- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
426

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mahillon, Victor Charles - Mahishmati - Mahl - Mahler, Arthur - Mahler, Franz Joseph - Mahler, Gustav - Mahlmann, Siegfred August - Mahmud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mahillon [mai’jå], Victor Charles,
belg. Musikolog, f. i Bryssel 10. Marts 1841,
Direktør for det kgl. Instrumentmuseum i
Bryssel, som under hans Ledelse har udviklet sig
til et af de første af sin Art i Europa. Af hans
mange Skr mærkes Élements d’acoustique (1874)
og Catalogue du musée instrumental de
Bruxelles
, I—V (1880—1922) med analytiske og
historiske Undersøgelser, Illustrationer etc., Les
instruments a vent
(1907).
A. H.

Māhishmatī, gl. Navn paa to Byer i Dekan:
1) i Maisur (?): Kong Nīla’s Residens, som
deltog i den store Kamp, der udgør
Hovedbegivenheden i Mahābhārata. Guden Agni
(Ilden) var bleven forelsket i Nīla’s Datter, og da
han fik hende til Ægte, beskyttede han fra den
Tid Byen, saa at ingen turde angribe den, og
skænkede Kvinderne der den Frihed ikke at
være bundne til een Mand. 2) (Chulī)
Maheçvar ved Nerbudda (?): Arjuna
Kārtavīrya
’s Residens (se Haihaya’erne).
(S. S.). D. A.

Mahl [ma’l] (Søv.), Forskellen paa et
Krumtømmers Yderkanter ell. disses Afstand fra
Midtlinien. Rormahl, en Skabelon (dannet
af Bræder), der danner en Kopi af Rorets
Forkant, og som navnlig viser de Steder paa
denne, hvor Bortappene er anbragt. En saadan
Rormahl medgaves i Træorlogsskibenes Tid
disse paa Togt, for at man — hvis Roret blev
slaaet itu — des hurtigere kunde konstruere
et nyt uden at behøve at foretage Opmaalinger
under Vandlinien paa Skibenes Agterstævne.
C. B-h.

Mahler [’ma.lər], Arthur, østerr.
Kunsthistoriker (1872—1916), vandt især Navn ved
sin Vejledning til Malerisamlingen i Louvre:
Paintings of the Louvre. Det var ogsaa paa
Engelsk, han docerede Kunsthistorie i Rom,
hvor han en Tid var Prof. M. var med i »Pester
Lloyd«’s Redaktion.
A. Hk.

Mahler [’ma.lər], Franz Joseph, tysk
Optiker (1795—1845), Medejer af det af
Fraunhofer grundede optisk-mekaniske Institut i
München. M. har fabrikeret fl. store Kikkerter,
saaledes til Pulkova og Boston.
J. Fr. S.

Mahler [’ma.lər], Gustav, bøhmisk
Komponist og Dirigent (1860—1911), uddannede
hovedsagelig sine store musikalske Evner paa
egen Haand, men studerede en Tid lang ved
Wiens Univ. (Brückner) og Konservatorium.
Sin Løbebane begyndte han allerede 1880 som
Operakapelmester og virkede efterhaanden i
Prag, Budapest, Hamburg (6 Aar ved
Stadtteatret) og endelig i Wien, hvor han (1897)
blev Kapelmester, senere Direktør ved
Hofoperaen og tillige Leder af de filharmoniske
Koncerter. 1907 gik han til Amerika, blev
Dirigent ved Metropolitan Operaen og siden ved
det filharmoniske Orkesters Koncerter i New
York. Overanstrengelse og et svageligt
Helbred nødte ham til at afbryde Opholdet, og
kort efter Hjemkomsten til Wien døde M. —
M. var en af Tidens ypperste Dirigenter;
begavet med glimrende Hukommelse og »Øre«,
i Besiddelse af et ildfuldt Temperament og en
levende Begejstring, dertil en utrættelig
Arbejder og i Stand til at aftvinge sine
Undergivne deres yderste Ydeevne, var han lige
fremragende i Operahus, Koncertsal og som
Administrator; hans Uvillie mod at slaa af paa
Fordringerne bragte ham imidlertid tit i
Konflikter, især i de senere Aar, da Helbredet
svigtede, og saadanne Forhold var Aarsag til,
at han opgav en løfterig Virksomhed i Wien.
— Mere og mere tog dertil den skabende
Gerning M. fangen. Hans Ungdomsværker,
deriblandt en Opera, Kammermusik, »Lieder eines
fahrenden Gesellen« og Bearbejdelsen af
Weber’s Udkast til Operaen »Die drei Pintos« vakte
ikke stor Opsigt, men des mere kendt og omtalt,
baade beundret og bekriget, blev han som
Komponist af en Række Symfonier, Værker af stort
Omfang og broget Indhold, Udslag af M.’s
stærke Temperament, Fantasi og
Musikbegejstring, til Dels ogsaa af hans Beundring for
Bruckner, Værker, hvori sublime Ideer (ofte
aandrig udtrykt), staar Sdde om Side med
»folkelig« Naivitet, ja Banalitet, hvori ikke
blot orkestrale Virkninger er udnyttede til det
yderste, men ogsaa Menneskestemmen, baade
som Solosang og Kor, er taget i Brug. Uden at
høre til Program-Musikken i egl. Forstand har
de fleste af Symfonierne et bestemt »Indhold«,
der enten er udtrykt i Titler (til de enkelte
Dele) ell. i en ledsagende Tekst; 8 Symfonier
fremkom i M.’s levende Live, en 9. og et
symfonisk Værk »Lied von der Erde«, for Tenor
Alt og Orkester efter hans Død; fl. af dem har
vundet stor Udbredelse, men er blevet ret forsk.
bedømt. Andre kendte Værker af M. er »Das
klagende Lied« (Soli, Kor, Orkester), »Lieder
aus des Knaben Wunderhorn«,
»Kindertodtenlieder«.
W. B.

Mahlmann [’ma.lman], Siegfred
August
, tysk Forfatter, f. i Leipzig 13. Maj
1771, d. smst. 16. December 1826. Han
studerede Jura, Filosofi og Litteratur i Leipzig, var
en Tid Boghandler, redigerede 1805—16
»Zeitung für die elegante Welt«, 1810—18
»Leipziger Zeitung«. For en Presseforseelse blev
han 1813 af Franskmændene idømt
Fængselsstraf. Efter at have studeret
Naturvidenskab og Statsøkonomi blev han 1821 udnævnt
til Direktør for »Leipziger Ökonomische
Societät«. Han har udg. en Samling »Gedichte«,
af hvilke fl. er kendte endnu i vore Dage,
baarne oppe af iørefaldende Melodier, f. Eks.
»Gott segne Sachsenland«, og »Erzählungen und
Märchen«. Hans Drama »Herodes vor
Bethlehem« er en Parodi paa Kotzebue’s »Hussiten
vor Naumburg«. »Sämtl. Werke« (3 Bd, 1859).
(C. A. N.). C. B-s.

Mahmud [mah’mu.d], Navn paa to Sultaner
af det osmanniske Dynasti:

1) M. I, Søn af Mustafa II, Efterfølger af
Ahmed III, regerede 1730—54. Han vendte de
tyrk. Vaaben fra Persien mod Rusland og
Østerrig, men kæmpede uden Held.

2) M. II, Søn af Abd-ul-Hamid I, f. 1785,
regerede 1808—39, er en af de
ejendommeligste Figurer i den tyrk. Sultanrække. Hans
ældre Broder, Mustafa IV (1807—08) vilde lade
ham dræbe, men M. blev reddet af Storvesiren
Mustafa Bairaktar, der detroniserede Mustafa
IV; denne blev derpaa selv dræbt tillige med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free