- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
457

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Makrelfisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem som Mærker af Apostlens Fingre, da
han tog Fisken op af Vandet og fandt det
manglende Pengestykke til Skatten i dens
Mund. Skt-Peters-Fisken naar en Længde af
henimod 1 m. Dens Hjem er Middelhavet og
Atlanterhavet ud for dem sp. Halvø, men den
fanges heller ikke sjælden ved Frankrig og
det sydlige og vestlige England; af og til
fanges ogsaa et Eksemplar ved Danmark og det
sydlige Norge. I Sydeuropa spiser man dens
Kød. Familien Coryphænidæ omfatter Fisk med
et sammentrykt, snart langstrakt, snart kort
og højt Legeme; Rygfinnen udelt og uden
tydelig pigstraalet Afsnit. Disse Fisk lever
pelagisk, synes at sky Kysterne ell. i alt Fald
kun at søge til dem i Legetiden.
Guldmakrel ell. Dolfiner (Coryphæna) er
langstrakte Fisk med hurtige Bevægelser; uafladelig
gør de Jagt paa Flyvefiskerne og bringer
hyppig disse til at hæve sig op over Havet.
Guldmakrelerne opnaar en
Længde af henimod 2 m
og efterstræbes ivrig af de
Søfarende formedelst det
velsmagende Kød. Alle
Rejsende, der har krydset
de tropiske og subtropiske
Have, taler med
Beundring om disse Fisks
Skønhed. Doraden (C.
hippurus
), der træffes
almindelig i Middelhavet og Atlanterhavet, er
blaa ell. purpurfarvet med gyldne Finner;
tages den op af Vandet, forvandles Kuløren til
et glinsende Sølvhvidt, i hvilket de opr.
Farver oventil viser sig som et Purpur- ell.
Guldskær. Slægten Havbrasen (Brama) har en
høj, stærkt sammentrykt Krop. Ray’s
Havbrasen
(B. Rayi) er brunlig paa Ryggen,
sølvhvid paa Sider og Bug; de uparrede
Finner mørke, de lange og spidse Brystfinner
gullige. I Middelhavet er den alm. paa 400—900
m’s Dyb; i Atlanterhavet synes den mere
sjælden, og faa er de Eksemplarer, der har
forvildet sig til dansk Kyst. Rasch’s
Havbrasen
(B. Raschii) kendes endnu kun i to
Eksemplarer fra Norsk Finmarken og det
sydlige Island. En beslægtet Form, Pterycombus
brama
, der ligeledes efter al Sandsynlighed er
en Dybvandsfisk, kendes i voksne
Eksemplarer kun fra det nordlige Norge.
Glansfisken, norsk Laksestørje (Lampris
guttatus
) (Fig. 2) har en meget høj, oval,
sammentrykt Krop med meget smaa,
let affaldende Skæl. Rygfinnen er
forlænget fortil. Ryggen mørkt
violet. Siderne sølvblanke.
Finnerne smukt cinnoberrøde;
Kroppen ligesom bestrøet med ovale
Pletter af Perlemorsfarve.
Glansfisken naar en Længde af 1,5 m og en Vægt
af 70 kg. Den synes at være udbredt over
største Delen af Atlanterhavet N. f. Ækvator og
er truffet saa langt N. paa som ved
Murman-Kysten; ved Danmark er den fanget ell.
strandet fl. Gange. Dens egl. Tilhold er vistnok det
aabne Havs Dybder, hvor den snapper
Blæksprutter med sin tandløse Mund. Kødet er rødt,
endnu federe end Laksens og skal smage godt.
Til Fam. Carangidæ hører meget forsk.
formede Fisk med Rygfinnens pigstraalede Del
mindre udviklet end den blødstraalede Del.
Hertil regnes omtr. 30 Slægter med over 300
Arter, repræsenterede i næsten alle
tempererede og tropiske Have. Slægten
Pigmakrel ell. Støkkerne (Caranx) kendes bedst
paa de store Skæl i Sidelinien, der danner en
Køl, i hvilken de fleste Skæl er væbnede med
Torne. Legemet er mere ell. mindre
sammentrykt og har 2 Rygfinner, den forreste dannet
af 8 Pigstraaler, der kan være rudimentære.
Omtrent 150 Arter, hvoraf kun
Hestemakrelen (norsk Tagmakrel) (C.
trachurus) forekommer i nordiske Have. Den ligner
noget en Makrel i Form, men er mere
sammentrykt. Ryggen er blaagraa, Sideliniens Plader
hvidlige, Bugen sølvfarvet; bagtil paa
Gællelaaget en iøjnefaldende, sort Plet. Den bliver
ikke meget større end en Sild. Dens
Udbredelse strækker sig fra Middelhavet til
Trondhjemsfjorden; gennem hele Kattegattet er den
en ikke sjælden Sommergæst, der aftager i
Sundet og Bælterne ned mod Østersøen.
Hestemakrelen er en Trækfisk; om Sommeren viser
den sig ved Kysterne, enkelte Aar i uhyre
Stimer, andre Aar mere sparsomt. Legen
falder i Juni. Den spæde Yngel holder til under
Brændegopler (»røde Vandmænd«) (Cyanea

Fig. 1. Sugefisk (Echeneis).
Fig. 1. Sugefisk (Echeneis).


Fig. 2. Glansfisk (Lampris guttatus).
Fig. 2. Glansfisk (Lampris guttatus).


Fig. 3. Lodsfisk (Naucrates ductor).
Fig. 3. Lodsfisk (Naucrates ductor).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free