Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Majoritet - Majroe - Majs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgørelse, at de fleres Vilje gaar forud for de
færres. Tilsidst har ogsaa Folkesuverænitetens
Apostel Rousseau villet bevise, at Afgørelse
ved M. heller ikke kom i Strid med den enkeltes
Frihed, fordi den enkelte er Deltager i
»Fællesviljen« og derfor ved at adlyde den alm. Vilje,
hvortil han selv har bidraget, kun adlyder sig
selv og saaledes vedbliver at være fri som før.
At dette imidlertid kun er en Sofisme, og at
Majoritetsprincipets ubetingede Gennemførelse
i alle Forhold vil kunne føre og i mange
Tilfælde har ført til det frygteligste og utaaleligste
Tyranni, er dog forlængst anerkendt, og paa
mange forsk. Maader har man derfor søgt at
opstille Værn imod Misbrug af det numeriske
Flertals Magt uden dog, hvad der vilde være
uigenemførligt, at vende tilbage til Kravet om
Enstemmighed.
I denne Henseende kan saaledes nævnes den
Montesquieu’ske Tanke om Fordelingen af
Statsmagten mellem selvstændige Organer for den
udøvende, lovgivende og dømmende
Myndighed, af hvilke Organer navnlig Domstolene
stadig har en vigtig Opgave at løse som Værn
for den enkelte overfor den af Flertallet
udgaaede udøvende Magt. Endvidere
Tokammersystemet ell. Rigsdagens Deling i to Kamre, der
har Veto mod hinandens Beslutninger, og
hvoraf navnlig det ene Kammer har til særlig
Opgave at beskytte Mindretallene i Folket mod
Overgreb fra det i det andet Kammer
repræsenterede numeriske Flertal. Ligeledes hører
hertil Kongens ell. i Republikker Præsidentens
og Guvernørens Vetoret samt i nogle Lande
Folkets egen Vetoret ved Referendum mod
de af den lovgivende Forsamlings tilfældige
Flertal vedtagne Love.
Fremdeles har man ogsaa søgt Værnet deri,
at der ved vigtigere Beslutninger, f. Eks. til en
Jurys Skyldig-Kendelse ell. til
Grundlovsforandringer kræves ikke blot simpel, men
kvalificeret M., f. Eks. Totredjedelsflertal, ell.
gentagne Afstemninger efter ny Valg, ell. man har
i St f. at nøjes med Rigsdagens Vedtagelse
fordret Samtykke af Vælgerne selv ved en direkte
Folkeafstemning, undertiden endog med et vist
kvalificeret Flertal, jfr den danske Grl. af 1915
§ 94. Af større Bet. er disse
Grundlovsgarantier dog kun, hvor som i Amerikas Forenede
Stater Domstolene ikke blot anser sig for
berettigede til at tilsidesætte, men ogsaa i
Gerningen drister sig til som ugyldige at
tilsidesætte de af Kamrenes Flertal vedtagne
forfatningsstridige Love, da ellers dette Flertal jo
trods Grundlovens Paabud uhindret kan sætte
sig udover Grundloven. Undertiden kan der
ogsaa være hjemlet et Mindretal af en vis
Størrelse en Ret til indtil videre at nedlægge
Indsigelse mod en Lovs endelige Stadfæstelse, jfr
D. Grl. 1915 § 80, 2. Stk. Endelig har man,
hvor der er Tale om Valg af fl. Personer, i den
nyeste Tid i de fleste Lande helt afskaffet
Majoritetsprincippet ved at indføre
Forholdstalsvalg, se Valg.
I øvrigt har man forlængst gjort den
Erfaring, at der er visse politiske Spørgsmaal i
videre Forstand, hvor Majoritetsprincippet ikke
egner sig til at komme til Anvendelse, fordi det
drejer sig om Spørgsmaal, hvor Mindretallene
ikke uden Kamp vil bøje sig for Flertallets
Magt og aldrig vil erkende dets Vilje for Ret.
Dette gælder først og fremmest om de religiøse
Spørgsmaal, og her hjemlede derfor allerede
den vestfalske Fred efter Trediveaarskrigen
det protestantiske Parti (Corpus Evangelicum)
og det kat. Parti (Corpus Catholicum) hver for
sig Ret til paa den tyske Rigsdag at nedlægge
Veto mod alle Beslutninger, der krænkede deres
religiøse Rettigheder. Noget lgn. gælder i den
nyeste Tid mere og mere om de nationale
Spørgsmaal, og efter Verdenskrigen har man
da ogsaa i mange Traktater og gennem
særegne Garantibestemmelser i Grundlove søgt at
sikre udsatte nationale Mindretal i en hel Rk.
Stater mod Krænkelser fra det nationale
Flertals Side, se Nationale Mindretal.
Endelig erindres det, at den kommunistiske
Bevægelse, der ud fra sin Hævdelse af alle
Individers lige gode Ret, ikke anerkender nogen
Flertalsafgørelse i sociale Anliggender, har
vundet vid Udbredelse i den allernyeste Tid og
navnlig har grundlagt et paa et Mindretal i
Befolkningen støttet Klassevælde i Sovjet-Rusland.
(Litt.: Jellinek, »Das Recht der
Minoritäten« [1898]).
K. B.
Majroe, se Roe.
Majs (Zea L.), Græsslægt (Majsgruppen) med
en enkelt Art, Alm. M. (Z. Mays L., se Fig. 1),
en enaarig, meget anselig Plante, der nu kun
kendes i dyrkede Former. Det marvfyldte
Straa naar en Højde af indtil 3 à 4 m eller
derover, og en Tykkelse af indtil 10 cm i
Omkreds; forneden afstives det sædvanlig af
fl. Kredse af skraatstillede Støtterødder.
Bladene er brede, flade, ofte bølgede i Randen;
paa Oversiden er de spredt behaarede.
Skedehinden er kort og randhaaret. M. er enbo.
Hanblomsterne sidder i Spidsen af Straaet i
en stor, sammensat Top, hvis Grene er
aksformede; ved hvert Led sidder 2 Smaaaks, og
 |
| Fig. 1. Blomstrende Majs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
