- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
416

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Guðmundur (isl. Læge) - Magnússon, Guðmundur (islandsk Forfatter og Digter) - Magnússon, Jón - Magnússon, Skúli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Operatør har han opnaaet udmærkede
Resultater imod Ekinokokker; herom har han
offentliggjort nogle Afh. i »Hospitalstidende« (1895, 1899,
1912, 1914) og »214 Echinokokkenoperationen.
Beitrag zur Pathologie und Therapie der
Echinnokokkenkrankheiten« (i Langenbeck’s »Arch.
f. klin. Chir.« Bd 100 [1913]). I »Yfirlit yfir sögu
sullaveikinnar á Islandi« (1913) har M. givet en
udførlig Fremstilling af Ekinokoksygdommen
paa Island fra omtr. 1200 til Nutiden. M. er
Medarbejder ved »Intern Medicin«, der udg.
af Knud Faber o. fl. 1922 har M. oprettet et
Legat for medicinske Kandidater fra Islands
Univ. til Studieophold i fremmede Lande.
B. Th. M.

Magnússon [mag.nuså.n], Guðmundur,
islandsk Forfatter og Digter, f. 12. Februar
1873, d. 18. November 1918. Efter at have
kæmpet med meget trange Kaar i sin
Opvækst (først som Arbejder og Fisker, senere
som Typograf) arbejdede M. sig efterhaanden
frem til en ret anselig Stilling i den isl.
Digterverden. Der er for det første en betydelig lyrisk
Produktion; denne hans Digtning er køn og følt;
han dannede smidige og indsmigrende Vers,
men synderlig Dybde findes der ikke. I de
senere Aar udfoldede han en ret omfattende
novellistisk Digtning, hvori han skildrer sin Fødeøs
Karakterer og Tilstande. Hans første større
Novelle lod en Del tilbage at ønske baade
med Hensyn til Form og sproglig Fremstilling;
alt for megen Bredde og for ringe Pointering,
Inkonsekvens i Karaktertegningen var de Fejl,
man havde let ved at paapege; men
efterhaanden er alt dette blevet bedre; især er Novellen
»Halla« (1906, udkommet paa Dansk 1909) faldet
fortræffelig ud (skildrer et Elskovsforhold
mellem en ung Præst og en Bondedatter, hvis
tragiske Forløb skildres med megen Sanddruhed);
»Barnet« udkom 1908 som første Led i en Rk.
af Skildringer af et fattigt Fjældhjem
(»Heiðarbýlið«); en Fortsættelse af denne Novelle
foreligger i 2 Bd; »Grenjaskyttan« (»Ræveskytten«
[1909]); en anden større Novelle er »Leysing«
(»Tøbrud« [1907]), der skildrer Handelsforhold,
den er en af M.’s bedste; desuden foreligger der
smaa Noveller, offentliggjorte i Tidsskr, samt
en mindre Samling: »Smásögur« (1. Hæfte 1909).
»Borgir«, der handler om en Konflikt mellem
den gamle og nye Tid, udkom i et Tidsskr,
siden som en særskilt Bog; overs. til Svensk af
R. Nordenstreng (1921). En hist. Roman
foreligger fra det voldsomme Skaftaa-Udbrud. M.’s
sidste Novelle er »Den gamle Berse«, en
idealistisk Særlings Historie, en udmærket fortalt
Nutidsnovelle. Alt dette er udkommet under
Pseudonymet: Jón Trausti. Af hans lyriske Digte
kan nævnes to Samlinger: »Heima og erlendis«
(»Hjemme og ude« [1899] samt »Islandsvísur«
[1903, med Illustrationer]; 1904 fik han
Understøttelse af Altinget til at rejse til England,
Schweiz o. s. v. (»Ferðaminningar« [1905]).
Ogsaa et Drama, »Teitur« (1904), foreligger,
vistnok M.’s svageste Arbejde.
F. J.

Magnússon [’mag.nuså.n], Jón, isl.
Embedsmand og Politiker, f. 16. Jan. 1859, Student fra
Reykjavik 1881. I sine Studenteraar var han 4
Aar Sekretær hos Amtmanden paa Nordlandet.
Cand. jur. 1891 og Sysselmand s. A. paa
Vestmannøerne, 1896 Sekretær ved
Landshøvdingsembedet, Kontorchef 1904 for 1. Kontor i
Islands Ministerium, Byfoged i Reykjavik
1909—17, Førsteminister 4. Jan. 1917 til 2. Marts 1922.
1902 blev M. Altingsmand for Vestmannøerne
og senere for Reykjavik indtil 1919; landsvalgt
Medlem af Altinget 1922. M. er en af Islands
bedste Jurister; som Politiker hører han til de
mest besindige og saglige. I Altinget har han
udført sit største Arbejde i Udvalgene. Uden
for Altinget har han haft Sæde i flere vigtige
Kommissioner, saaledes 1901—04 ang.
Fattigvæsenet og Kommunalstyret paa Island, og 1908
i den dansk-isl. Kommission ang. det
statsretlige Forhold mellem Danmark og Island. Da
Hannes Hafstein blev syg, afløste M. ham som
Leder af Hjemmestyrepartiet. Ved en klog og
besindig Fremgangsmaade lykkedes det M. 1918
at samle de forsk. Partier om den dansk-isl.
Forbundslov, saa denne blev vedtagen med
overvældende Flertal.
B. Th. M.

Magnússon[’mag.nuså.n], Skúli, isl.
Landfoged, f. 12. Decbr 1711, d. 9. Novbr 1794,
spillede en større Rolle i Islands politiske
Historie i 18. Aarh. end nogen anden. Han søgte
under de usleste Forhold i den af
Monopolhandelen mest udarmede Tid ad en helt ny Vej at
ophjælpe Landets Befolkning. 1731 kom han som
en fattig Student til Kbhvns Univ. 1734 blev han
Sysselmand i Austur-Skaptafellssyssel, 1737 i
Skagafjarðarsyssel. Her admin. han med stor
Dygtighed den i nogle Aar ledigstaaende
Bispestol med tilhørende Bogtrykkeri. 1749 blev M.
Landfoged og flyttede da til Sydlandet, hvor
han snart fik Øen Viðey som Embedsgaard. Som
Landfoged havde M. hele Oppebørselsvæsenet,
der dengang var meget indviklet, under sig, og
ligeledes skulde han admin. det offentlige
Jordegods i Gullbringusyssel og Mosfellssveit. Da
han 1751 kom til Kbhvn, indgav han til
Regeringen en Beretning om Næringsvejenes
uheldige Tilstand, hvori han foreslog at anlægge
Fabrikker til at forarbejde Landets
Raaprodukter, indføre Kornavl, begynde Træplantning,
anskaffe Fiskefartøjer o. s. v. Inden sin Afrejse
fra Island havde han faaet nogle af
Embedsmændene til at interessere sig for denne sin
Plan, og nu lykkedes det ham at vinde
Regeringen for den. Reykjavik, dengang en
Bondegaard, blev tillige med en betydelig Pengesum
skænket til Foretagendet, og det flg. Aar fik M.
i Spidsen for et Interessentskab, hvis
Rettigheder han havde faaet stadfæstede af
Regeringen, anlagt de saakaldte Nye
Indretninger
. Da Fabrikkerne begyndte deres
Virksomhed, lagde de københavnske
Hørkræmmere, som dengang havde forpagtet Handelen
paa Island, dem straks forsk. Hindringer i
Vejen, og fra nu af blev M. optagen af Kamp
og Processer for Indretningerne, først mod
Hørkræmmerne og senere mod det alm.
Handelsselskab, der 1763 overtog Monopolhandelen
paa Island, indtil Forlig endelig blev sluttet
1778, efter at Regeringen havde overtaget
Handelen. Apr. 1764 blev Fabrikkerne mod M.’s
Vilje af Regeringen forenede med det alm.
Handelsselskab, som med Flid forsømte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free