- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
451

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Majunga - Majunke, Paul - Majuro - Majuskelskrift - Makadam - Makadamisering - Makah - Makako eller Makak - Makalaka - Makalla - Makame - Makari - Makarijev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sakalaver, Kaffere samt Hinduer, hvilke sidste
væsentligst har Handelen i deres Hænder. M.
besøgtes hyppig af Araberne paa Marco Polo’s
Tid, senere afbrændtes den af Portugiserne.
1895 landsattes her den fr. Hær, der erobrede
Madagaskar. En god og meget benyttet Vej
fører herfra til Hovedstaden Antananarivo.
C. A.

Majunke [ma’joŋkə], Paul, tysk Politiker
og Forf. (1842—99), studerede kat. Teologi, blev
Doktor og 1867 præsteviet. 1869—70 var han
Redaktør af »Kölnische Volkszeitung« og
1871—78 af det klerikale Partis Hovedorgan
»Germania« i Berlin. 1874—84 var han
Rigsdagsmand, 1879—84 tillige Medlem af det
Preuss. Underhus, og Decbr 1874 blev han midt
under Samlingen fængslet for sine voldsomme
Angreb paa Regeringen. Han opgav sin
politiske Virksomhed for at blive Præst i Nærheden
af Glogau. Han har bl. a. skrevet
»Geschichtslügen« (1884, 10. Opl. 1890) og »Geschichte d.
Kulturkampfes in Preussen-Deutschland« (1887)
samt — som fanatisk Katolik — 1890—92 nogle
Smædeskrifter om Luther’s Død (efter hans
Paastand ved Selvmord).
E. E.

Majuro, Madjuro, Mejoro, Ø i
Ratack-Gruppen blandt Marshall Øerne i Stillehavet.

Majuskelskrift, af lat. majúsculus, noget
større. Ved M. forstaar man i Palæografien
de af det gr. og lat. Alfabets Hovedformer,
der brugtes paa Oldtidens Stenmindesmærker
(Lapidarskrift) og i den ældre Middelalders
Manuskripter og Dokumenter (Kapital- og
Uncialskrift). M. svarer i Hovedsagen til de
Bogstavformer, vi nu kalder det lat. Alfabets
»store Bogstaver« (Majuskler; i Typografien:
tysk »Versalien«, fr. grandes capitales, eng.
capital letters). Da Kristendommen bredte sig
ud over Landene, og der derved blev Brug for
fl. Bøger end forhen, ændrede Klosterskriverne
af Sparsommelighedshensyn efterhaanden fl. og
fl. af Majuskelformerne, og fra 8. Aarh. findes
et helt nyt lat. Alfabet i Manuskripterne,
Minusklerne, der i Hovedsagen er en
Simplificering af M. Minusklerne ell. »de smaa
Bogstaver« (fr. lettres minuscules, i Typografien:
fr. bas de carre, eng. lower case letters, tysk
»gemeine«) blev derefter Hovedformerne i al
Skrift, medens Majusklernes Brug
indskrænkedes til Begyndelsesbogstaver i Ord efter
Punktum, naar dette sluttede en Sætning, til
det første Bogstav i Egennavne, og i Tysk og
fl. andre Sprog til det første Bogstav i
Substantiver. I den yngre Middelalder skabte
Klosterskriverne en hel ny Stil af de lat.
Skriftformer, Munkeskrift eller
Munkegotisk (fr. lettres gothiques, eng. gothic
letters
), der dog ikke er blevet brugt som M.
E. S-r.

Makadam, sv. Betegnelse for Skærver.

Makadamisering er en Fællesbetegnelse for
Vejbefæstelse af uregelmæssige Smaasten med
et Bindemiddel i Fugerne. Den kan nærmere
karakteriseres efter Stenenes Beskaffenhed som
Skærve-M., Ral-M., hvorved saa underforstaas,
at Bindemidlet er fugtigt Sandgrus, ell. den
karakteriseres efter Bindemidlet som Tjære-M.,
Asfalt-M. Se Landeveje.
A. L-n.

Makah (Makkah), nordamerikansk
Indianerstamme, i sproglig Henseende hørende
til Vancouver-Stammerne og Tlinkiterne. M.
lever ved. Kap Flattery i Staten Washington.
De ernærer sig væsentlig af Fiskeri og Jagt paa
Havdyr (Sæler, Hvaler, Marsvin). Deres Antal
opgaves 1861 til 650. (Litt.: J. G. Swan, The
Indians of Cape Flattery
[Washington 1870] i
Smithsonian Contributions to Knowledge, Nr
220).
(C. Fr.). N. H. J.

Makako eller Makak kalder man ved
Guinea-Kysten alle Aber. Zoologisk betegnes
derved en bestemt Abeslægt, Macacus, hyppigst
i Asien, og da navnlig en bestemt Art af denne
Slægt, den saakaldte Javanerabe (Macacus
cynomolgus
).
(M. Ml.). R. Hg.

Makalaka er hos Betchuanerne, Matabele
o. a. nærstaaende Folk alm. Betegnelse for
undertvungne Folk. Saaledes kaldtes mange af de
Stammer, der blev undertvunget af
Makololoerne. M.-Navnet anvendes gerne som
Betegnelse for en Mashona Stamme, Makalanga, som
undertryktes af Matabelerne.
N. H. J.

Makalla, Kystby i det sydlige Arabien i
Landskabet Hadramaut. M., der ligger 470 km
ØNØ. f. Aden, har en Befolkning paa c. 18000
Mennesker, bestaaende af Arabere, Somalier,
Abyssinier, Negre og Hinduer. Den driver
Handel med Huder, Gummi, Sennesblade, Kaffe og
Tobak. M. ligger ved Udgangen af frugtbare
Dale og er Sæde for en Shejk, der staar under
eng. Overhøjhed.
C. A.

Makame (arab., ɔ: Forsamling, Selskab) er
i den arab. Litt. Betegnelsen for en særlig
Kunstform, en Novelle, affattet i rimet Prosa
og med indlagte Vers; det er i M. den rent
formelle Kunstfærdighed og mindre Indholdet,
det kommer an paa. De berømteste arab. Forf.
af M. er Hamadani med Tilnavnet
Badiaz-Zemân (Samtidens Vidunder) og Hariri
hos hvem de sproglige Bizarreriers
Sammenslyngning har naaet sit Højdepunkt.
J. Ø.

Makari (Kotoko), Negerstamme i det
sudanesiske Rige Bornu, lever i de sumpede
Egne ved Tsad-Søens Sydbred. M. er stærkt
blandede med Kanurierne, men adskiller sig
dog fra disse ved deres sorte Farve,
uregelmæssige Ansigtstræk og plumpe Legemsbygning. De
lever væsentlig som Fiskere og Agerdyrkere
(Durra, Majs, Indigo, Bomuld). Industrien
(Straafletninger, Baade- og Husbygning,
Farvning) staar paa et forholdsvis højt Trin. Islam
er den alm. antagne Religion. (Litt.: G.
Nachtigall
, »Sahara und Sudan« [3. Bd,
Berlin 1879—89]).
(C. Fr.). N. H. J.

Makarijev [ma’karijef], Makariev, 1) By
i det mellemste Rusland, Guv.
Nischni-Novgorod. 1600 Indb. M. ligger ved Volga, 69 km ØSØ.
f. Nischni-Novgorod. Den er bekendt for sit
store Kloster, der er bygget i 14. Aarh. og har
6 Kirker, samt for, at det var her, de store
aarlige Markeder, der siden 1816 afholdes i
Nischni-Novgorod, fandt Sted 3 Aarh. igennem.
En Ildebrand, der lagde M. i Aske,
foraarsagede Markedernes Flytning.

2) By i det mellemste Rusland, Guv.
Kostroma 6000 Indb. M., der ligger ved Volgas Tilløb
Unsha, har Brændevinsbrænderier,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free