- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
454

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makedonien - Maki (se Macchi) - Maki (se Halvaber) - Makir - Makistos - Makk og Mark - Makkabæer - Makkabæerbøgerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tronstridigheder, indtil Amyntas II (389—69) fik
Overmagten, om end med store Opofrelser, idet
han maatte afstaa Kystlandet til Olynth; dog
fik han det snart igen tilbage. Hans Søn
Alexander II (369—68) gjorde Forsøg paa
ogsaa at faa Magten i Thessalien, men blev
slaaet af Thebanerne. Efter ham herskede hans
Svoger Ptolemaios (368—65) og hans
Broder Perdikkas III (365—59) under stadig
Strid; men Amyntas’ tredie Søn, Filip II
(359—36), hævede endelig M.’s Magt langt
højere end nogen Sinde tidligere. Ikke alene
erobrede han alle de gr. Stæder paa M.’s og
Thrakiens Kyst og paa den chalkidiske Halvø,
men efter Slaget ved Chaironeia (338)
anerkendtes ogsaa hans Hegemoni over
Grækenland selv. Hans Søn Alexander den
Store
(336—23) erobrede i Spidsen for
Makedonerne og Grækerne det mægtige pers. Rige og
gjorde M. til en Verdensmagt. Saaledes blev
det gennem Makedonerne, at gr. Sprog og
Kultur blev herskende i Orienten. Men Alexander’s
store Rige splittedes snart. Da Antipatros,
hvem Alexander havde indsat til Statholder,
da han drog til Asien, var død (319), udbrød
der heftige Stridigheder. Hans Søn
Kassandros vandt Magten 316 og herskede til 297,
dog under stadige Kampe. Efter at senere
Demetrios Poliorketes, Pyrrhos af
Epeiros, Lysimachos og Ptolemaios
Keraunos
havde haft Magten i M., lykkedes
det endelig Demetrios’ Søn Antigonos
Gonatas
at grundlægge et varigt Dynasti i
Landet (276). Han efterfulgtes af sin Søn
Demetrios II (239—29), efter hvis Død hans
Fætter Antigonos Doson fik Magten
(229—221). Denne efterfulgtes af Demetrios’ Søn Filip
III (221—179). Under alle disse Konger kæmpedes
der stadig om Herredømmet over Grækenland,
som Makedonerne bestandig gjorde Fordring
paa. Tilsidst blandede ogsaa Romerne sig i
Sagerne og slog Filip ved Kynoskefalai (197),
hvorefter han maatte opgive alle Fordringer paa
Grækenland. Hans Søn Perseus (179—68) kom
igen i Krig med Rom og blev slaaet ved Pydna
(168), hvorefter M. blev opløst i 4 Republikker,
som skulde betale Skat til Rom. Efter en
Opstand under en foregiven Søn af Perseus blev
M. gjort til rom. Provins (148), hvormed dets
selvstændige Historie er til Ende. Det har
fra den Tid af udgjort en Del af det rom.,
byzantinske og tyrkiske Rige, indtil det i 1913
for største Delen tilfaldt Grækenland, for en
mindre Dels Vedk. Serbien. Navnet M. har
ingen officiel, statsretlig Bet. mere; det gl. M.
falder nu i Hovedsagen ind under de gr. Nomer
Saloniki, Serres, Drama, Kozani og Florina.
Befolkningen i M. er stadig meget blandet. Ved
Kysterne bor mest Grækere, medens Landets
Indre er overvejende bulgarisk og Striden
mellem Nationaliteterne er meget bitter. (Litt.:
Desdevizes du Dezert, Géographie
ancienne de la Macédoine
[Paris 1863]; Flathe,
»Geschichte M.’s« [2 Bd, Leipzig 1832—34];
Abel, »M. vor König Philip« [Leipzig 1847];
Curteis, Rise of the Macedonian empire
[London 1877]; Niese, »Geschichte der
griechischen und makedonischen Staaten seit der
Schlacht bei Chäronea« [3 Bd, Gotha
1893—1903]; Heuzey, Mission archéologique de
Macédoine
[Paris 1864—76]; O. Hoffmann,
»Die Makedonen« [Göttingen 1906]).
H. H. R.

Maki, se Macchi.

Maki, se Halvaber.

Makir [ma.Ki.r], en Underafdeling af
Manasse Stamme, som boede i den nordlige Del
af Østjordanlandet.
J. P.

Makistos, de gl. Grækeres Navn paa
Bjergkæden Kandilli ell. Kandeli i den nordlige Del
af den gr. Ø Euboia. Bjergkæden strækker sig
i en Længde af c. 70 km langs Kysten af
Talanti-Kanalen; de fleste Steder hæver den sig
stejlt op fra Havet og naar i Toppen Kurubbia
1209 m. De stejle Skraaninger er bevoksede
med hundredaarige Skove af Fyr og Eg.
N. H. J.

Makk og Mark er begge særnorske
Lydudviklinger af oldn. maðkr; den første Form
bruges mest om Maddiker i Fødemidler, men
er ikke alm. over hele Landet. Det oldn. Ord
er identisk med det fra nedertysk stammende
Maddike. Ordet er en Diminutivform til det
tyske Made, »Maddike«.
H. F.

Makkabæer, d. s. s. Hasmonæer.

Makkabæerbøgerne kaldes 4 jødiske
Skrifter, af hvilke Vulgata og Luther’s Bibel har
optaget de to første bl. Apokryferne. 1. M.
er et hist. Skrift, som efter et kort Overblik
over Alexander den Store’s Historie beretter
om det jød. Folks Historie under dets Kamp
mod Seleukiderne fra den makkabæiske
Rejsnings Beg. til Simon’s Død (175—135 f. Kr.).
Skriftet, som er Hovedkilden for Kendskabet til
denne Periode af Jødernes Historie, er kun
overleveret paa Græsk, men er, som
Hieronymus meddeler, opr. skrevet paa Hebraisk og
indeholder mange Hebraismer. Forfatteren er
opfyldt af stærke Følelser for sit Folk og dets
hellige Lov og er begejstret for dets
makkabæiske Førere; men hans Fremstilling er klar
og nøgtern og synes at give et tilforladeligt
Billede af Begivenheder og Mennesker. Han har
skrevet Værket i Beg. af 1. Aarh. f. Kr.,
formodentlig væsentlig paa Grundlag af mundtlig
Tradition. De eneste Dokumenter, der citeres,
er en Række Breve, men det er et Spørgsmaal,
om deres Ordlyd ikke er formet af Forf., som
det ofte skete hos Oldtidens Historieskrivere.

2. M. begynder med to Breve, der opfordrer
de ægypt. Jøder til at fejre
Tempelindvielsesfesten (1, 1—2, 18), og beretter derpaa om
Templets mirakuløse Redning fra Heliodoros,
om Forholdet til Seleukiderne og om Judas
Makkabæers Bedrifter indtil Sejren over
Nikanor 160 f. Kr. Denne Beretning betegnes i et
Forord (2, 19—32) som et Udtog af et Værk
af Jason fra Kyrene. 2. M. handler saaledes om
en Tid, der ogsaa er behandlet i 1. M., men
adskiller sig fra denne ved sin mere direkte
opbyggelige og legendariske Karakter. Forf.’s
Interesse knytter sig for en væsentlig Del til
de to Fester: Tempelindvielsen og
Nikanordagen. Værket er skrevet paa Græsk, uvist paa
hvilken Tid.

3. M. fortæller om Ptolemæos IV Filopator
(221—204), der vil betræde Jerusalems
Tempel, men lammes paa Ypperstepræstens Bøn;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free