorefter ingen fri Mand maatte gribes,
fængsles, berøves sin Ejendom, gøres fredløs,
landsforvises ell. paa nogen Maade forurettes
undtagen gennem lovlig Dom af hans Ligemænd
ell. (ɔ: og) i Overensstemmelse med Lands Lov
og Ret. Kongen forpligtede sig til ikke at sælge,
forholde ell. opsætte Ret og Retfærdighed. For
at sikre Overholdelsen af M. C. fik Baronerne
Ret til at udnævne et staaende Udvalg paa 25
Mænd, hvoraf den ene skulde være Londons
Lord Mayor, der, saafremt Kongen brød
Overenskomsten, først skulde paaminde ham og
derefter havde Ret til sammen med hele
Landet at tvinge ham med Vaabenmagt. Paa
Grundlag af denne Overenskomst har Englands
Forfatning lidt efter lidt udviklet sig, og den
er derfor altid blevet holdt højt i Ære af det
eng Folk, om end den ofte, især i den første
Tid, er blevet forandret. Johan’s Efterfølger,
Henrik III, stadfæstede den fl. Gange, og
allerede ved de første Stadfæstelser 1216 og 1217
gik Artiklernes Antal ned til nogle og fyrre;
man beholdt de fleste af de Bestemmelser, der
gik ud paa at hindre Undertrykkelse fra
Kongens Side, men udelod Artiklerne om, at
Skatter kun kunde paalægges med Samtykke af
Rigsforsamlingen, og om Udvalget paa de 25
Mænd, der skulde vaage over Forfatningens
Overholdelse, idet man nu var mere bange for
Baronerne end for Kongen og frygtede for, at
de skulde benytte deres Kontrolmagt til egen
Fordel. Den 5. Stadfæstelse 1225 indskrænkede
Artiklernes Antal til 37, og denne blev
Mønstret for alle de flg.; den indeholder i
Hovedsagen det samme som den af 1217, og man kan
sige, at næppe nogen Ting af Vigtighed er
forbigaaet. De senere Stadfæstelser, hvoraf der
alene var 15 i Edvard III’s Tid, er uden
synderlig Bet. M. C. blev trykt for første Gang
1507, og den bedste Udgave er af Blackstone:
The Great Charter and Charter of the forest
(Oxford 1753). (Litt.: W. Stubbs,
Constitutional History of England, I. Bd [4. Udgave
1883]; W. S. Mc. Kechnie, M. C., a
Commentary on the great Charter of King John

[2. Udg. Glasgow 1914]).
C. S. C.

Magnalium, Legering af Aluminium med
mindre Mængder Magnium, i mange Tilfælde
indeholdes yderligere noget Kobber og Nikkel.
Styrken og Haardheden er større end det rene
Aluminiums, Vægtfylden lidt mindre end dettes.
Der anvendes fra 1—15 % Magnium, sjældnere
mere, da Legeringerne herved vil blive for
skøre; dette modvirkes ved at tilsætte omtr. lige
saa meget Kobber som Magnium. M. fremstilles
ved at sammensmelte Bestanddelene, ogsaa
elektrolytisk Fremstilling har været forsøgt. Det
er let at bearbejde med skærende Værktøjer;
det er ogsaa vel anvendeligt til Støbning. M.
kan modtage en smuk Politur og modstaar godt
Luftens Indvirkning, ligeledes svage Syrer;
derimod angives Modstandsevnen mod Saltvand
at være ringere. Vægtfylden er 2,0—2,5. M.,
der er angivet af Mach omkr. 1900, anvendes
i ikke ringe Udstrækning til Automobildele,
Stempler til Eksplosionsmotorer, Armatur til
Flyvemaskiner etc., i alle saadanne Tilfælde,
hvor den ringe Vægtfylde er af afgørende Bet.;
da Genstandenes Vægt bliver saa ringe, vil
ogsaa Materialforbruget blive meget betydeligt
nedsat, hvad der vil gøre Genstandene billige.
Carl J.

Magna mater, den store Moder, Betegnelse
dels for Rhea, dels for Kybele.
H. A. K.

Magnaneri, se Silkeavl.

Magnanimitet (lat.), Højmod, Sjæleadel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free