- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
431

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maillotins - Maimakterion - Maimana - Maimatshin - Maimbourg, Louis - Maimene - Maimon - Maimon, Salomon - Maimonides

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at de for en stor Del var væbnede med
Blykøller (maillots), som de havde bemægtiget
sig paa Raadhuset. Efter henimod to Maaneders
Forløb var Opstanden dæmpet.
P. M.

Maimakterion var i Oldtidens Athen Navnet
paa Aarets 5. Maaned, svarende til
November—December.
H. H. R.

Maimana (Maimene), Prov. i det
nordlige Afghanistan, har et Areal af 12300 km2
med c. 100000 Indb. Sydgrænsen dannes af
Bjergkæden Bend-i-Turkestan, fra hvilken
talrige Bække strømmer ned og flyder til
Murgab, Sangalak og Kaissor. Ved Foden af
Bjergene er Landet derfor frugtbart, medens det
længere mod N. hen imod den russ. Grænse
bliver ørkenagtigt. Befolkningen bestaar af
bosiddende Tadshiker og Usbeger samt
nomadiserende Turkmener. Hovedstaden M. ligger
ved Sangalak og har 2500 Indb., der driver
Handel med Heste, tørrede Frugter og
Tæpper.
M. V.

Maimatshin (russ. Kitaiskaja
Sloboda
), Handelsstad i Mongoliet, ligger ved den
russ. Grænse over for Byen Kiachta, fra
hvilken den adskilles ved en 21 m bred neutral
Londstrimmel. 1727 blev her Handelen mellem
Rusland og Kina tilladt; men senere, da
Traktathavnene aabnedes, har disse taget den
største Del af Tehandelen, og efter Aabningen af
den sibiriske Jernbane ophørte Handelen over
M. næsten ganske.
M. V.

Maimbourg [mæ’bu.r], Louis, fr.
Kirkehistoriker, f. 1610, d. 1686. M. er født i Nancy,
gik 16 Aar gl ind i Jesuitordenen og blev efter
sine Studier i Rom Prof. ved Kollegiet i Rouen.
Han var en Tid Modeprædikant, som han blev
Modekirkehistoriker. Hans Skr har store
formelle Fortrin, men de vrimler af Fejl. Han
brugte Historien til at bekæmpe sine
Modstandere med og til at vinde de Stores Gunst. Han
skrev mod Jansenisterne, Lutheranerne og
Kalvinisterne. I sin Histoire des Iconoclastes
søgte han at vinde Kong Ludvig XIV’s Gunst
ved at forsvare dennes Rettigheder over for
Pavestolen, i sin Histoire du Schisme des
Grecs
søgte han saa at berolige Pave Innocens
XII. Han sluttede sig saa nøje til Ludvig XIV
mod Paven, at han maatte træde ud af
Jesuitordenen, men blev saa kgl. Historiograf med
høj Løn. Han leverede det hist. Forsvar for
Hugenotforfølgelserne i sin Histoire du
Calvinisme
. Nu læser ingen M., der nød en saa
overordentlig Anseelse i sin Tid.
L. M.

Maimene, se Maimana.

Maimon, d. s. s. Mandril, se Bavianer.

Maimon, Salomon, jød. Filosof
(1754—1800) var f. i Litauen, hed opr. Salomon ben
Josva og antog Navnet M. efter den jød.
middelalderlige Filosof Maimonides; han oplærtes
til Rabbiner, men drog, drevet af Tørst efter
Viden, til Tyskland, hvor han kom i
Forbindelse med Filosoffen Mendelsohn og andre af
sine fremragende Racefæller, der paa
forskellig Maade ydede ham Støtte; stedse førte
han dog en omflakkende Tilværelse uden fast
Beskæftigelse og led ofte ligefrem Nød; med
ypperlige Aandsevner, der satte ham i Stand
til at fordybe sig i de forskelligste
videnskabelige Problemer med sjælden Klarhed og
Skarphed, forenede han en vaklende og problematisk
Karakter, som ikke formaaede at blive Herre
over de store Vanskeligheder, hans Afstamning
og Opdragelse lagde paa hans Vej; af sit Livs
Tildragelser har han i sin Selvbiografi givet
en gribende — utvivlsomt dog noget farvet —
Fremstilling. Under Læsningen af Kant’s
Hovedværk nedskrev M. en Kritik, der udkom
som »Versuch über die
Transcendentalphilosophie« (1790), hvorom Kant selv sagde, at
ingen Kritiker bedre havde forstaaet ham, og
hvori der, ligesom senere i »Versuch einer
neuen Logik« (1794) gives en meget skarpsindig
Drøftelse af Grundprincipperne i den kritiske
Filosofi. Ikke blot Formerne men ogsaa Stoffet
for vore Forestillinger stammer fra
Bevidstheden, Ding an sich er et ganske imaginært
Begreb og kun Udtryk for vor Bevidstheds
irrationelle Grænser, og en sikker Erkendelse
gives derfor kun i Logik og Matematik. Vor
Trang til Fuldkommenhed kræver Totalitet i
Erkendelsen, men hvad Kant kalder Ideer,
opstaar i Virkeligheden af Indbildningskraften og
ikke af Fornuften, og alle Totaliteter bliver
begrænsede, saa snart vi forsøger at forestille os
dem; etiske og religiøse Værdier beror derfor
paa vor Stræben og ikke paa de Forestillinger,
vi danner. M.’s Kritik er baade den mest
dybtgaaende og mest frugtbare, og han fik tillige
ikke ringe Bet. for Fichte. (Litt.: J.
Fromer
, »M.’s Leben« [191]; F. Kuntze, »Die
Philosophie S. M.’s« [Heidelberg 1912]).
W. N.

Maimonides ell. Mose ben Maimon, f.
1135 i Cordoba, d. 1204 i Fustat (Kairo), jød.
Religionsfilosof, Lovlærd, Astronom og Læge.
Han var af en lovlærd Slægt og blev oplært i
Talmud af Faderen, samtidig med at han
indførtes i de arab. Videnskaber. Da
Almohaderne 1148 erobrede Cordova og forbød Jøder og
Kristne at bo der, forlod hans Familie Byen,
og efter en Del Aars Ophold andre Steder i
Spanien drog de 1160 til Fez, hvor de maatte
leve som Muhammedanere. 1165 rejste de til
Palæstina og besøgte Jerusalem, men drog
derfra til Ægypten og slog sig ned ved Fustat, en
ældre Del af Kairo. En Tid levede han som
Juveler, men mistede sin Formue og begyndte
nu at virke som Læge. I denne Egenskab
naaede han stor Berømmelse og blev Huslæge for
Saladin’s Vesir al-Qadi al-Fadil. Samtidig drev
han sine Talmudstudier og fuldendte
1168 Kitab al-siradj (»Lampen«), en arabisk
Kommentar til Mishna, der senere blev overs.
til Hebraisk og tryktes i Neapel 1492. Overalt,
hvor han fandt Tilknytning, udfoldede han heri
sin Viden af naturvidenskabelig og filos. Art.
Paa talmudisk Omraade er hans Hovedbedrift
ikke Kommentaren, men den Kodifikation han
foretog af det jød. Lovstof. I Talmud findes
dette spredt i usystematisk Form. M. samlede
først den jød. Lov i 613 Bud, ordnet i 14
Grupper; dette Værk, »Bag om Budene«, var opr.
Arabisk, men blev oversat paa Hebraisk som
sefær ha-miswot (udg. med fr. Overs. af M.
Bloch, Paris 1888). Det var Forløberen for
hans Hovedværk paa dette Omraade, mishne
tora
ell. jad ha-chazaqa fra 1180, som paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free