Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maine (Stat) - Maine, Henry James Sumner - Maine, Louis Auguste de Bourbon, Hertug af - Maine de Biran - Maine-et-Loire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af samtlige valgberettigede Indb., ligeledes
Medlemmerne af Statsraadet, 7 i Tallet, Senatet (31)
og Repræsentanternes Hus (151). Dommerne
vælges paa 7 Aar. I Kongressen i Washington
har M. 4 Repræsentanter og 2 Senatorer.
Hovedstad er Augusta (s. d.), den største By
Portland (s. d.). M. blev koloniseret i 1.
Halvdel af 17. Aarh. af eng. og fr. Kolonister; 1652
blev Landet forenet med Massachusetts,
hvorfra det først blev udskilt 1820 som en egen Stat.
(Litt.: W. Macdonald, The Government
of M. [New York 1902]; M. Historical Society’s
Collections, 46 Bd [Portland 1865—1916]; H. S.
Burrage, Beginnings of Colonial M.
[Portland 1914]).
N. H. J.
Maine [mein], Henry James Sumner,
Sir, eng. Retslærd, f. 15. Aug. 1822 i Nærheden
af Leigthon, d. 3. Febr 1888 i Cannes. Efter 1844
paa en glimrende Maade at have afsluttet sine
Universitetsstudier i Cambridge, blev han 1845
Tutor i Trinity Hall smst., 1847—54 Prof. smst.,
1850 Advokat, 1862—69 Medlem af den indiske
Regering, s. A. Corpus Prof. i Oxford, 1871
tillige Medlem, af Statsraadet for Indien, 1877
Master of Trinity Hall i Cambridge, 1887
Whewell Prof. i Oxford. I Indien virkede M. med
levende Interesse for og Forstaaelse af Land og
Folk og med utrættelig Iver efter altid at finde
den mest farbare Vej i Forsøget paa at
formidle indisk Sæd og Skik med eng.
Reformtanker; Opholdet i Indien har sikkert ogsaa
bidraget til at klare og fæstne M.’s Syn paa de
retslige Ideers Udvikling. Sin Forfatterbane
indledede M. med en romerretlig Afh. Roman
Law and Legal Education (1856), fra 1852 havde
han beklædt et af Lincoln’s Inn oprettet
Lektorat i Romerret, og Studiet af denne Verdensret
afsatte betydningsfulde Spor i M.’s senere
Værker. I sit berømte Skrift Ancient Law: its
connection with the early history of society and
its relation to modern ideas (1861 og talrige
senere Udg., senest 1917) søgte M. efter sine
egne Ord at fremstille de ældste Retstanker og
deres Sammenhæng med moderne Tænkning.
Han var ikke Systematiker ell. Aprioriker;
selv om der vil kunne paavises en Forbindelse
mellem den tyske hist. Skoles
Hovedrepræsentanter Savigny og Puchta og M., fornægter
M. aldrig sit Udspring fra den eng. Jordbund;
i sit komparative Studium af de primitive Folks
Ret forfalder han ikke til de vovede Slutninger
og hastige Generalisationer, som kendetegner
enkelte moderne tyske Forfattere. Ny Jord
drog M. ved at efterspore Berøringerne inden
for de primitive Samfund mellem de
økonomiske og agrariske Forhold; sine herhenhørende
Resultater nedlagde han i Bøger som
Village-communities in the east and west (1871, ny
Udg. 1890), Lectures on the early history of
institutions (1875, ny Udg. 1890), hvor han
navnlig behandler irsk Ret, den saakaldte
Brehon Law, Dissertations on early law and
custom (1883) og Early law and custom (1883,
ny Udg. 1890). M.’s kritiske Analyse af det
demokratiske Statssyn i Bogen Popular
government. Four essays (1885, ny Udg. 1890) paadrog
ham selv Kritik og Uvilje fra forsk. Hold.
Af M.’s øvrige Skr skal endnu fremhæves The
effects of observation of India on modern
European thought (1886), Lectures on moderne
theories of succession to property after death
(1871) og de efter hans Død udg.
Forelæsninger over International law (1888). Han var en
ivrig og øvet Journalist, fra 1855 saaledes
Bidragyder til Saturday Review og andre Blade
og Tidsskrifter. Talrige videnskabelige
Æresbevisninger faldt i hans Lod, fl. af hans Skr
blev oversat paa Tysk og Fransk. (Litt.:
A. C. Lyall, E. Glasson, Franz von
Holtzendorff og Pietro Cogliolo i
The law quarterly review, IV [1888], S. 129—38;
Ernest Nys i Revue de droit international et
de legislation comparée, XX [1888], S. 60—61;
Fr. Poliock, Oxford lectures and other
discourses [London 1890], S. 147—68; R.
Dareste i Mémoire de l’académie des Sciences
morales et politiques [1891], S. 143—58; Sir M.
E. Grant Duff, Sir H. M. A brief memoir
of his Life. With some of his indian speeches and
minutes selected and edited by Whitley
Stokes [London 1892]; Icilio Vanni,
Gli studi di H. S. M. e le dottrine della filosofic
del diritto [Venedig 1892]; Morgan O.
Evans, Theories and criticisms of Sir H. M.
[Lond. 1896]; Paul Vinogradoff, The
teaching of Sir H. M. [London 1904]).
Fz. D.
Maine [mæn], Louis Auguste de
Bourbon, Hertug af, f. 31. Marts 1670, d.
14. Maj 1736. Han var det andet af de syv
Børn, Ludvig XIV havde med Marquisen af
Montespan. Han opdroges af Madame Scarron,
den senere Madame Maintenon, og han
legitimeredes af Kongen 1673. Han fik nu Titlen
Hertug af M. og modtog store Besiddelser.
Under den pfalziske Arvefølgekrig 1688—97
viste han sig som en ganske dygtig Officer. 1714
gav Kongen ham Rang med Prinserne af
Blodet, en Værdighed, han siden 1717 mistede, da
han efter Ludvig XIV’s Død indlod sig paa
Intriger mod Regenten. 1719 var han endog en
Tid arresteret. 1720 frigaves han dog, og han
holdt sig derpaa uden for al Politik.
P. M.
Maine de Biran [’mæn-dö-bi’rã], se Biran.
Maine-et-Loire [’mæn-e-’lwa.r], Dept i det
vestlige Frankrig i den gl. Provins Anjou.
Arealet er 7218 km2 med (1921) 474786 Indb.,
hvilket giver 66 paa 1 km2; men som saa mange
fr. Landdepartementer gaar Folkemængden
jævnt tilbage (1891: 518600). Dept, der har Navn
efter Loire og dennes Biflod Maine, begrænses
mod Nord af Dept. Mayenne og Sarthe, mod
Ø. af Indre-et-Loire, mod SØ. af Vienne, mod
S. af Leux-Sèvres og Vendée, mod V. af
Loire-Inférieure og mod NV. af Ille-et-Vilaine.
Terrainet er dels Bakkeland, dels en lav,
bølgeformig Slette, der gennemstrømmes af Loire med
fl. Bifloder, Maine, Mayenne, Sarthe, Thouet
og Evre. Fraregnet nogle Hedestrækninger
hører Dept til Frankrigs bedste Jorder. Arealet
fordeler sig saaledes, at 69 % er Agerland, 10
% Eng og Græsland, 5 % Vinhaver, der særlig
findes i Provinsens bakkede Egne, samt 8 %
Skov. De vigtigste Kornsorter er Hvede og
Havre; derefter følger Byg og Rug. Vinavlen er
betydelig, og desuden dyrkes Hør, Hamp, Roer,
Kartofler, Bælgfrugter og ypperlige Træfrugter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
