Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makarijev - Makarios - Makarismer - Makaronesien - Makaroni - Makarov, Stefan Okipowitsch - Makart, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ølbryggerier, Sæbefabrikker og Garverier. Her afholdes
3 Markeder om Aaret, hvor der handles med
Silke, Uldvarer, Pelsværk, Fisk, Heste og
Hornkvæg.
(H. P. S.). N. H. J.
Makarios (Macarius), Navn paa
adskillige fromme Mænd i Oldkirken. De mest
bekendte er: 1) M. den Ældre fra
Ægypten, som var en Discipel af den hellige
Antonius. Han var født c. 300, levede som Munk
i den sketiske Ørken og var i 50 Aar
Forstander for Munkene der, indtil han endelig døde
391. Der tillægges ham forsk. Skr., navnlig en
Række Homilier. (Litt.: Th. Förster, »M.
von Ägypten« [i »Jahrbücher für deutsche
Theologie«, 1873]). 2) M. den Yngre, fra
Alexandria, en yngre Samtidig af førstnævnte.
Han levede som Munk og Munkefader i de
nitriske Bjerge og skildres som en streng
Asket.
A. Th. J.
Makarismer (gr.: »Saligprisninger«) er en
Betegnelse for Indledningsordene til Herrens
Bjergprædiken; de findes Matth. 5, 3—12.
Ordet er senere anvendt til at betegne
Saligprisninger i al Alm.
A. Th. J.
Makaronesien (»De lykkelige Øer«),
Betegnelse for Øgrupperne: Azorerne, Madeira og
de Canariske Øer.
M. V.
Makaroni, d. s. s. Maccaroni.
Makarov [ma’karåf], Stefan
Okipowitsch, russ. Admiral (1848—1904) blev Officer
1865, var 1872—76 ansat i Admiralitetet og opfandt
et Middel (Sækmatten) til at stoppe Lækager i
Skibe. Under den russ.-tyrk. Krig førte han
Skibet »Weliky Knjas Konstantin«, udmærkede
sig og dekoreredes med Georg-Korset for
Tapperhed. 1881 foretog han Opmaalinger i
Bosporus, om hvilket Arbejde han senere
forfattede en Afh. 1883—86 var M. beskæftiget med
Havundersøgelser i Stillehavet, 1886—90 foretog
han som Chef for Korvetten »Witjas« en
Jordomsejling. Efter sin Hjemkomst kastede han sig
over Studiet af Søartilleri og udnævntes 1891
til Generalinspektør for dette; i denne Tjeneste
var han meget foretagsom og indførte
betydelige Forbedringer. Under den kin.-jap. Krig
var han Øverstkommanderende for
Stillehavsflaaden. 1901 foretog han med Isbryderen
»Jermak« en Rejse i »det nordlige Ishav, hvilken
han senere har beskrevet i en Afhandling.
Kort efter Udbrudet af den russ.-jap. Krig
udnævntes M. til Chef for Port Arthur Flaaden,
hvis Personel under hans Forgænger, Admiral
Starck, var kommet i Forfald. Tidlig i
Foraaret 1904 ankom han til Fæstningen, hejste
Kommandoen paa Panserskibet
»Petropawlowsk« og forstod straks ved sit Mod og sin
Handlekraft at indblæse alle en ny Aand. Han
gjorde jævnlig Udfald mod Japanerne under
Admiral Togo, men 13. Apr. stødte hans Skib
mod en af Fjenden udlagt Mine og sank. Ved
samme Lejlighed omkom M. selv.
C. W.-S.
Makart, Hans, østerr. Maler, f. 29. Maj
1840 i Salzburg, d. 3. Oktbr 1884 i Wien. Efter
en kort og mislykket Studietid ved Wiens
Akademi kom han 1859 til München under Piloty,
under hvem han arbejdede til 1865. Han
malede først Historiebilleder efter Lærerens Art.
I Arbejder som »Alfedronning«,: »Leda« o. l.
kommer hans stærke og ejendommelige
Temperament frem: en Svælgen i Farverne som
Medier for kraftige Sanseindtryk og stillede
sammen til en fantasifuld og brusende
Orkestermusik. Denne
Farveberusning og hans
Evne til at
tumle
dekorativt med
Masserne præger
endnu
stærkere to af hans
bedste
Værker:
Triptychon’erne
»Moderne
Amoretter«
(1868) og det
vældige
»Pesten i Firenze«
(de syv
Dødssynder) med
deres Virvar
af alskens dekorative Stilllebensherligheder
og nøgne Kvindeskikkelser, frivole i
Lader, skønne, yppige (men fra
Formgivningens Side i høj Grad skødesløst udførte).
1869 kaldes han af Kejseren til Wien, faar
overladt et storartet Atelier, som han udstyrer
luksuriøst og fikst som et højst broget Mus.,
hvis Pyntesager (saaledes de vissenttørre
Blade og Blomster, »M.-Buketter«) man
genfinder i hans Maleriers pompøse Udstyr. Han
udfolder nu en imponerende Virksomhed,
maler, ofte højst flygtig, malerisk unænsomt over
for Virkelighedsindtrykket, Lærred paa
Lærred, udnytter sit Arrangementstalent til
maleriske Optog og Scenerier (f. Eks. ved
Kejserens Sølvbryllup), udsmykker bl. a. Wiens
Hofmuseum, maler under Indflydelse af venetiansk
Kunst 1873 »Catarina Cornaro« (Berlins
Nationalgal., et af hans farveskønneste Billeder), 1877
det kolossale »Karl V’s Indtog i Antwerpen«
(Hamburgs Kunsthalle, nu magasineret p. Gr. a.
Farvernes Sortnen), med de nøgne
Kvindefigurer, et Billede, der som saa mange andre af
M.’s Værker kommer paa Europa-Tourné og
vækker Sensation, men fuldt saa megen
Modvilje (for dets formentlige Anstød mod det
sømmelige) som Tilslutning. Forholdsvis ung
bukker M. under for sin mægtige
Produktionsanspændelse og dør i Sindssyge. M.’s Kunst,
saa omstridt i Kunstnerens Levetid, saa næsten
blottet for »aandeligt« Indhold, og derfor saa
mislykket i Portrætmaleriet og saa lidet moden
for Historiebilledet, har dog tilført moderne
Kunst ny koloristiske Værdier, langtfra gennem
Fordybelse i »Valørerne«, men i festlig
Livsglæde, i yppig (og prangende), storladen
dekorativ Evne. Foruden alt anførte Værker kan
nævnes: »Abundantia« (Münchens ny Pinak.),
»Jorden og Havets Gaver«, »Julie« (Wiens Mus.,
1869), »Kleopatra« (1876, Stuttgarts Mus., et af
hans bedste Værker), »Kleopatra’s Død«,
»Diana’s Jagt« (udstillet i Kbhvn), »Sommer«
(Dresdens Mus.), »De fem Sanser« (1879, Wiens
Gal.) o. m. a. Han blev 1879 Prof. ved Wiens
 |
| H. Makart. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
