Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mai Yang - Maizena - Maj - Maja (d. s. s. Maya) - Maja eller Majésta - Maja (se Krabber) - Maja (Flod) - Majaki - Majano, Giuliano da og Benedetto da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at bruges som Kit i Baade; ved Iblanding
af brændt Kalk hærdner Kittet hurtigere.
Saften, og derfor ogsaa Veddet, angriber Jern,
men naar Veddet dampes 24 Timer i
Ammoniak, forsvinder denne Egenskab. Man prøver
f. T. at bruge Veddet til Geværkolber, og disse
dampes som beskrevet, da Bøssepiben ellers
ruster paa Undersiden, der berører Træet.
Ogsaa Mahogni virker rustfremmende, Nøddetræ
ikke.
E. Su.
Maizena [-’se.-], se Stivelse.
Maj (lat. Május, af Gudinden Maja), Aarets
5. Maaned (i den ældste rom. Kalender den
3.), paa Svensk Blomstermånad. Smlg.
Fester (nordiske).
Middeltemperiaturen for Maj ligger i
Danmark mellem 3° og 11°, i Norge og Sverige
mellem 1° og 10 1/2°. Isotermen paa 5° gaar ladt
N. f. Bodø, omtr. i østlig Retning; Isotermen
paa 10° gaar over de sydlige Dele af alle de 3
nævnte Lande. Nedbøren er i Danmark c. 40
mm; i Sverige ligger den mellem c. 25 og 55
mm, medens den er meget forsk. i Norges
forsk. Egne; Florø faar saaledes 111, Alten kun
14 mm. Vinden er i Danmark og Norge samt i
det sydlige Sverige overvejende sydlig og,
vestlig; i det nordlige Sverige er den variabel.
(W. J-n.). H.-P.
Maja, d. s. s. Maya.
Maja eller Majésta, en gl italisk
Naturgudinde, der værnede om Naturens Fremgang
og Vækst. Hendes Navn staar i Forbindelse
med Navnet paa Maaneden Maj, paa hvis
første Dag flamen Volcanalis ofrede hende et
drægtigt Svin. Mulig dyrkedes hun sammen med
Volcanus, hvis Virksomhed i den ældste Tid
var af beslægtet Art, ligesom hun ogsaa
nævnes i Forbindelse med Bona Dea, Faunus o. a.
gl. Guddomme. Senere identificeredes Gudinden
med den gr. Maia, Hermes’ Moder, og modtog
15. Maj et Offer i hans Tempel ved Circus
Maximus. I den senere Tid antoges hun ligesom
sin Søn at værne om Handel og Samkvem.
H. A. K.
Maja, se Krabber S. 578.
Maja, Flod i Østsibirien, udspringer i Prov.
Jakutsk paa Vestsiden af Stanovoj-Bjergene kun
100 km fra det ochotskskiske Hav, flyder først
langs Bjergenes Fod mod SV., men vender sig
ved Nelkan mod NV. og udmunder efter et
1100 km langt Løb ved Ust-Maiskaja i Aldan.
M. er sejlbar indtil Nelkan (470 km fra Udløbet),
der kun ligger 200 km fra Havnestaden Ajan;
mellem de to Byer gaar en Vej over Bjergene.
M. V.
Majaki, Havnestad i Sydrusland, Guv.
Cherson, ligger ved Dnjestr og har 5000 Indb. Der
finder i M. Omladning Sted af Varer, der fra
det Indre kommer ad Dnjestr og befordres
videre over Land til Odessa.
M. V.
Majano, 1) Giuliano da, florentinsk
Arkitekt og Billedhugger, f. 1432, d. 1490. Paa
hans fremragende Arbejder i Træ (ogsaa som
Intarsia) findes der Prøver bl. a. i Sagrestia
nuova i Domkirken og i Palazzo Vecchio i
Firenze og i Domkirken i Perugia (Korstole); i Sta.
Barbara i Neapel nogle Smaarelieffer paa
Arkitraven i Broderen Benedetto’s Smag. Af hans
Virksomhed som Arkitekt omtales Opførelsen
af Domkirkerne i Loreto, San Gimignano og
Faenza. I Neapel, hvorhen Alfons af Aragonien
kaldte ham, udførte han Sommerslottet Poggio
Reale, der nu kun kendes gennem
Afbildninger hos Serlio, og den endnu bevarede Port
Porta Capuana.
2) Benedetto da, florentinsk Billedhugger
og Arkitekt, foreg.’s Broder (1442—97). B.
begyndte sin kunstneriske Løbebane under ovenn.
Broders Vejledning med Arbejder i Træ (særlig
Intarsia) og fik gerne Indpas med sin Kunst
dér, hvor den ældre Broder virkede. Som
Billedhugger holdt B. sig udelukkende til
Marmoret og Leret. Begavet med en sjælden
dekorativ Sans og Evne for det blødt harmoniske
blev han en af Quattrocento’s ypperste
Billedhuggere; byggende paa Desiderio o. a.
udviklede B.’s Kunst sig til sidst henimod
Højrenaissansens monumentale Enkelthed. Bunden til
Firenze med store Arbejder synes han en Tid
at have udført adskillige Bestillinger uden for
sin Fødeby paa sit Værksted dér, for derefter
at sætte dem sammen paa Stedet. Saaledes
vistnok Ungdomsarbejdet Altret i S. Savino i
Faenza og ligeledes det pragtfulde Fina-Alter
med de mange skønne Engleskikkelser i S.
Gimignano (1475). Forinden dette havde han
hjemme udført et af sine Hovedværker,
»Italiens skønneste Prædikestol« med de 6 store
Relieffer (S. Franciscus’ Stigmatisation etc.) i
Sa. Croce, udført for Piero Mellini, hvis Buste
af B. — et Mesterværk i Ansigtets
Karakteristik — nu findes i Museo Nazionale. 1475
udførte B. i Sala dell’ Orologia i Pal. Vecchio
Marmorindramningen om en Dør, de herhen
hørende Marmorfigurer »Johannes
Døber«-Statuen — den fine, slanke, purunge Skikkelse
(et Fund i Kunsten) — og de kandelaberbærende
Engle kom til Bargello. Fra omtr. samme Tid
er et andet Hovedværk, det berømte
Marmorciborium i S. Domenico i Siena. Fra 1480 er
Madonna dell’ Ulivo, umalet Lerstatue fra et
nu nedrevet Kapel i Prato, nu sammen med et
Pieta-Relief anbragt i Pratos Domkirke. Denne
Madonna-Statue og særlig den skønne, fuldt
bemalede Lerstatue i Berlins Kaiser-Friedr.-Mus.
viser sammen med forsk. Relieffer
(Madonna-Relief i Lichtenstein-Saml. i Wien etc.) B.’s
fine og følsomme Behandling af Motivet: Maria
og Barnet. B. var ogsaa sysselsat i Loreto
(Brønd m. m.) og i Neapel. I denne By
fuldførte han vistnok det af Rosselino paabegyndte
Gravmonument for Maria Piccolomini i Kirken
Monteoliveto, endvidere i samme Kirke det
festlige og stemningsfulde »Forkyndelsesalter«
(1489) og endelig det ufuldendte storladne
Relief, »Kongekroningen« for en Triumfbue (nu i
Bargello). Fra B. d. M.’s senere Tid er Giotto og
Scuarcialupi for Domkirken i Firenze samt det
enkelt virkende Gravmæle i Sa. Maria Novella
over Filippo Strozzi, hvis storliniede magtfulde
Marmorbuste findes i Louvre, medens Mus. i
Berlin ejer Modellen hertil i polykromt
Brændtler. Hans sidste Værker var en Madonna og
S. Sebastian (Misercordia, Bigallo). Endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
