Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mahogni - Mahomed - Mahón - Mahonia - Mahon - Mahratter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mahogni [ma’ho’ni], Veddet af den i
Mellemamerika, Meksiko og Ostindien voksende
Swietenia Mahagoni. Veddets Art er ret forsk.,
efter som Træet har vokset paa Fastlandet ell.
paa Øerne, hvor det ikke bliver nær saa stort
som paa Fastlandet, men giver et smukkere
Ved. M., der har vokset paa ikke for sumpet
Jordbund, er tæt, haardt og tungt, ofte smukt
masret; det svinder kun lidt, faar vanskelig
Revner og angribes næsten ikke af Orm. En
smukt masret Sort M. er det saakaldte
Madeira-M. fra Bahamaøerne. Forsk. andre
Vedarter kaldes undertiden ogsaa M., saaledes
Jarrah, Australsk M. af Eucalyptus
marginata, afrikansk M., ogsaa kaldet
Cailcedra ell. afrikansk Teak, af
Khaya senegalensis, og nogle fra Cedrela-Arter
stammende Sorter Cedertræ.
K. M.
Mahomed, se Muhammed.
Mahón [ma’ån], Puerto M., Hovedstad
paa Øen Menorca i den baleariske Øgruppe i
Middelhavet Ø. f. Spanien. Den ligger paa Øens
Sydøstkyst nær ved Vestenden af Fjorden Ria
M., der skærer sig dybt ind i Landet og
danner en fortræffelig Havn, der p. Gr. a. sin
Rummelighed og Dybde altid har været
berømt som Krigshavn med Arsenal og stort
Sygehus. Byen, som (1920) havde 19500 Indb.,
ligger amfiteatralsk paa en c. 60 m høj
Skraaning. Mange af dens snævre Gader er saa stejle,
at Vogne ikke kan køre der. Med sine hvide
Huse uden Balkoner minder den meget om det
eng. Gibraltar. M. driver Østersfiskeri,
Salttilvirkning, Fabrikation af Skotøj og
Bomuldsvarer samt Handel med Vin, Ost, Grønsager og
Kvæg. M. har tabt den Bet., den havde i 18.
Aarh., da den 1708—82 stod under England
og var Frihavn. Nutildags er den Anløbssted
for Dampskibslinierne Gibraltar—Malta og
Frankrig—Algier, og et Telegrafkabel fører fra
M. til Barcelona.
C. A.
Mahonia Nutt., Slægt af Berberisfam. nær
Berberis og af nogle forenet med denne,
stedsegrønne Buske med ulige finnede og
tornet-tandede Blade. De gule Blomster sidder i Klase
i Hjørnerne af Knopskæl og er byggede omtr.
som hos Berberis; Bægerbladene sidder i 3
Kredse. Bærrene er sorteblaa. Over 20 Arter
i Asien, Nordamerika og især i Meksiko. Flere
Arter dyrkes i Haver som Prydbuske, saaledes
M. aquifolium Nutt., M. fascicularis Lindl. og
M. repens Lindl. (c. 30 cm høj) fra
Nordamerika; Bærrene leverer i deres Hjemland en
gæret Drik. M. japonica D. C. (Østasien) har meget
tykke og stive, faatandede Blade og store
Højblade. Bastarder er alm.
A. M.
M. aquifolium, hvis Blade finder udstrakt
Anvendelse til Kransemateriale, formeres ved
Frø, som i Reglen ligger 1 Aar i Jorden, før
det spirer. Varieteterne af M. aquifolium
formeres ved Frø, der saas tidligt om Efteraaret,
hvorefter de spirer om Foraaret, Varieteterne
ved Rodskud, da de ikke er konstante af Frø.
M. japonica maa saas i Kasser, og første Aar
efter Spiringen maa de holdes i Potter og
overvintres frostfrit, ligesom de maa dækkes
de første Vintre efter Udplantningen. De ynder
en dyb, kraftig Muldjord.
(L. H.). P. F.
Mahon [mə’houn], se Stanhope.
Mahratter (Marāṭha, ogsaa skrevet
Mar(h)at(t)(h)er, Maharatter; jfr.
Mahārāshṭra), det forindiske Folk, som taler
Marāthi, omtr. 19 Mill., Ø. f. de vestlige
Ghats indtil hen imod Nāgpur, fra Taptī i N.
til Kistnas øvre Løb i S., fra Daman til S. f.
Goa, ɔ: væsentlig Indur, Haidarabad og den
midterste Del af Præsidentskabet Bombay.
Deres Dynastier strækker sig videre, og deres
politiske Magt har været meget vidt udbredt.
De er af Middelhøjde, kraftig byggede,
brunlige, Kvinderne lysere. Almuen hører væsentlig
til Kunbi-Kasten (Agerdyrkere). Marātha
i snævrere Forstand er den Del af Folket (en
særlig Kaste), som, regner sig for
Kshattriya’er, føjer ráo (»Konge«) til deres Navn,
er i alle Henseender kraftigere, virksommere og
intelligentere end Almuen, hengivne til milit.
Idrætter; de skal have udgjort Kernen i
M.-Hærene. Øverst staar Brahmanerne. I Krigene
mellem Stormogulerne i Delhi og de
uafhængige muhammedanske Stater paa Dekan
Ahmednagar og Bidshpur spillede en M.
Friskare-høvding Shāhjī Bhonsla (c. 1634) en betydelig
Rolle paa de sidstes Side. Han efterlod sin Søn
Sivajī, M.’s første Konge (1674—80) (se
Indien, »Historie«), et lille Len og en Skare
Følgesvende. Sivajī dannede et nationalt Parti
af Hindu-Stammerne paa Dekan imod
Muhammedanerne baade i S. og N. og tog snart Parti
for den ene, snart for den anden, og idet
Muhammedanerne gensidig oprev hinanden, blev
M. snart den mægtigste Magt paa Dekan.
Sivajī’s Søn Sambhajī (1680—89) tilbragte hele
sin Regering med Krige mod Portugiserne og
Stormogulerne, indtil han blev fangen, blindet,
lemlæstet og dræbt af Aurangseb. Med hans
Søn Sahu forfaldt Kongefamilien; han
overlod Regeringen til sin Minister, en Brahman,
med Titelen Peshvā, hvis Værdighed blev
arvelig; Kongerne beholdt kun en formel
Overhøjhed og Fyrstendømmerne Sātāra (som
tilfaldt Englænderne ved den der regerende Linies
Uddøen 1848) og Kolhāpur (bestaar endnu,
ved Adoption). Det var Peshvā’erne i Puna
(1718—1818), som udvidede M.’s Magt og
Omraade saa overordentlig; men til Gengæld havde
de stadige Stridigheder med deres nominelle
Vasaller i Nāgpur, Indur, Gwalior og Baroda.
Da den 3. Peshvā (1740—61) havde gjort
Indfald i Pandshab (1760), tilføjede dette Lands
Herre Afghaneren Ahmad Shah M. det
frygtelige Nederlag ved Pānīpat (7. Jan. 1761), som
Holkar’en af Indurs Forræderi
fuldstændiggjorde. Peshvā’erne forvandt aldrig dette Knæk,
især da der kom Familiestridigheder til, som
gav Englænderne Lejlighed til Indblanding (de
3 M.-Krige 1779—81, 1803—04, 1817—18); 1818
blev den 7. og sidste Peshvā britisk Pensionær,
og hans Land indlemmedes i Præsidentskabet
Bombay. Hans Adoptivsøn Nānā Sāhib
stillede sig 1857 i Spidsen for de oprørske Sepoys
i Cawnpur og blev udraabt til Peshvā af M.;
han bedækkede sit Navn med Skændsel ved sin
umenneskelige Lumskhed og Grusomhed. —
Nāgpur havde navnlig Fremgang i Bengalen
og Orissa, Indur og Gwalior mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>