Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Skúli - Magnús-sögur - Magny-en-Vexin - Mago - Magog - Magot - Magra - Magre, Maurice - Magsvejr - Maguaygummi - Mágus-Saga - Magyar, Ladislaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikkerne for ved deres Ødelæggelse at blive fri
for dem. For om muligt at redde Fabrikkerne
fik M. ved Forliget 1778 Regeringen til at
overtage dem; sin egen Formue satte han til paa
dette Foretagende. Regeringen støttede M.
kraftig i hans Stræben for at ophjælpe Landets
Næringsveje, men Tiden var ikke moden for
hans Planer. Fabriksvirksomhed kunde ikke
trives under den strenge Monopolhandel. M.
indgav fl. Forslag om Handelens Frigivelse og
mente, at ikke alene Fabrikkernes, men ogsaa
hele Landets Velfærd vilde fremmes derved.
Men først 1787 fik de allerværste Baand paa
Handelen Lov at briste. M. mente, at de ny
Indretninger som en Slags industriel Skole
vilde gøre stor Nytte, og saaledes fik han
ogsaa indført en ny og bedre Væverstol i St. f.
den gl isl.; ogsaa Rokken fik han indført, bedre
Fiskeriredskaber, og han lod Folk lære
Tilvirkning af Klipfisk o. a. M. tog 1793 Afsked
fra sit Embede. For Rentekammeret
udarbejdede han 1760 ff. en voluminøs Jordebog over
Island. Han skrev nogle økonomiske Afh., trykte
i det isl. Litteraturselskabs Skr (»Lærdómslista
fjelagsrit«). I Haandskrift findes en udførlig
Beskrivelse af Gullbringu- og Kjósarsyssel samt
en Islandsbeskrivelse. (Litt.: »Isafold« 1878;
Jón Jónsson, »Skúli M.« [Reykjavik 1911]).
B. Th. M.
Magnús-sögur, Magnus-Sagaer,
Sagaværker om de forsk. norske Konger af Navnet
Magnus ɔ: Magnus den Gode, Magnus Barfod,
Magnus den Blinde (og Harald Gille), Magnus
Erlingsson. Alle disse Sagaer findes i
Samlingsværkerne »Heimskringla«, »Fagrskinna«,
»Morkinskinna«, »Agrip«; den om Magnus den Gode
ogsaa i Flatø-Bogen; de findes alle udg. i
»Fornmannasögur«. Det er alle Vegne de
samme Enkeltsagaer, der genfindes, men i en mere
ell. mindre bearbejdet, delvis forkortet Form.
Hertil kommer Sagaen om Magnus Lagaböter
af Sturla Tordssøn samt Sagaen om Magnus
Jarl den Hellige paa Orkn-Øerne (d. 1116) i
forsk. Bearbejdelser. Den opr. Saga er den,
der findes i Jarlesagaerne; denne blev senere
dels »udg.« særskilt, dels kombineret med en
Vita af en ukendt »Mester Rodbert«. Jfr.
Icelandic sagas, I (Lond. 1887). (Litt.: F.
Jonsson, »Oldn.-oldisl. Litt.-hist.«, II).
F. J.
Magny-en-Vexin [ma’nji-ã-væ’ksæ], By i
det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise,
har en smuk Kirke (16. Aarh.), Fabrikker for
Hatte og Læder. 2000 Indb.
N. H. J.
Mago, Navn paa forsk. Karthagere, hvoraf
mærkes:
1) En fremragende Statsmand i sidste
Halvdel af 6. Aarh. f. Kr., hvem særlig
Omordningen af det karthagiske Hærvæsen tilskrives. Han
var den første, der i større Omfang indførte
Brugen af Lejetropper i St. f. den tidligere
Borgerhær. Hans Slægt beholdt længe en stor
Indflydelse i Karthago. Det er tvivlsomt, om
han er identisk med den M., som forfattede et
stort landøkonomisk Værk, der senere blev
oversat baade paa Gr. og Latin og navnlig nød
stor Anseeelse hos Romerne.
2) Hannibal’s Broder, kommanderede
Rytteriet i Beg. af 2. puniske Krig. Efter Slaget ved
Cannæ sendtes han til Karthago for at hente
Forstærkning, men derfra sendtes han til
Spanien, hvor han kæmpede mod Romerne fra 215
til 206. Han forsøgte derefter at komme
Hannibal til Hjælp i Italien og landede 205 i
Genua. Men det lykkedes ham ikke at forene sig
med Hannibal; han blev slaaet af Romerne og
maatte indskibe sig til Afrika, men døde
undervejs (203).
H. H. R.
Magog, se Gog og Magog.
Magot [ma’go], d. s. s. Gibraltar-Abe, se
Macacus.
Magra, Flod i Mellemitalien, Prov. Massa e
Carrara, udspringer ved Monte Tavola (1166
m o. H.), i de Etruriske Apenniner, optager
Vara og udmunder efter et Løb paa 65 km i
det Liguriske Hav Ø. f. Spezia-Bugten. Paa
Romernes Tid dannede M. Grænsen mellem
Gallia Cisalpina og Italia.
C. A.
Magre [’magrö], Maurice, fr. Digter, f.
i Toulouse 2. Marts 1877, udgav allerede 1895
sine første Digte Éveils, der efterfulgtes af La
chanson des hommes (1898), Le poème de la
jeunesse (1901), Les lèvres et le secret (1906),
Les belles de nuit (1914) o. fl. Sin lyriske
Begavelse nedlagde han ogsaa i en Rk.
Versdramaer og Tragedier: Le retour (1896), L’or
(1902), Velléda (1908), La fille du soleil (1909,
Musik af André Gailhard), Romanitza (1912,
Musik af Maurice Jacquet), Le sortilège (1913,
Musik af Gailhard), samt nogle smaa Lystspil.
Paa Prosa har han udgivet Eventyrsamlingen
Histoires merveilleuses de Claire d’Amour
(1903) samt La conquête des femmes. Conseils à
un jeune hamme (1908).
S. Ms.
Magsvejr (Søv.) betegner gode Vejr- og
Vindforhold, der giver mindre Arbejde for
Skibsbesætningen.
C. B-h.
Maguaygummi [’magaj-], se
Chagualgummi.
Mágus-Saga [’ma.gøs-] hedder en paa
Island i 14. Aarh. forfattet Eventyrsaga, hvis
Hovedperson ver den fra udenlandsk (fr.) Litt.
kendte Troldmand Maugis. Sagaen beror til
Dels paa fremmede Kilder, men mest paa en
fri Sammenflikning af forsk. andensteds fra
kendte Motiver. Den er ret underholdende
fortalt og var meget yndet som Folkelæsning.
(Udg. af G. Cederschiöld i »Fornsögur
Suðrlanda« [Lund 1884]; F. Jónsson, »Litt.-hist.«, III).
F. J.
Magyar [’mådjår], Ladislaus, ung.
Afrikarejsende (1818—64), gik som ung til Søs og
blev Marineløjtnant i La Plata en kort Tid,
hvorpaa han 1847 rejste til Vestkysten af
Sydafrika. Fra Benguella i portugisisk Vestafrika
begav han sig ind i Landet, ægtede en mægtig
Høvdings Datter, lærte de Indfødtes Sprog og
begav sig med Bihé som Udgangspunkt dybere
ind i Landet. Han kom til Muata Jamwo’s Land
og besøgte overhovedet paa fl. Rejser hidtil
ukendte Egne, bl. a. ved Sambesis Kilder,
ligesom han gav Oplysninger om fl. Floder i det
Indre. 1857 forlod han efter sin Svigerfaders
Mord Bihé, bosatte sig ved Kysten og døde her
i Fattigdom. En Del af hans Rejsebeskrivelser
er blevne udgivne i Pest i det ung. Sprog 1859.
(O. I.). C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
