Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maine-et-Loire - Maine Liquor Law - Maineri, Baccio Emmanuele - Mainland - Main Linien - Mainmorte - Mainoter - Maintenon - Maintenon, Françoise d'Aubigné de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvægbestanden udgjorde (1920) 58960 Heste,
286390 Stkr Hornkvæg, 36400 Faar og 31000
Svin. Af Mineraler findes Skifer og lidt Kul.
Af Industrivarer tilvirkes Sejldug, Lærred,
Klæde, Bomuldstøj samt Papir, Læder og
Lervarer. Den ret livlige Handel fremmes ved
Flodskibsfarten og et betydeligt Jernbanenet.
Hovedstaden er Angers. Dept deles i 5
Arrondissementer: Angers, Baugé, Cholet, Saumur
og Segré. I gejstlig Henseende udgør det
Bispedømmet Angers, i militær hører det under 9.
Hærkorps (Generalkommando i Tours).
(H. P. S.). N. H. J.
Maine Liquor Law [’mein-’£ikə-’£å.] kaldes
den i Staten Maine 1851 givne Lov, som
forbyder Salg og Tilvirkning af alskens spirituøse
Drikke under Straf af Bøder og Fængsel. Den
blev snart optaget i fl. a. nordamerikanske
Stater, særlig i Ny-England, men holdt sig
kun i Vermont i længere Tid. 1884 blev Loven
i Maine derimod ved Folkeafstemning ophøjet
til Grundlov. Fra samme Tid bredte Tanken
sig til andre af Unionens Stater og vandt
stadigt større og større Fremgang. M. blev
saaledes den første Forløber for den alm.
Forbudslov, som 1919 fastsattes for hele
Nordamerika ved en Ændring (den 18.) af
Unionsforfatningen.
E. E.
Maineri [mai’neri], Baccio
Emmanuele, ital. Forf. (1836—99), var en kort Tid med
i Frihedskrigen 1848 som Frivillig, senere var
han Lærer og Journalist. M. har udg. fl.,
politiske og hist. Skr, bl. a. Le Memorie e
l’Epistolario di Giorgio Pallavicino, men han har
særlig gjort sig kendt ved sine Romaner, f. Eks.
Mamma ce n’è una sola; først var han
paavirket af Guerrazzi, senere af Edgar Poe, hvem
han har oversat; hans Forfatterpersonlighed
er i de fleste af hans Arbejder bizar og
fantastisk.
(E. G.). E. M-r.
Mainland [’mein£ənd], 1) den største af
Shetlands-Øerne. 938,3 km2 med (1921) 16741 Indb.
Den bjergrige Ø, der bestaar af Sandsten og
krystallinske Skifere, har Øgruppens højeste
Punkt Rona (450 m). Hovedstaden er Lerwick.
2) M. ell. Pomona, største Ø bl.
Orkneyøerne. Se Pomona.
N. H. J.
Main Linien var 1866—70 Udtryk for
Adskillelsen mellem det nordtyske Forbund og
de fire sydtyske Stater (den gennemskar
Storhertugdømmet Hessen), skønt der allerede 1806
ved de hemmelige Forsvarsforbund mellem
Preussen og de sydtyske Stater og end mere
1867 ved Toldparlamentets Oprettelse var
»bygget Bro over Main«.
E. E.
Mainmorte [mæ’mårt] (fr. af lat. manus
mortua, døde Haand) betegnede i ældre fr. Ret den
Ret, som, naar en ufri Person (serf) døde, tilkom
hans Herre til Arven efter ham, en Ret, som
dog i Tidens Løb afsvækkedes stærkt, navnlig
til Fordel for den Afdødes Børn. M. brugtes i
øvrigt ogsaa om selve Ufrihedstilstanden.
Begrebet forsvandt først under den store
Revolution. I en ganske anden Bet. taltes der om
biens de m, ɔ: Gods under den døde Haand,
se Døde Haand.
P. J. J.
Mainoter, Maniater, Beboerne af det gr.
Landskab Maina mellem den Lakoniske og den
Messeniske Bugt. M. anser sig selv for
Efterkommere af de gl. Spartanere, og lige til den
gr. Frihedskrig undlod deres Høvdinger aldrig
at betitle deres Sammenkomster som
»Lakedæmons Senat«. 1813 udgjorde M. 9870
vaabenføre Mænd (Palikarer), hvad der har svaret
til en Befolkning paa c. 30000 Mennesker; 1889
var Indbyggerantallet 46000. Krig og indbyrdes
Fejde har i Aarh. været M.’s kæreste Syssel.
Dragt og Holdning vidner om krigersk
Sindelag. Altid bevæbnet med sin lange, ofte rigt
forsirede Bøsse er han rede til at hævne den
ringeste Fornærmelse ell. udplyndre en
Vejfarende. Blodhævn og Røveri til Lands og til
Søs har været og er til Dels gængse den Dag
i Dag. I Hjemmet er Gæstfrihed ham en hellig
Pligt; sine vigtigere Familiebegivenheder som
Bryllup ell. en Drengs Fødsel fejrer han med
Gevær salut. Paa Kvinden hviler endnu de
trælsomste Arbejder i Hus og Mark; hun maa ikke
alene væve og bage, men ogsaa tærske Kornet,
grave Jorden, og hun maa aldrig sætte sig ved
samme Bord som Mændene. — Først 867 gik
M. over til Kristendommen. Efter det fjerde
Korstog trængte Franskmændene ind i Maina,
og fra denne Tid stammer rimeligvis de mange
Smaaborge og de rent feudale
Samfundsformer, der har eksisteret her lige til Nutiden.
De indfødte Herrer, der sad paa deres smaa,
taarnagtige Borge, opkrævede Tiende, førte
Fane og Vaabenskjold og havde Vasaller i de
smaa Landsbyer. Fra 1472 havde i to Aarh.
en Gren af Komnenernes Kejserhus et Slags
Overhøjhed over alle Høvdingene; men denne
Værdighed blev efter Familiens Fordrivelse et
Stridens Æble mellem de fornemste Ætter. Ved
Udbrudet af den gr. Frihedskrig 1821 var
Petros Mauromichalis Indehaver af
»Bei«-Værdigheden, og han var en af de første til at
plante Oprørsfanen. Efter Befrielsen vilde M.
dog ikke indordne sig under de ny Forhold;
først kæmpede de mod Kapodistrias og 1834
mod Kong Otto for at bevare deres Selvstyre,
som de trods alt havde hævdet under
Tyrkevælden. Nutildags bidrager særlig de unge
Mænds Militærtjeneste i gr. Garnisonsbyer til
at bringe et Pust af almen Kultur ind i de
afsides Dale, og dog kan endnu mange M.
udeblive fra Militærtjenesten uden at Øvrigheden
vover at lægge Haand paa dem, i deres
Landsbyer. (Litt.: Yemeniz, La Magne et les
Magnotes [i Revue des deux Mondes 1865]; H.
Belle, Voyage en Grèce [1881]; A.
Philippson, »Zur Ethnographie des Peloponnes« [i
»Petermann’s Mittheilungen« 1890]).
(H. P. S.). N. H. J.
Maintenon [mæ’tnå], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Eure-et-Loir, ligger ved Voises
Udløb i Eure, har et smukt Slot med Park,
tidligere tilhørende Markis’en af M., senere
Hertugerne af Noailles, Levninger af en stor
af Ludvig XIV paabegyndt, ufuldendt
Vandledning til Versailles og 1700 Indb.
N. H. J.
Maintenon [mæ’tnå], Françoise
d’Aubigné de, f. 17. Novbr 1635, d. 15. Apr. 1719.
Hun var Datter af en Eventyrer ved Navn
Constant d’Aubigné, og Jeanne de Cardillac.
Hun døbtes som Katolik, men opdroges af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
