Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Majano, Giuliano da og Benedetto da - Majanthemum - Majblomme - Majblomst - Majdanpek - Majdemonstration - Majdrik - Majebashi - Majella - Majestas - Majestæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandt B. d. M. ogsaa Navn som Bygmester. Man
tilskriver ham vistnok med Rette en af
Renaissancens herligste Bygninger, Palazzo
Strozzi i Rustka-Stil (Gesims og Gaard dog
af S. Cronaca); efter Vasari er han ogsaa
Mester for Forhallen til Kirken S. Maria della
Grazie i Arezzo. I Sthlm’s Nationalmus. et
Madonna-Relief af B. d. M.
A. Hk.
Majanthemum, se Majblomst.
Majblomme, se Bellis.
Majblomst (Majánthemum Wiggers), Slægt I
af Konvalfamilien med en enkelt Art,
Tobladet M. (M. bifolium [L.] DC), en fleraarig
Urt med krybende Rodstok og en 6—15 cm
høj, overjordisk Stængel, der i blomsterløs
Tilstand har eet Løvblad, i blomstrende to; de
er æg-hjertedannede og stilkede. Blomsterne
sidder i Klase og har 4 hvide Blosterblade, 4
Støvdragere og spættede, til sidst røde Bær.
Den er alm. i Skove i Danmark og Norge paa
Morbund og blomstrer i Maj—Juni; i Jylland
kaldes den Hønseurt, fordi Bærrene ligner
Agerhønseøjne.
A. M.
Majdanpek, Meidan Pek, By i Serbien,
Jugoslavien. Den ligger ved Donaus Biflod Pek,
25 km SV. f. Milanovatz og 115 km ØSØ. f.
Belgrad. Befolkningen, 1300, er mest
Rumænere. Allerede i Oldtiden udnyttedes den
Rigdom paa Kobber og Jern, der findes i
Omegnens Bjerge. I nyere Tid skriver
Bjergværksdriften sig først fra 1848; Driften overtoges
1868 for 90 Aar af et engelsk Selskab.
N. H. J.
Majdemonstration kaldes den af
Socialdemokraterne i mange Lande (som Regel) 1.
Maj hvert Aar iværksatte offentlige og festlige
Sammenkomst i den Hensigt at fremholde
deres socialpolitiske Krav, navnlig, og opr., om i
Indførelsen af en lovfæstet 8 Timers
Normalarbejdsdag. Tanken om en saadan Manifestation,
der tillige tog Sigte paa en Mønstring i størst
mulig Udstrækning af de organiserede
Arbejderes Skarer, blev første Gang drøftet paa en
af Amerikas Federation of Labor 1888 i
Saint-Louis afholdt Kongres; den udformedes paa
den internationale Arbejderkongres i Paris i
1889, hvor det besluttedes, at Arbejderne det
næstfølgende og hvert senere Aar »paa en
bestemt Dag i alle Lande og Byer skulde rette
Opfordring til Statsmyndighederne om at
lovfæste en 8 Timers Arbejdsdag og at bringe
Kongressens øvrige Beslutninger (om udvidet
Arbejderbeskyttelse) til Gennemførelse«. Der blev
for øvrigt her intet fastslaaet om
Demonstrationens Art ell. Anordning, men man fremholdt
Ønskeligheden af, at Dagen kunde fejres som
alm. Fri- og Festdag. De internationale
Arbejderkongresser i Bryssel 1891 og i Zürich 1893
gentog Beslutningen om M.’s Afholdelse, og
dens Program udvidedes hver Gang, indtil
den socialdemokratiske Partidag i Köln 22.—28.
Oktbr 1893 efter Forslag af Liebknecht
dekreterede, at 1. Maj herefter skulde være en
»Arbejdets Verdensfest, viet Proletariatets
Klassekrav, det internationale Broderskab og
Verdensfreden«. Efter at 8 Timers Dagen i fl.
Lande, navnlig efter 1918, er indført ved Lov,
afholder Arbejderne stadig M. for at
demonstrere i al Alm. for Arbejdernes Krav., for
international Fred og Forstaaelse. M. har paa
enkelte Steder, navnlig i den første Tid, givet
Anledning til Arbejdskonflikter og
Sammenstød med Ordensværnet. Men efterhaanden har
man fra alle Sider vænnet sig til at imødese
Dagen med Ro.
(K. V. H.). Sv. N.
Majdrik, en navnlig i Tyskland meget yndet
Drik, der fremstilles ved at man opløser c. 100
g Sukker i en Flaske let Hvidvin, oftest
Moselvin, fylder en Haandfuld Skovmærker paa
Flasken, lader den henstaa c. 10 Minutter og
hælder fra. I St f. Skovmærker kan man ogsata
benytte en ringe Mængde Kumarin.
K. M.
Majebashi [’madзe’ba∫i], Maebashi, By
i Japan, ligger NV. f. Tokio paa en Ø i Floden
Tonegava og har (1920) 62325 Indb. M. driver
betydelig Silkeavl og er kendt for at
producere den bedste Silke i Japan.
M. V.
Majella [ma’jæl.a], Bjergparti i Abruzzerne
i den ital. Prov. Chieti, naar i Monte Amaro
en Højde af 2795 m.
C. A.
Majestas (lat.) var i det antikke Rom
Betegnelsen for Folkets og Statens Værdighed og
Højhed. Krænkelse af denne opfattedes som
en grov Forbrydelse, der var Genstand for
offentlig Forfølgning. Hertil regnedes ikke alene
Angreb paa Statens Sikkerhed ell. Folkets
Frihed, men ogsaa Forsømmelighed fra
Embedsmænds Side, naar Statens Tarv derved i
væsentlig Grad var tilsidesat. I Kejsertiden
overførtes Begrebet fra Folket og Staten til
Kejserens Person, hvoraf fulgte, at selv
ubetydelige Fornærmelser imod denne ofte blev
Genstand for vilkaarlig Forfølgelse og ramtes
af streng Straf.
H. H. R.
Majestæt (af det lat. majéstas) brugtes i
Republikkens Tid om den Folket, i
Imperatortiden om den Kejseren som Statsmagtens
højeste Repræsentant og Bærer tilkommende Glans
og Værdighed. Som Arvtager af det hellige
romerske Rige antog ogsaa de tyske Kejsere
tidlig i Middelalderen Majestætstitlen og var
længe ene om Æren, men i Tidernes Løb
begyndte imidlertid fl. a. af Europas Fyrster at
gøre Krav paa at dele den. I Spidsen gik de
fr. Konger fra Henrik II’s Tid, og
efterhaanden fulgte fl. og fl. Fyrster Eksemplet. I Norden
tiltaltes Kongerne endnu saa sent som under
Kong Hans og Christian II som »Eders Naade«,
og først i en Skrivelse fra Rigsraadet til
Frederik I af 1524 vides Ordet M. første Gang at
være blevet brugt. Brugen bredte sig imidlertid
hurtigt, og i Fredsslutninger 1613 i Knäröd og
1645 i Brömsebro giver de nordiske Konger
gensidig hinanden Majestætstitlen. I en
Handelstraktat af 1645 med Spanien og en med
Frankrig af 1662 anvendte ogsaa disse Rigers
Herskere Titulaturen om den danske og norske
Konge, og kun lige over for den tyske Kejser
mødte dens Anerkendelse endnu en Tid lang
Vanskelighed, og det uagtet Kejseren af de
nordiske Konger tituleredes »Eure kaiserliche
Majestät und Liebden«, og han i den Grad var
prikken paa dette, at han, da Korfits Ulfeldt’s
Kreditiv 1641 havde Ordene i omvendt Orden:
»Eure Liebden und kaiserliche Majestät«,
nægtede at modtage ham som Ambassadør og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
