Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 450 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Majs - Majsbrand - Majsolie - Majtræ - Majuba - Majumas - Majumba - Majunga

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	%
Vand	80,60	(76,7—89,5)
Raaproteïn	1,70	(0,7—2,7)
Fedtstoffer	0,49	(0,1—0,9)
Kvælstoffri Ekstraktstoffer	10,44	(8,2—12,1)
Raatræstof	5,55	(4,5—6,8)
Aske	1,22	(0,4—2,1)
Tørstof i alt	19,40

I Danmark har grøn M. et betydeligt lavere
Tørstofindhold, i Reglen kun 11—13 %.

Indholdet af Majskorn var efter c. 300
Analyser følgende:

	%
Vand	13,00	(4,7—22,2)
Raaproteïn	9,88	(5,6—14,4)
Fedtstoffer	4,40	(1,7—8,9)
Kvælstoffri Ekstraktstoffer	69,24	(52,3—73,1)
Raatræstof	2,15	(1,0—7,7)
Aske	1,30	(0,8—3,9)
	100,00

Nu om Stunder er Majsdyrkningen udbredt
til næsten alle tropiske og subtropiske Lande
saavel som til vidtstrakte Egne med mildt
tempereret Klima. I Europa dyrkes den til
Modenhed til c. 50° n. Br.; særlig i Ungarn,
Rumænien, Serbien og Italien spiller Majsdyrkningen
en meget vigtig Rolle. I Mellemeuropa dyrkes
den hovedsagelig kun til Grønfoder, idet den
kun under meget gunstige Omstændigheder ɔ:
i meget varme Somre, kan modnes saa nordlig;
det nordligste Sted, hvor dette skal have
været Tilfældet, er Ørkedalen ved Trondhjem (63°
17′ n. Br.). I Sverige har den i en Aarrække
modnedes ved Upsala. I de skandinaviske
Lande modnes den dog saa usikkert, at dens
Dyrkning til Modenhed praktisk taget er udelukket.
Derimod dyrkes den i Danmark hist og her
til Grønfoder. I Indien og Kina saavel som i
visse Egne af Afrika dyrkes den i betydelig
Udstrækning. Omkr. 1920 havde
Majsdyrkningen flg. Omfang i de vigtigste Majslande, saa
vidt der foreligger Statistik derover (Tallene
afrundede).

	Majsareal 1000 ha	Majshøst 1000 t
Forenede Stater	42000	78300
Rumænien	3400	4700
Argentina	3300	5900
Italien	1500	2400
Sydafrika	1400	1100
Ungarn	800	700
Ægypten	800	1800
Bulgarien	600	870
Spanien	500	630

De anførte Areal- og Høsttal hidrører ikke i
alle Tilfælde fra samme Aar. Udbyttet pr ha
veksler efter Landene lige fra 6 à 8 til 16 à 18
Dobbeltcenter, gennemgaaende forholdsvis smaa
Afgrøder.

M. anvendes i mange Øjemed. Til Foder for
alle Husdyrarter anvendes den i stigende
Mængde. Ligeledes anvendes den i stor
Udstrækning i Gæringsindustrien. Til
Menneskeføde er den af overordentlig stor Bet. og
benyttes i dette Øjemed paa mange Maader.
I de nordamerikanske Fristater er varmt
Majsbrød en uundværlig Bestanddel af de daglige
Maaltider, og i Italien nydes Majsgrød
(Polenta) i stor Udstrækning af den fattigere
Befolkning. I Spanien bages lette Kager
(Tortillas) af Melet. Indianerne i Sydamerika
tillaver en berusende Drik (Chica) af det tyggede
Korn, medens man i Meksiko fremstiller en
Slags Øl (Pulque de Mahiz) ved Gæring af den
af Stænglerne udpressede sukkerholdige Saft.
De saakaldte Majsflager (Flakes), der
benyttes dels i Husholdninger, dels i
Gæringsindustrien, fremstilles af Majsmel, der
undergaar en ufuldstændig Forklistring og derefter
presses i tynde Flager.

Flere Varieteter, til Dels med stribede Blade,
benyttes som Prydplanter, især til Bladgrupper.

Danmarks aarlige Indførsel af uformalet M.
var:

1876—1880	4100	t
1886—1890	53700	-
1896—1900	288200	-
1909—1913	291400	-
1921	471900	-

Heraf er udført mindre Mængder, men til
Gengæld indført mindre Kvantiteter af forsk.
Majspræparater.
K. H-n.

Majsbrand, se Støvbrand.

Majsolie faas af Majskim, der ved særlige
Maskiner skilles fra den Majs (»spirefri Majs«),
der skal bruges i Bryggerier og Brænderier,
hvor det store Olieindhold ellers vilde volde
Vanskeligheder. Ved Presning faas en guldigul
Olie uden Lugt og Smag, medens Ekstraktion
af Presseresterne giver en rødbrun Olie. M.
indeholder noget Linolsyre, men staar dog
nærmest ved de ikketørrende Olier. Den
bruges i Sæbefabrikationen, til Brænde- og
Smøreolie, til Fremstilling af Smørfarve og til
Forfalskning af Svinefedt.
K. M.

Majtræ, et med Flag, Tørklæder, Baand,
Kranse etc. pyntet Træ, oftest en Bøg, der ved
Majfesten oprejstes midt i Landsbyen, og
hvorom de Unge dansede om Aftenen. Nogle Steder
i Jylland var M.’s Udpyntning henlagt til
Pinsefesten; andre Steder til Valborgs-Dag; de fleste
Steder var M. nøje knyttet til den alm.
Vaarfest (ride Sommer i By). Enkelte Steder
(Samsø) hed Bytræet paa Samlingspladsen i
Landsbyen saaledes. Skikkene er utvivlsomt
oprindelig af religiøs Bet. Se Fester (nordiske),
S. 916.
J. O.

Majuba (Amajuba), isoleret Bjerg i
Drakebjergene i den nordligste Del af den
sydafrikanske Koloni Natal, der hæver sig til en Højde
af 1950 m. Her tilføjede Boerne 27. Febr 1881
de britiske Tropper et Nederlag.
C. A.

Majumas, Fest, der i den senere Oldtid
holdtes i Syrien og derfra udbredte sig til
Konstantinopel o. a. St. Om dens egl. Karakter
vides næsten intet; p. Gr. a. de slemme
Udskejelser, som fandt Sted ved den, blev den
gentagne Gange forbudt af Kejserne.
C. B.

Majumba, Havnestad paa Kysten af Fransk
Kongo, under 3° 20′ s. Br., med eng., tyske,
portugisiske og et sp. Faktori.
C. A.

Majunga, Madsanga, By ved
Bombetokebugten paa den nordvestlige Kyst af
Madagaskar. Byen, der (1911) har c. 10000 Indb.,
bestaar af to Partier: det befæstede
Hova-Kvarter paa en Bjerghøjde og Byen paa
Strandbredden, der bebos af Arabere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>