Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mainz - Maio - Maiorescu, Titu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Bastioner forsynede Fronter, bag hvilke
mod S. laa Kastellet med Drusus-Bastionen;
desuden var den omtrent 4 km lange
Rhin-Side sikret ved en af Flankebatterier
bestrøget Mur. Den paa højre Rhin-Bred liggende
Del af Fæstningen bestod af den befæstede
By Kastel, der dækker Rhin-Broen, samt af to
paa hver sin Side af Jernbanebroen liggende
Forter paa den saakaldte Mainspitze S. f. Mains
Udmunding; endvidere af den fra
Main-Mundingen til Kastel gaaende Vold med de tre
Rhin-Skanser, af det N. f. Kastel liggende Fort
Groszherzog von Hessen, af Fæstningsværkerne
paa Rhin-Øen Petersau og af det vidt
fremskudte selvstændige Fort Biehlen ved
Erbenheim. 1904 begyndte man Sløjfningen af Byens
Fæstningsværker.
M. er Sæde for Rhinhessens forvaltende og
dømmende Øvrighed, samt for en rom.-kat.
Biskop. I M. findes et biskoppeligt
Præsteseminarium, to Gymnasier, et Realgymnasium med
Realskole, en Real- og Handelsskole, Kunst- og
Industriskole, en Musikskole, et Vajsenhus, et
Invalidehus og to Hospitaler. Det 1477 stiftede
Univ. ophævedes 1798. Byens Øvrighed bestaar
af 4 Magistratsmedlemmer og 42
Repræsentanter.
M. er en vigtig Handelsplads med store, 1887
fuldendte Havneanlæg; den er en Stabelplads
for de fra de nederlandske og belgiske Havne
op ad Rhinen kommende Varer. Handelen
beskæftiger sig mest med Korn, Mel, Olie,
Vin, Industrifrembringelser, Bøger og
Musikalier og understøttes ved et Handelskammer, en
Industriforening, en Fabrikantforening og en
Afdeling af Rigsbanken. Den betydelige
Industris Hovedfrembringelser er Læder, Møbler,
Konserves, mousserende Vine og musikalske
Instrumenter.
Historie. M. hed opr. Magontia og er
grundlagt af Kelterne. Dens Navn, der har saa
stor Lighed med Floden Mains Navn, har dog
intet dermed at gøre, men er et Mandsnavn af
keltisk Oprindelse, sandsynligvis Navnet paa
Byens Grundlægger. M. blev erobret af
Romerne og af Drusus 13 f. Kr. omdannet til en
befæstet Lejr (Castellum Magontiacum). M.’s
heldige geogr. Beliggenhed ndf. Mains
Udmunding paa et Sted, hvor Rhinen paa begge
Sider har høje og faste Bredder, og dermed Byens
Bet. som Overgangssted over Rhinen, blev først
fuldt ud udnyttet af Romerne, der gjorde den
til Udgangspunkt for deres Erobring af
Germanien. De befæstede Byen og slog over Rhinen
en fast Bro, af hvilken man omtr. 1900 Aar
efter, da man byggede den anden faste Bro over
Rhinen, har opdaget kæmpemæssige
Levninger. M. blev saaledes Hovedstad i Germania
og Sæde for en Dux. 451 erobrede Hunnerne
Byen og lagde den fuldstændig i Aske. Under
Karolinerne fandtes her et kgl. Palads, der
allerede nævnes 766. Det tidligere
Ærkebispedømme M. skal iflg. Sagnet være grundlagt af
en Elev af Apostelen Paulus, Crescens, der c.
82 prædikede Kristendommen for den
derværende 22. Legion. 747 blev M. Ærkebispesæde.
Byen havde allerede tidlig udviklet sig og
stod i Beg. under Ærkebiskoppernes
Herredømme. Fra denne Tid hidrører Navnet »det
gyldne M.«. I 11. Aarh. indsatte
Ærkebiskopperne Borggrever til Byens Styrelse. 1159
gjorde Borgerne Oprør mod Ærkebiskop Arnold,
der blev dræbt paa den grusomste Maade, men
blev herfor haardt straffede af Frederik
Barbarossa, som tilmed nedrev Byens Mure. 1244
fik M. Rigsumiddelbarhed og stillede sig 1254 i
Spidsen for det rhinske Byforbund, ligesom den
sluttede sig til det endnu større, 1381
dannede Forbund. Ved Gutenberg blev M. c. 1440
Udgangspunktet for Bogtrykkerkunsten.
Medens Indbyggerantallet i 14. Aarh. kan anslaas
til c. 90000, gik det i sidste Halvdel af 15. Aarh.
tilbage til det halve. 1462 blev M. erobret af
Adolf II, mistede sine Privilegier og blev atter
en ærkebiskoppelig By, hvad der 1486 blev
stadfæstet af Kong Maximilian. Under
Trediveaarskrigen blev M. 1631 erobret af den
svenske Konge Gustaf Adolf, der ved Mains
Udmunding paa højre Bred af Elben lod anlægge
Gustafsborg. 1635 blev den rømmet af
Svenskerne, 1644 og senere 1688 erobret af
Franskmændene, men 1689 generobret af den tyske
Rigshær. I 18. Aarh. vandt Byen atter
Fremgang og talte c. 1780 32000 Indb. Otkbr 1792
blev den erobret af den fr. General Custine
efter 4 Dages Belejring. Juli 1793 blev den
erobret af Preusserne, men efter et forgæves
Forsøg 1794 blev den Decbr 1797 atter erobret af
Franskmændene, der beholdt den ved Freden
i Lunéville (1801) og gjorde den til Hovedstad
i Dept Mont-Tonnerre. 1814 overgav M. sig
paa Ludvig XVIII’s Ordre. Den blev overgivet
til Hessen, samtidig med, at den blev en
Forbundsfæstning, indtil 1866 med en
preussisk-østerrigsk Garnison, derefter udelukkende med
en preussisk. Efter Militærkonventionen af 1871
deltager ogsaa hessiske Tropper i Besættelsen
af Byen. 1920 okkuperede Franskmændene M.
(Litt.: »Die Mainzer Chroniken des 14. bis 16.
Jahrh.« [i »Chroniken der deutschen Städte«,
Bd 17 og 18, Leipzig 1881—82]; Schaab,
»Geschichte der Stadt M.« [2 Bd, Mainz
1841—44]; Samme, »Geschichte der Bundefestung
M.« [smst. 1861]; Bockenheimer,
»Beiträge zur Geschichte von M.« [smst. 1874—82];
Samme, »Geschichte der Staat M. während
der zweiten franz. Herrschaft 1798—1814« [smst.
1890]; Börckel, »Mainzer Geschichtsbilder«
[smst. 1889]; Fr. Schneider, »Der Dom zu
M.« [Berlin 1886]).
N. H. J.
Maio [maiu], Ø i den portug. Øgruppe
Capoverderne V. f. Afrika. M., hvis Areal er 206
km2, bestaar af en tertiær Kalksten med
temmelig stejle Kyster, og Øen er uden
Drikkevand Den faatallige Befolkning, der (1919)
udgjorde 2020 Individer, lever væsentligst af
Salthandel. Den vigtigste Havn er Porto Inglez.
C. A.
Maiorescu [maio’resku], Titu, rum.
Statsmand og Forf., f. i Craiova 1840, d. under
Verdenskrigen. Han studerede Filosofi ved
Univ. i Berlin og rejste derefter til Paris, hvor
han tog Doktorgraden i Retsvidenskab. 1862
vendte han tilbage til Rumænien og blev
udnævnt til Prof. ved Univ. i Jassy. 1872 fik han
Sæde i Deputeretkamret og blev snart efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
