- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnus Gissurarson - Magnussen, Harro - Magnussen, Johannes Julius Claudi - Magnússon, Arni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Voldgiftsdommer i vigtige Sager. (Litt.:
»Sturlunga saga«. »Biskupa sögur« I).
B. Th. M.

Magnussen [’magnosan], Harro, tysk
Billedhugger, f. 14. Maj 1861 i Hamm ved
Hamburg, d. 3. Novbr 1908. M., Søn af den ansete
holstenske Portrætmaler C. C. M. (d. 1896) og
uddannet bl. a. i Berlin under Eberle og Begas,
tiltrak sig tidlig Opmærksomhed ved
Portrætbuster af dygtig Karaktergivning. Paa
Skulpturens Omraade blev han en lige saa skattet
Fremstiller af Bismarck som Lenbach paa
Maleriets (bl. a. Bronzemindesmærket i Kiel:
Bismarck i Kyrasseruniform [1897]). Med stor
Skarphed i Karakteristikken har han ogsaa
gengivet Frederik den Store’s Træk:
Bronzestatuette fra 1894 og »Frederik den Store paa
sine sidste Dage« (1899), der i Marmor kom til
Sanssouci (Potsdam). Andre Værker: Bismarck’s
Statue til Monumentet paa Knivsbjerg (Slesvig),
Bronzestatue i Kronstadt af den siebenbürgske
Reformator Honter (afsløret 1898), Joachim II’s
Ststue til Berlins Siegesallé, et Monument for
Klaus Groth, Statuen »Fräulein Maria v. Jever«
i Jever (afsløret 1900), Roon-Monumentet (1904,
Berlin).
A. Hk.

Magnussen, Johannes Julius
Claudi
, dansk Sproglærer og Oversætter, f. 11. Juni
1848 i Aalborg, d. i Kbhvn 23. Maj 1906. Efter
at være blevet Student 1869 gik han 1870 til
Kina i Store nordiske Telegrafselskabs
Tjeneste og gik senere over i det kin. Toldvæsen,
men maatte af Helbredshensyn vende tilbage.
Han gjorde sig kendt som en smagfuld
Oversætter, bl. a. af Shelley’s The Cenci og af
Shiller’s dram. Værker; desuden af Bøger af
Scheffel, Spielhagen o. a. 1889 tog M. en
Magisterkonferens i Engelsk og udgav derefter:
»Samuel Richardson, et Afsnit af Romanens
Historie« (1891). Endnu kan nævnes, at han
sammen med Ad. Hansen har udg. en Del
Lærebøger i Engelsk, og at han var
Medudgiver af Brynildsen’s engelsk-dansk-norske
Ordbog.
(T. L.). I. O.

Magnússon [’mag.nuså.n], Arni, Arnas
Magnæus
, isl. Lærd, Haandskriftsamler og
Legatstifter, f. 13.
Novbr 1663, d.
7. Jan. 1730.
M. var af en
gl Slægt; han
nedstammer
fra Snorre
Sturluson.
Hans Morfader
var den som
Sagaafskriver
bekendte
Præst Ketill
Jörundarson
(d. 1670); hos
ham
opfostredes M. og efter
hans Død hos
hans Søn Páll.
Efter i 3 Aar
at have gaaet
i Skálholt Skole dimitteredes han 1683 og
rejste straks til Kbhvn, hvor han to Aar efter
tog teologisk Attestats. Allerede dengang var
han kendt som kyndig i Antikviteter; 1684 blev
han Amanuensis hos Th. Bartolin, til hvem han
var nøje knyttet til dennes Død (1690), for ham
afskrev han en Mængde gl Dokumenter, der
findes i de saakaldte Tomi Bartholiniani paa
Universitetsbiblioteket. 1685 rejste M. til Island,
ogsaa for at samle Haandskr. Dette har sikkert
været afgørende for hele hans Liv. 1694—96
opholdt han sig i Tyskland, særlig i Sachsen,
for at studere de derværende Biblioteker og
blev (1694) udnævnt til Prof. uden Gage. 1697
blev han Sekretær ved Gehejmearkivet, 1701
Prof. i Filosofi og danske Antikviteter, 1721
tillige i Historie og Geografi, men som Professor
bestilte han saa godt som intet. I Aarene
1702—12 opholdt han sig efter kgl. Befaling paa Island
for at berejse Landet og sammen med P. Vidalin
bl. a. at udarbejde en Jordebog for hele Landet.
Det vigtige Jordebogshaandskr., der indeholder
en uudtømmelig Fylde af statistisk-topografiske
Oplysninger af enhver Art, opbevares i
Rigsarkivet. En Udgivelse deraf er begyndt ved det
isl. Litteraturselskab. Vinteren 1705—06 og atter
1708—09 opholdt M. sig i Kbhvn; han giftede
sig her med en rig Enke, Mette Fischer, hvilket
havde stor Bet. for hans økonomiske
Uafhængighed. Allerede før sit Islandsophold besad M.
et stort Bibliotek, og i de nævnte 10 Aar paa
Island havde han den bedste Lejlighed til at
samle isl. Haandskrifter af enhver Art — heri
ligger hans Bet. for alle Tider. Med en aldeles
enestaaende Sans for Bet. af alle de gl litterære
Mindesmærker, de være nok saa smaa og
tilsyneladende ubetydelige, med en udviklet
Sporsans og aldrig trættet Omhu lykkedes det ham
at redde omtr. alt, hvad der endnu fandtes af
isl. Skindbøger og andre skrevne Mindesmærker
ell. i hvert Fald at anskaffe sig paalidelige
Afskrifter deraf. Ogsaa Oldbreve og Dokumenter
i Original ell. Afskrift, overhovedet alt var ham
lige betydningsfuldt og helligt. Trykte Bøger
samlede han allevegne, især de sjældnere. Fra
Danmark og Norge erhvervede han sig ligeledes
baade ved Gaver og Køb en Mængde til Dels
meget værdifulde Haandskrifter. Han besad en
forbavsende kritisk Evne, og han var langt
forud for sin Tid i Vurdering af Haandskrifternes
Værdi og Kendskab til deres Sprog og
Ortografi, og han var en udmærket
Haandskriftlæser. Selv skrev han meget lidt. Da Branden
rasede i Kbhvn 1728, gik det ogsaa ud over M.
Heldigvis var det, som i den nyeste Tid
eftervist, kun meget faa af hans Haandskrifter, der
gik tabt. Derimod brændte en Del Dokumenter
og det meste af hans trykte Bøger. Han tog sig
dette Tab overordentlig nær og søgte at erstatte
det tabte, især Brevene, ved at skaffe sig nye
Afskrifter, men han døde godt og vel et Aar
efter. Forinden sin Død havde han taget en
Bestemmelse om, at alt, hvad han ejede,
skulde tilfalde Univ., først og fremmest hans
Haandskrifter — det er den berømte
Arnamagnæanske Samling; den tæller med
enkelte senere tilkomne Forøgelser i alt over 2850
Numre foruden Diplomer vedrørende Danmark,
Norge og Island i Originaler og Afskrifter, i alt
godt og vel 15000. Sin Formue bestemte M.

A. Magnússon.
A. Magnússon.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free