Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maimonides - main - Main (Flod) - Maina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlag af Biblen, den palæstinensiske og den
babylonske Talmud, Midrash’erne og Gaonernes
Responser behandler hele det jød. Lovstof i
systematisk Orden, tilrettelagt i 14 Dele. Dette
Værk vakte en Del Modstand p. Gr. a. sit Brud
med den traditionelle Metode, men vandt stor
Indflydelse og blev et Grundlag for de senere
jød. Studier. Medens Talmud og de tidligere
lovkyndige Værker var skrevet paa Aramæisk,
var dette Værk skrevet paa Hebraisk, men
blev ogsaa oversat paa Arabisk. Det tryktes i
Italien o. 1480 (sidst udg. i Leipzig 1862). Sin
Religionsfilosofi har M. nedlagt i det
o. 1190 fuldendte arab. Skrift »De Vildfarendes
Vejleder«, kort efter i hebr. Overs. more
nebukim ved Samuel ben Tibbon (1204); det blev
trykt 1480, siden oversat to Gange til Latin,
sidst 1629 af Buxtorf. Den opr. Tekst blev trykt
med fr. Overs. af Munk (Paris 1856—66); i 19.
Aarh. er det blevet oversat til andre europ.
Sprog. I dette Værk søger M. at skabe et
tilsvarende Værk for Jøderne som de arab.
Filosoffer havde skabt for Muhammedanerne,
nemlig et omfattende metafysisk System, hvori
Fornuften forenes med Aabenbaringen, d. v. s.
Aristoteles med Biblen. For ham er Gud den
første Aarsag. Hans Eksistens, Enhed og
Ulegemlighed kan bevises med Fornuftgrunde, men
han kan ikke defineres og er uden Relationer;
derfor kan der ikke tillægges ham Attributter,
og han kan kun beskrives negativt. Positive
Atributter, som de ortodokse muslimtiske
Teologer tillægger Gud, vilde ogsaa ophæve hans
Enhed. Forholdet mellem Gud og Verden
opfattes som i muhammedansk Metafysik: over
hver af de 9 Sfærer staar en »Intelligens«; den
første er skabt af Gud, de andre emaneret af
hinanden. Den laveste leder den menneskelige
Intelligens, hvoraf Individerne afledes. M.
søger at vise, at den dermed skabte
Lovmæssighed ikke udelukker Profeti og Mirakler. Men
han hævder, at det Onde ikke har nogen reel
Eksistens. Gennem allegorisk Fortolkning viser
M. dette Systems Overensstemmelse med
Biblen. Værket vakte megen Kritik, en lignende,
som Aristotelikeren Ibn Rushd vakte hos
Muhammedanerne. I Modsætning til denne
hævdede M. udtrykkelig, at Guds Alvidenhed og
Forsyn gælder Individer, ikke blot universalia,
men anklagedes som han for at hævde
Sjælenes Enhed og dermed nægte Opstandelse, og
for at regne med Muligheden af Universets
Evighed. Striden var bitter ogsaa efter hans
Død. Den forelagdes en kristen Myndighed, der
omkr. 1234 befalede, at M.’s Værker skulde
brændes. M. forfattede andre filos. Værker, et om
Guds Enhed, et om Lykken og en Logik. Paa
Lægevidenskabens Omraade forfattede
M. et Værk i 2 Bd om Gift og Modgifte, udg.
paa Fransk: Traité des Poisons af Rabbinowics
(1865), paa Tysk: »Gifte u. ihre Heilungen« af
M. Steinschneider (1873). Han skrev om Astma,
om Hæmorrhoider, en Kommentar til
Hippokrates’ Aforismer og et Skrift om Hygiejne, der
blev oversat til Latin (Tysk af Winternitz, 1843).
Hans Død vakte alm. Sorg bl. Muhammedanere
og Jøder. Hans Lig førtes til Tiberias, hvor
hans Grav nu vises. M.’s Bet. ligger væsentlig
inden for Jødedommen. Men i Medicinen og
navnlig Religionsfilosofien, hvor han har
arbejdet videre paa den arab. Tradition, har han
virket som et Mellemled mellem Orienten og
Europa og bl. a. faaet Indflydelse paa de store
kristne Skolastikere.
J. P.
main [mæ], Haand; (mus.), m. d. (droite)
[mæ-drwat], højre, m. g. (gauche) [mæ-’go.∫],
venstre Haand.
Main [majn] (lat. Moenus), den største af de
til Rhinens højre Bred strømmende Bifloder,
opstaar ikke langt fra Mainleus i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberfranken af den røde
(Roter M.) og hvide (Weisser M.) M. Førstnævnte
opstaar i en Højde af 480 m ved Grunden af
Klippen Gottesfeld paa Østranden af de
frankiske Jurabjerge i Distriktet Pegnitz og løber
forbi Baireuth. Hvide M. udspringer i
Fichtelgebirge paa den østlige Skrænt af Ochsenkopf
i en Højde af 894 m. Fra disse Kildefloders
Forening strømmer M. med vestlig
Hovedretning og beskriver fra Schweinfurt til
Aschaffenburg de karakteristiske Krumninger, ved hvilke
de tre saakaldte M.-Halvøer fremkommer. Den
sidste af disse, der ligesom den første gaar i
Retning fra N. til S., opfyldes af
Spessart-Bjergene. Ved Aschaffenburg træder M. ind i
M.-Sletten, strømmer forbi Hanau, Offenbach,
Frankfurt a. M. og den for sin Vin bekendte
Hochheim og udmunder med en Bredde af 210
m skraas over for Mainz (82 m o. H.). Længden
beløber sig til 495 km (direkte Afstand fra
Kilden til Mundingen 225 km.). M. er sejlbar i en
Længde af 330 km fra Regnitz’ Udmunding; dog
hemmes Besejlingen af Floden ved de forsk.
Dybdeforhold og de store Krumninger. I tørre
Somre er Sejladsen ikke sjælden umulig ovf.
Offenbach. Ved Ludvigs-Kanalen er M. gennem
Regnitz og Altmühl forbunden med Donau.
Flodsystemets Størrelse er 27400 km2. M.
optager i venstre Bred Regnitz, Tauber, Mudau,
Mümling og Gersprenz og i højre Bred Rodach,
Itz, Baunach, Wern, Frankisk Saale, Lohr,
Kinzig og Nidda. Vindyrkning er temmelig stærkt
udbredt i hele Flodomraadet, ved M. selv
særlig ved de store Bugter mellem Schweinfurt og
Aschaffenburg med Midtpunkt omkr. Würzburg
og ved Flodmundingen ved Hochheim. Navnet
M., der af Romerne benævntes Moenus,
kommer af det keltiske Moinas ell. Moinos og
betyder opr. Flod.
N. H. J.
Maina, Mani, Magne, Landskab paa den
gr. Halvø Morea i Prov. Lakonien. Til M. hører
Moréas midterste og sydligste Halvø, der ender
i Kap Matapan; Landskabet har fra N. til S.
en Længde af 60 km, mod N. en Bredde af 25—30
km, medens Halvøens Bredde kun er 8—11 km.
Det er for største Delen opfyldt af den sydlige
Fortsættelse af Pentedactylon- ell.
Taygetos-Bjergene, der paa Halvøen har Toppe paa 1468
m. og i den nordlige Del af Landskabet paa
2408 m. De 8 Mdr. af Aaret ligger Sneen paa
Bjergtoppene. Kysterne er høje og stejle,
særlig Østkysten, og de talrige smaa Vige er kun
tilgængelige for Smaaskibe. Omkr. de smaa
Landsbyer, der skjuler sig i Bjergenes
Fordybninger, trives ypperlige Morbær, Oliven og
Figen. M., der bebos af de krigerske Mainiater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
