- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
436

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maintenon, Françoise d'Aubigné de - Mainz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tante som Protestant, 1645—47 var hun med
Forældrene paa Martinique, men efter
Constant’s Død vendte Moder og Datter tilbage til
Frankrig. De levede her under yderst
tarvelige Forhold,
og ved en
Gudmoders
Indflydelse gik
Françoise nu
over til
Katolicismen. 1650
døde Moderen,
og to Aar
efter lod den
16-aarige
Françoise sig
bevæge til at
ægte
Forfatteren Scarron,
som da var 42
Aar. Hun kom
derved til at
færdes i
dannede Kredse,
i hvilke hun
vakte Opmærksomhed baade ved Skønhed og
Klogskab. Da Scarron var død 1660, fik hun af
Dronningen en Pension, og 1669 blev hun
Opdragerske for Ludvig XIV’s og Madame
Montespan’s Børn. Det kom dog snart til et spændt
Forhold mellem hende og Madame Montespan,
medens hun allerede i disse Aar vandt nogen
Indflydelse hos Kongen og opnaaede
Udnævnelse til Markise af M. Hun bidrog stærkt til
Brudet mellem Ludvig XIV og Madame
Montespan, og da Dronningen døde i Juli 1683, var
Madame M.’s Indflydelse hos Kongen blevet
saa stor, at hun kunde bevæge ham til et
Ægteskab, der fandt Sted Jan. 1684.
Ægteskabet offentliggjordes dog aldrig, og Madame M.
gjorde intet for at faa en mere fremtrædende
Stilling. Derimod øvede hun ved sin
Taalmodighed og Klogskab en stor og sikker
Indflydelse paa Kongen, dog ikke i politiske
Spørgsmaal. Hun virkede ivrig for at udvikle hans
religiøse Følelser og opnaaede at skabe en stor
Respekt for Kirken hos ham. Dog har hun
ikke i særlig Grad bidraget til Forfølgelserne
mod Hugenotterne, saaledes som det alm. har
været troet. Hendes Hovedinteresse blev stadig
Børneopdragelse, og 1685 grundede hun i
Saint-Cyr en Art Opdragelsesanstalt for unge Piger.
Den optog i høj Grad hendes Virksomhed, men
uden at give synderlig gode Resultater. (Litt.:
Geffroy, Mme M. d’après sa
correspondance
[Paris 1887, 2 Bd]; Brunetière,
Madame M. [i Revue des deux Mondes 1887]; C.
Sée
, L’Université et Mme M. [Paris 1894];
Souvenirs sur Mme de M., édités par
d’Haussonville et G. Hanotaux
[Paris 1902—04];
Chabaud, Les précurseurs du feminisme [Paris
1901] samt de under Ludvig XIV anførte
Værker).
P. M.

F. d’A. de Maintenon.
F. d’A. de Maintenon.


Mainz [ma^ints], fr. Mayence, By i tysk
Fristat Hessen, Hovedstad i Provinsen
Rhinhessen og i Kredsen Mainz, tidligere betydelig
Fæstning og Residens for Ærkebiskopperne og
Kurfyrsterne af M., ligger ved venstre Bred af
Rhinen skraas over for Mains Udmunding i en
af de smukkeste og frugtbareste Egne i
Tyskland. 1919 havde M. 107930 Indb., hvoraf 2/3
Katolikker; Over Rhinen findes en 1028 m lang
Jernbanebro, og længere mod N. fører den
1882—85 efter Planer af Thiersch byggede smukke
Rhin-Bro, liggende paa det Sted, hvor
Romerbroen tidligere stod, over til den lige over for
liggende By Kastel, der er forbundet med M.
tillige ved en Dampfærge. 1904 fuldførtes ndf.
Byen en ny Jernbanebro (Kaiserbrücke).

M. er i Alm. en godt bygget og sundt
liggende By. Den gl. Bydel med snævre og
bugtede Gader, SØ. f. Kaiserstrasse, der gaar fra
Jernbanestationen til Rhinen, blev for største
Delen ødelagt ved en Krudteksplosion Novbr
1857 og er senere genopbygget paa moderne
Maade; her findes Mathilde-Terrassen paa
Kästrich med smuk Udsigt. Byen er blevet
betydelig udvidet og forskønnet ved Sløjfning
af Fæstningsvolden og Omlægning af Jernbanen
omkr. Byen med en stor Tunnel mod SV. under
Kastellet; saaledes er der mod N. siden 1874
vundet Plads til det ny og elegante Kvarter
Neustadt. Af Pladser nævnes Slotspladsen,
Schiller-Pladsen med Schiller-Søjlen (af Scholl),
Gutenberg-Pladsen med en Bronzestatue af
Bogtrykkerkunstens Opfinder (af Thorvaldsen
1837), Triton-Pladsen med et Springvand og
Banegaardspladsen. Af de talrige Kirker
nævnes den anselige Domkirke, der er indviet til
den hellige Martin; den har 6 Taarne, af hvilke
det højeste er 83 m. Domkirken er af stor
kunsthistorisk Interesse og indeholder rige
Mindesmærker og Kunstskatte, bl. hvilke to
Jerndøre fra 10. Aarh.; den er bygget
978—1009, genopbygget i den nuv. Form i 13. og
14. Aarh. efter fl. Gange at være nedbrændt.
Efter at have lidt meget under Belejringen
1793 blev den omdannet til et Magasin og er
først blevet restaureret 1870—79 under
Bygmestrene Wessiken og Cuypers fra Amsterdam.
Den tidlig-gotiske Stefans-Kirke er fuldendt
1318 og ligger paa det højeste Punkt i Byen.
Det tidligere kurfyrstelige Slot er bygget
1627—78 af rød Sandsten, tjente indtil 1886 til Dels
som Lagerhus for Frihavnen, men indeholder
nu Byens rige Samlinger: Stadsbiblioteket
(250000 Bd) med Møntbabinet, det betydelige
Billedgaleri, Oldtidsmuseet forbundet med det
romersk-germanske Mus., samt et
naturhistorisk Mus. I Nærheden findes det
storhertugelige Palæ, der er bygget i Barokstil (1731—39)
og tidligere tilhørte den tyske Ridderorden;
endvidere nævnes det store Tøjhus (1738),
Justitspaladset (1715), den smukke
Centralbanegaard (1884), Koncerthuset (1890) og
Rigsbanksbygningen (1894), 1901 aabnedes et
Gutenberg-Museum i M. I det sydvestlige Hjørne af
Kastellet findes Eigelstein ell. Eickelstein, der skal
være et Gravmindesmærke for Drusus og
bestaar af et 15 m højt Taarn, fra hvis Top
findes den smukkeste Udsigt over M. og
Omegn; ved Zahlbach findes Rester af en romersk
Vandledning.

De omfangsrige og stærke Fæstningsværker
undergik 1871 en Ombygning og Udvidelse og
fik en Omkreds af 5 km; bestod af flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free