Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magyarisk Sprog og Litteratur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Substantiverne bøjes alle paa samme Maade.
Kønsforskel findes ikke. Pluralis dannes ved
Tilføjelser af -k: hal — Plur. halak (a foran k er
den opr. Stammeudlyd, smlg. finsk kala). Den
bestemte Artikel, som ikke findes i de
beslægtede Sprog og rimeligvis skyldes Paavirkning
fra andre Sprog, hedder a (az foran Vokaler).
Den er ubøjelig, hvilket ogsaa gælder attributive
Adjektiver: a gazdag gróf, den rige Greve,
Plur. a gazdag grófok; a grófok gazdagak
betyder derimod »Greverne er rige«, idet Kopula
ikke anvendes i saadanne Tilfælde. Efter
Talord og hány, hvor meget? bruges Plur.
overhovedet ikke, f. Eks. hány ember? hvor mange
Mennesker? három ember beszél, tre
Mennesker taler (ogsaa Verbet i Sing.). De forsk.
Kasus dannes ved Kasussuffikser, af hvilke der
findes 21, de samme baade i Sing. og i Plur.
Akkusativ betegnes ved -t: hala-t, embert, Plur.
halakat, embereket (smlg. finsk minu-t, mig).
Genitiv findes ikke, men erstattes ved Dativ,
der udtrykkes ved Endelsen -nek (-nak): a
fiunak tanltója, Drengens Lærer, egl. Drengen
Lærer hans (smlg. jysk og tyske Dialekter), ogsaa
blot a fiu tanltója. De øvrige Kasus svarer
mere til vore Sprogs Præpositioner med deres
Styrelse: halba ind i Fisken, halban i Fisken,
halból ud af Fisken, halra op paa Fisken, halon
paa Fisken, halról ned ad Fisken, haltól fra
Fisken, halhoz hen til Fisken, halnál, ved
Fisken, halért for Fisken, halig indtil Fisken,
hallal (af halval) med Fisken, hallá (af halvá)
(blive) til Fisk, halul, som Fisken, halasból
tillige med Fisken, halkép ligesom en Fisk,
Kolozsvárott i Klausenburg, tavaszkor, om
Foraaret; i Plur. paa samme Maade efter
Pluralismærket: halakba, halakban o. s. v. At disse
forsk. Suffikser opr. er selvstændige Ord, ses
let i Tilfælde som tavaszkor og délkor, ved
Middagstid, hvor kor er Substantivet »Tid«, der
ikke er kommet ind under Vokalharmonien,
medens det f. Eks. i Modsætning til halban
hedder Béscben i Wien, i Modsætning til halon
Pesten i P; i halkép er kép Substantivet
»Billede« (samlg. lat. instar). I andre Tilfælde er
Forbindelsen nærmere og Vokalharmoni
indtraadt; ban, ba, ból (ben, be, böl) er i
Virkeligheden forsk. Kasus af Ordet bele, Indre; i
det ældre Sprog hedder det endnu f. Eks.
paradisumben, i Paradis, der nu hedder
paradicsomban, világbele, til Verden, nu világba. I
Overensstemmelse med disse Forhold findes der
paa Magy. ikke Præpositioner, men
Postpositioner, f. Eks. az atya után, efter Faderen, az
atya ellen, mod Faderen.
Svarende til vore Sprogs Possessivpronomener
anvender Magy. Personalsuffikser føjede til
Substantiverne: lábam, min Fod, lábad, din
Fod, lába, hans Fod, lábunk, vor Fod, lábatok,
eders Fod, lábok, deres Fod; i Plur. lábaim,
mine Fødder, lábaid, lábai, lábaink, lábaitok,
lábaik. Efter Rodstavelsens Kvalitet hedder det
szemem, mit Øje, hösöm, min Helt, o. s. v. Til
disse Former kan atter føjes Kasussuffikser:
szememben, i mit Øje, i Modsætning til Finsk,
hvor Personalsuffikset sættes sidst, men i
Tilslutning til Tyrk. Er et personligt Pronomen
styret af en Præposition, føjes
Personalsuffikserne hertil: utánam, efter mig, ellenem, mod
mig, alám, under mig. De føjes ogsaa til fl. af
Kasussuffikserne: bennem, i mig, benned, i dig,
velem, med mig, et Bevis for, at disse opr. er
selvstændige Ord; nekem, for mig, bruges til at
udtrykke »jeg har«: nekem virágom van, jeg
har en Blomst, egl. for mig Blomst min er.
Endelig kan Personalsuffikserne ogsaa
forbindes med Talord: kettönk, vore to, ell.: to af os.
Verbalbøjningen er meget rigt udviklet. Det
ejendommeligste Forhold her er dette, at Verbet
har forsk. Endelser, efter som Objektet er
bestemt ell. ubestemt (saaledes ogsaa i Ugrisk og
Mordvinsk): látom a gyermeket, jeg ser
Drengen, gyermeket látok, jeg ser en Dreng.
Endelserne i den bestemte Bøjning er de opr. og
stemmer i det væsentlige med
Personalsuffikserne ved Navneordene, f. Eks. várom, várod,
várja, jeg, du, han venter det, kalapom,
kalapod, kalapja, min, din, hans Hat. Der er altsaa
en vis Tilnærmelse mellem Verber og Nominer,
hvilket ogsaa viser sig deri, at
Pluralisendelserne i Verberne indeholder et k ligesom
Personalsuffikserne, og at visse Verbalformer kan
fungere som Adjektiver, f. Eks. a hallottam
beszéd, den Tale, jeg har hørt, egl. den
jeg-har-hørt-den Tale.
Futurum dannes ved Indskydelse af
Stavelsen -and- (-end-): várandok, jeg vil vente.
verendek, jeg vil slaa, ell. nu oftest, ved
Efterligning af Tysk, med et Hjælpeverbum: várni
fogok.
Til Infinitiv kan Personalsuffikserne føjes:
mondani, at sige, mondanom, »min Sigen« ɔ: at
jeg siger, távol legyen mondanom, »fjern være
min Sigen« ɔ: det være langt fra mig at sige.
Hjælpeverberne lade og kunne udtrykkes
ved Indskydelse af Stavelserne at (et) og hat
(het), f. Eks. váratok, jeg lader vente, várhatok,
jeg kan vente; de kan forbindes: várathatok,
jeg kan lade vente, og ved Tilføjelse af
Stavelsen gat (get) kan desuden en Handlings
Hyppighed udtrykkes: várgattathatok, jeg kan ofte
lade vente. Overhovedet besidder Magy., som
de beslægtede Sprog, en stor Mængde
Afledningsendelser til Betegnelse af alle mulige
Forhold: tanitani, lære, tr., tanitó, en Lærer,
tanulni, lære, intr., tanuló, Elev.
I Brugen af Præfikser fjerner Magy. sig
stærkt fra de øvrige finsk-ugriske Sprog, hvor
Ordet altid begynder med Ordstammen;
Verberne kan saaledes præfigeres med be, ind
(bevinni, bringe ind), ki, ud (kiejteni, udtale),
fel, op (felkelni, staa op) o. s. v.
M. H. t. Ordstillingen maa navnlig mærkes,
at Fornavne, og i Reglen ogsaa Titler, sættes
efter Slægtsnavnet: Petöfi Sándor, Alexander
Petöfi; Jókai Mór, M. Jókai.
Ordforraadet i Magy. har et
overordentlig broget Udseende og afspejler de mange
forskellige Berøringer, som Sproget har været
udsat for. Ligesom de finsk-ugriske Sprog i det
hele taget viser Spor af i en tidlig Tid at have
befundet sig i Nærheden af de iraniske Sprog,
der opr. har været langt mere udbredte mod
N. og V., saaledes findes der ogsaa i Magy.
indoeuropæiske Ord, der maa være komne ind i
Sproget ad denne Vej, altsaa før Magyarerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
