Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magyarer - Magyarisk Sprog og Litteratur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magyarer [dansk ma’dja’rər, ung. ’mådjårok]
er Navnet paa Befolkningen i Republikken
Ungarn. De kalder sig selv magyarok (Sing.
magyar), deres Land Magyarorszäg
(Magyarerland). Bet. af dette Navn er ikke hel sikker;
maaske betyder magyar »Søn af Jorden«, men
i hvert Tilfælde er det opr. Navnet paa en
enkelt Stamme, der senere er bleven den ledende.
Navnet Ungarer, som bruges af Ikke-M.
(polsk węgrzy), findes i russ. og byzantinske
Krøniker og er det samme som jugra,
hvormed Syrjænerne betegner de østligste
finsk-ugriske Folk Voguler og Ostjaker.
Disse Folk, der bor i Egnene omkr. Ural, er, som
Sproget bl. a. viser (se magyarisk Sprog),
M.’s nærmeste Stammefrænder, og disse har
opr. boet i de samme Egne. I 9. Aarh. findes
de ved Dnjepr forbundne med Kazarerne,
hvorfor de af Byzantinerne ogsaa kaldes Tyrker;
888 er de af Petschenegerne trængt længere
V. paa til Donaus Munding. Kort Tid efter
bryder de op herfra, stadig trængte af
Petschenegere og Volga-Bulgarer, og drager under
Anførsel af Árpád ind i Pannonien, hvor de
nedsætter sig mellem Aarene 889 og 896. Om
deres senere Historie se Ungarn. Fra
Slettelandet omkr. Donau og Theiss har de bredt sig
over det nuværende magyariske Omraade. I
Tidens Løb har de optaget forsk. fremmede
Elementer i sig som Slaver, Petschneger,
Kumaner (de nuværende Palócer), Tyrker,
Tyskere o. fl., og da der i Tiden før
Indvandringen rimeligvis har fundet Blandinger St. med
de omgivende Folkeslag, er det ret naturligt,
at den magyariske Type, om man overhovedet
kan tale om en saadan, mere minder om de
tyrk. end om de finsk-ugriske Folk. (Litt.: P.
Hunfalvy, »Die Ungern oder Magyaren«
[1881]; samme, Magyarország ethnographiája
[Ungarns Etnografi, 1876, paa Tysk 1877]; »Der
tausendjährige ungarische Staat und sein Volk«
ved Jekelfalussy 1896 [ogsaa paa
Magyarisk, Kroatisk, Fr. og Eng.]).
K. S.
Magyarisk [dansk ma’dja’risk] Sprog og Litteratur. Magy. tales ikke blot i det egl.
Ungarn omkr. Donau og Theiss, men paa forsk.
Punkter ogsaa uden for Rigets nuv. Grænser. Især
finder der mange magy. Enklaver i
Siebenbürgen og helt ind i Moldau, og en enkelt af
dem danner en anselig Sprogø i det sydøstlige
Hjørne af Siebenbürgen (Székler-Dialekten).
Det magy. Sprog er en Gren af de
finsk-ugriske Sprog, af hvilke foruden Magy. kun
Finsk har hævet sig til Kultursprog.
Slægtskabet mellem disse er allerede paavist i 18.
Aarh. af den ung. Jesuit Sainovics
(Demonstratio, idioma Ungarorum et Lapponum idem
esse [Kbhvn 1770]), senere og udførligere af
Gyarmathi (Affinitas linguæ Hungaricæ
cum linguis Fennicæ originis grammatice
demonstrata [Göttingen 1799]), der endnu før Rask
og Grimm lægger Sammenligning af de
grammatiske Former til Grund for sin Undersøgelse.
Skønt Sproget ganske vist i mangt og meget
har fjernet sig fra det opr., dels ved egne
Udviklinger, dels ved Paavirkning af fremmede
Sprog, kan der heller ikke i vore Dage rokkes
det mindste ved disses Resultater, og
Vámbéry’s Forsøg paa at stille Magy. i et nærmere
Slægtskabsforhold til Tyrk. (»Der Ursprung
der Magyaren« [1882]) maa betragtes som
mislykket. Slægtskabet med de finsk-ugriske Sprog
er mindst paafaldende m. H. t. Ordforraadet,
hvilket er en naturlig Følge af, at Magy. tidlig
har skilt sig ud fra det øvrige Omraade, men
Sprogbygningen og Bøjningsformerne viser
tilstrækkelig, at det er til Stede, og navnlig maa
Magy. sættes i nærmere Forbindelse med de
østl. finsk-ugriske Sprog Vogulisk og
Ostjakisk, som man plejer at sammenfatte under
Navnet Ugrisk, der egl. er det samme Ord som
Ungersk (Ungarsk er en latiniseret
Form) i russ. Skikkelse. Dette ses bl. a. af
Talordene, der stemmer nøje med de voguliske,
f. Eks. két, 2, = vog. kit, három, 3, = vog.
qurum, öt, 5, = vog. ät (finsk viisi), nyolcz, 8,
= vog. olou (finsk kahdeksan), húsz, 20, = vog.
qus (finsk kaksikymmentä), ötven, 50, = vog.
ätpen (finsk viisikymmentä). Endvidere
stemmer Magy. med Ugrisk i en vis Vekslen mellem
k og h (ugrisk q, x), hvor Finsk
gennemgaaende har k, f. Eks. kéz, Haand, = vog. kät, finsk
käsi (af käti), men derimod három, 3, vog.
qurum over for finsk kolme, hal, Fisk, vog.
qul over for finsk kala o. s. v.
Magy. skrives som Finsk med lat.
Bogstaver og udmærker sig ved en fortrinlig
Ortografi, der altid har samme Tegn for samme
Lyd. Trykaccenten hviler altid paa Ordets
første Stavelse og angives ikke i Skriften; de flg.
Stavelser kan modtage mere ell. mindre stærke
Biaccenter. De i Skriften anvendte
Accent tegn betegner lange Vokaler, der i Magy.
holdes nøje ude fra de korte; i de fleste Tilfælde
medfører Kvantitetsforskel tillige
Kvalitetsforskel: a lyder omtr. som et kort å, á som a i
fare, e som æ, é som e i fede, og paa
samme Maade har i, ó, ú, ö, ü en mere lukket Lyd
end de tilsvarende korte. Diftonger
forekommer ikke og ophæves ogsaa i Fremmedord som
sróf af tysk Schraube. Konsonanterne p, t, k,
b, d, g lyder som i Fr.; r udtales med
Tungespidsen; y betegner Mouillering af den foreg.
Konsonant: ty, gy, ly, ny = t’, d’, l’ ń; s lyder
som š, medens s betegnes ved sz (omvendt i
Polsk); z er stemt s, cs = č, zs = ž, ds = dž,
cz ell. c = ts. Konsonanterne kan forekomme
forlængede som i Ital. Familienavne har ofte
en afvigende gammeldags Ortografi: Dessewffy
= Desöfi, Thewrewk = Török (Tyrk),
Hunfalvy = Hunfalvi.
Som i de øvrige finsk-ugriske Sprog taales
opr. ikke Konsonantgrupper i Forlyd. I
Laaneord er saadanne derfor ophævede ved Forslag
ell. Indskud af Vokaler: Ferencz Frants, iskola
Skole, alamizsna Almisse, asztal Bord, af slav.
stol. Dog findes der enkelte Ord, som er
optagne i nyere Tid og ikke har fulgt denne
Regel, som proba Prøve, krajczar Kreutzer.
Som i Finsk (og Tyrk.) maa alle et Ords
Stavelser indeholde Vokaler af samme Kvalitet som
Rodstavelsens (Vokalharmoni): ember
Menneske, Plur. emberek, Dat. Plur. embereknek,
men hal Fisk — halak — halaknak; várok, jeg
venter, 1 Plur. várunk, men verek, jeg slaar,
1 Plur. verünk; ötven 50, men hatvan 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
